The Algorithm: Brute Force

The Algorithm er et vanvidsprojekt. En bagmand med et utal af ideer og en total mangel på respekt for diverse genrekonventioner. Resultatet er endnu en magt-præstation fra den franske solo-kunstner og et genremix af progressiv metal, djent, IDM, trance og drum and bass.

Gennem tiden har det været et utal af solo-kunstnere, der har begået sig inden for prog-metal. De har finurligt komponeret og indspillet album efter album. Gode som dårlige. Blandt de bedre kan nævnes Arjen Lucassen med hans Ayreon-projekt og Dan Swanö primært i forbindelse med Moontower. Enkelte ud af få, i et hav af kunstnere, der løbende udgiver materiale. Materiale af en kvalitet, der varierer ligeså meget som pund sterling-kurserne dagen før og efter Brexit. Rémi Callego, mastermind bag The Algorithm, er en af disse, men heldigvis er Callego og The Algorithm en særdeles positiv fornøjelse af stifte bekendtskab med.

Lige siden Callegos debut ‘Polymorphic Code’ (2012) har den franske multikunstner arbejdet med sin helt egen instrumentale version af prog-metal. En djentet udgave, krydret med voldsomme mængder af dubstep, drum and bass, trance og IDM. En kombination, der har bragt Callego vidt omkring. Blandt andet til Euroblast Festival, hvor Callego med hjælp fra trommeslager Mike Malyan (tidligere Monuments) har stået side om side med bands som TesseracT, Textures og Vildhjarta. En præstation i sig selv.

‘Brute Force’ er The Algorithms tredje fuldlængde-udgivelse, og som på de foregående udgivelser er Callego alene ansvarlig for alt materiale. Med succes. The Algorithm version 2016 står stærkere end nogensinde. ‘Brute Force’ er lige præcis, hvad albumtitlen angiver. Råstyrke og en manifestation af projektets kompromisløse tilgang til genren. Alt sammen bundet sammen af en række velskrevne kompositioner.

‘boot’ vækker ‘Brute Force’ til live og er samtidig et eksemplarisk nummer, der afspejler, hvad der er i vente for lytteren under resten af albummets ni skæringer. En kombination af hårdtpumpende beats, tordende trommer, IDM og trance samt solide guitar-soli og tunge djent-riffs. De mange elementer blandet sammen lyder på papiret kaotiske og usammenhængende. Men Callegos sans for sangskrivning er pladens bærende styrke, der binder de forskellige elementer sammen i en rød tråd.

Ingen numre falder igennem. Pladen er en lang tour de force i en kombination af genrer, der ikke findes en pendant til. Samtidig adskiller de enkelte numre sig tydeligt fra hinanden. Om det så er titelnummeret, der starter i eksplosivt tempo, men afslutningsvi nærmest har en sørgmodig klang, den smukke og tremolo-guitar-inficerede ‘userspace’ eller den ekstremt djent-tunge ‘deadlock’, bærer alle numre præg af en gennemtænkt og veludført sangskrivning.

Der er ikke meget negativt at sige om udgivelsen, men skal man endelig fluekneppe, er ‘Brute Force’ mere let tilfængelig end forgængeren ‘Octopus4’ (2014) og ‘Polymorphic Code’. Franskmandens tredje album er på godt og ondt (primært godt) en forhammer, der slår lytteren lige i ansigtet og efterlader et enormt blåt mærke. Det er ikke et mærke, der kommer snigende med tiden. Hertil er remix-versionen af Callego’s gennembruds-“hit” ‘Trojans’ fra ‘Polymorphic Code’, ganske udmærket, men når ikke samme niveau som originalen.

Er The Algorithm lyden af fremtiden? Hvad angår vellykkede solo-kunstnere inden for prog-metal-genren, er der ingen tvivl om, at Callego er et godt stykke foran de fleste af de andre. Rent musikalsk kan det diskuteres. Under alle omstændigheder har franskmanden sat et eksempel for alle andre. Hvis du skal gøre dig inden for det felt, om det så er som solo-kunstner eller i genrekombinationerne, skal du have evnerne. ‘Brute Force’ og The Algorithm vinder, fordi Callego har disse evner og er stærk på alle parametre.