Den dansksprogede rockmusik fylder 50 år

Den 1. juni 1967 er en mærkedag i den internationale rockmusiks historie, idet det var på denne dato, The Beatles udsendte gruppens banebrydende album Sgt. Peppers Lonely Hearts Club Band. Men også i den danske rockmusiks historie er d. 1. juni 1967 en helt speciel dato – det var nemlig den dag, hvor gruppen Steppeulvene udsendte sin første – og eneste – LP, med titlen Hip. Efter udgivelsen af Hip var den danske rockmusik ikke mere den samme som før udgivelsen – og den dansksprogede rockmusik havde med pladen fået sin første milepæl. I årene efter Steppeulvenes LP-udspil fulgte andre banebrydende dansksprogede rockplader af navne som Alrune Rod, Poul Dissing og Skousen & Ingemann – men det var Steppeulvene, der banede vejen for, at rocktekster også kunne være på dansk.

Gruppen Steppeulvene eksisterede kun i sin oprindelige form i ganske kort tid, fordi forsangeren Eik Skaløe valgte at rejse til Indien kort efter udgivelsen af Hip. Efter Eik Skaløes afsked forsøgte de øvrige gruppemedlemmer at fortsætte Steppeulvene, og det lykkedes dem også at få udsendt singlen ”Du skal ud hvor du ikke kan bunde” i december 1967. Det oprindelige gruppemedlem Stig Møller deltog ikke i indspilningerne af pladen, efter sigende, fordi han ikke havde nogen guitar på dette tidspunkt. I stedet spillede Hasse Levy og William Skotte Olsen (fra duoen Hasse & William) sammen med de to resterende gruppemedlemmer, Søren Seirup og Preben Devantier, på det, der skulle blive Steppeulvenes eneste udgivelse efter Eik Skaløe.

I 2002 samledes de 3 oprindelige gruppemedlemmer Stig Møller (forsanger), Søren Seirup og Preben Devantier imidlertid igen for at indspille en live-cd med materialet fra Hip. Pladen fik titlen Steppeulvene live 2002 og inkluderede det efterhånden legendariske nummer ”Du skal ud hvor du ikke kan bunde”, som dermed blev gjort tilgængeligt for gruppens stadig voksende fanskare. Hip havde på dette tidspunkt allerede opnået kultstatus og var blevet genudsendt på cd, så nye generationer også kunne få lejlighed til at lytte til Eik Skaløes rockpoesi (i 2015 udkom oven i købet en version af cd´en med en række bonusnumre, som ikke tidligere havde været udsendt på plade). I 2006 blev Hip optaget i musiktidsskriftet Gaffas kulturkanon over 12 markante milepæle i dansk rock - til dels som en reaktion på, at Steppeulvenes plade ikke var fundet værdig til optagelse i Kulturministeriets kanon over dansk populærmusik, som blev udsendt tidligere samme år.

Det er en celeber pladeudgivelse, der d. 1. juni i år kan fejre 50 års jubilæum. Og det mest forunderlige ved sagen er, at pladen faktisk kan høres den dag i dag med stor fornøjelse, nok primært på grund af dens friskhed og originale brug af det danske sprog. Musikalsk er der næppe de store landvindinger at finde på Hip; men Eik Skaløes formidable sprogøre og hans kraftfulde fremførelse af teksterne gør, at man ikke kan undgå at blive smittet af begejstringen bag de mere eller mindre vanvittige rim. Undertegnede kan f.eks. i dag ikke høre om nogen, der skal til Nepal, uden samtidig at høre ordene ”Itsi, Bitsi – tag med mig til Nepal” for mit indre øre. Det må man da kalde gennemslagskraft.