Genre: 
Pop

Grøn Koncert 2016 – 2. afsnit

Grøn Koncert 2016
24-07-16
Af: 
Peter Elmelund

Grøn Koncert 2016
Randers, 22. juli

2. afsnit: Traditioner og utraditioner

Randers, 22. juli 2016

Sol og varme. Sådan skal det være, når der er Grøn Koncert. Og sådan var det denne fredag uden for Randers, hvor 10.000 mødtes til årets Grøn Koncert.
Mange er kommet alle seks år i Randers, så det må siges at være en tradition. Traditionen med Grøn Koncert er jo noget ældre, så en del har tidligere kørt til nabobyerne Aarhus eller Aalborg – og gør det måske stadigvæk for at mødes med vennerne. Derfor er det svært at få etableret Randers som fast base for Grøn Koncert. Men byen håber.

I år er der et nyt incitament for lokal forankring. I foråret inviterede Mads Langer til en plads på scenen med et af hans numre. Efter en svær udvælgelse blandt de mange spændende indsendte kunne han præsentere otte lokale sangere/musikere, som kunne opleves på hver deres hjemmebane.

Mads Langer – personality med rutine

Så stemningen var høj, da første toner fra Mads Langer lød kl. 16.05.
Helt alene bag klaveret og uden introduktion gav han os den inderlige ”Overgir mig langsomt”. Så var det ”God eftermiddag Randers!” og en fuldfed udgave af ”Heartquake” med to el-guitarer, der også fik lov til at gå ud på superstarpodiet. I ”You’re not alone” fik vi en fin keyboardsolo fra Mikkel Damgaard – jamen er det ikke ham fra Love Shop?
Sceneudsmykningen var forskellig fra kunstner til kunstner, og til denne koncert var bagtæppet bordeaux fløjl bag tre voluminøse prismelysekroner – sandelig en statelig kulisse.
I ”Tunnel Vision” viste Langer igen sin eminente beherskelse af skift til falsetklang; en fornøjelse hver gang. Vi fik en ny sang om sommerflirt ”Cool in the summer” med fin, flirtende fløjten af bassisten og den ene guitarist.
Uden et ord sang Mads Langer ”She’s so beautiful” til eget guitarakkompagnement, og så kom den karakteristiske intro på klaver til hans nok største hit ”Elephant”. Langer lagde melodien lidt anderledes og jeg spirede en mistanke om, at han måske synes, der er mere spændende sange at synge? Men nok et uundgåeligt publikumshit. Næste sang var en ballade på en halvakustisk Telecaster-guitar med en lys, åben klang, som associerede til Jeff Buckleys smukke klange. 
Nu kom solbrillerne af, og Mads Langer fortalte om sit projekt med en lokal sanger til hver koncert.  Vi så et videoklip med de otte udvalgte på storskærmen, og da efterfølgende randrusianske Sofie Daugaard tonede frem på scenen, bruste publikum højlydt. Hun gav et akustisk udgave af ”Poem with no rhyme” helt fremme på superstarpodiet, kun akkompagneret af Mads Langer på guitar. Det er faktisk en rigtig drengesang med den gentagne tekst ”She’s so fucked up”, men det er da lige meget; den 19-årige Sofie sang ubesværet med et fuldt professionelt udtryk.
Stemningen var nu i top, og vi lappede ”No Gravity” – tæt, flot rock – i os, inden der blev hvisket i øret, at tiden var gået, så slutnummeret blev det nyeste hit ”3AM”med gevaldig megen publikumssang, primært fra purunge, feminine struber.  Fantastisk, at mange kan megen tekst!

De Eneste To – i dag De Eneste Fem

Konstellationen De Eneste To er en mærk-værdig niche i dansk musik med en dump maskinmusik, akustiske guitarer, der bliver pisket, og fabulerende og knudrede tekster. Simon Kvamm og Peter Sommer har nu haft denne duo i seks år, som egentlig startede med en engangsforestilling i 2010.

Duoen lagde ud med ”Østjylland dreaming” med de sædvanlige to Gibsonguitarer og de to percussionister/laptopbetjenere.  I ”Sult” hørte jeg grangiveligt Inger Støjberg blive nævnt. De Eneste To ændrer løbende teksterne; mon det er planlagt eller impulsivt? Deres iderigdom og krøllede fantasi betyder måske, at det er impulsivt. Det er også lige meget – det er i hvert fald spændende og uforudsigeligt.

Efter ”Jeg har ikke lyst til at dø” blev popgruppen, som de to altid har været fan af, præsenteret: Love Shop. Det var i dag kernen af gruppen: Jens Unmack, sang og guitar, Mika Vandborg, guitar og Mikkel Damgaard, keyboard. Evergreenen ”En nat bliver det sommer” lagde fra kaj med en svag solovokal. Udgaven var langt fra Love Shops eventyrlige sarte klang, der er som bygget af edderkoppespind. Her gav de tunge trommer sangen en dyster skygge: kommer den nat, hvor det bliver sommer?

 Jens Unmack kunne oplyse, at de to orkestre havde fået et barn sammen: Det nyeste mix ”Jyder i Copenhagen dreaming” gjaldede ud over sletterne. Godt fundet på – Unmacks pæne københavnertekst blev massivt generet af Sommer og Kvamms råbejysk.

I ”Love goes on forever” lå Peter Sommer og Jens Unmacks stemmer tæt på hinanden, mens Simons lettere hysteriske stemme gav sangen en uhyggelig kant . Publikum skulle synge omkvædet, men Love Shops fanskare er ikke så kraftigt syngende – nok ældre og mere svage end de frejdige teenagere bag Mads Langer?

Koncerten sluttede med ”Skrig det til træerne”. Bliv ved med det – syng, skrig, råb; dette var dagens mest spændende koncert, hvor begge grupper fremstod ligeværdige.

Grøn Koncert er otte timers musik. En bred vifte af Danmarks vidtforskellige musik. Jeg har valgt at skrive om ovenstående; herefter var der party med Nik & Jay, tæt koncert med Suspekt og slutfest med D.A.D. og deres album ”Riskin’ It All”.

Gå ud i den danske sommer og hør den gode musik – der er masser af den på store og små steder.

[Foto: Peter Elmelund]