Guide til Aarhus Jazz Festival 2015

Aarhus Jazz festival
06-07-15
Af: 
Niels Mark

Aarhus Jazz Festival 11-18. juli

Guiden er produceret i et samarbejde mellem Aarhus Stifstidende, Bibzoom og Aarhus Jazz Festival

Aarhus Jazz Festival 11-18. juli 2015

Det er en værdsat og vital musiktradition, at Aarhus i juli måned klæder sig i jazztoner.
 
Man kan mærke det overalt i byens rum. Brostenspladser og byens bedste spillesteder giver kærligheden til den mangfoldige genre frit løb, og uanset jazz-præferencer er det svært ikke at overfylde sin koncertkalender. Alt fra eksperimenterende genrebrud til veletablerede verdensstjerner er på det musikalske ta-selv-bord, og der er fine muligheder, uanset om man vil bruge hundredvis af kroner på en billet eller komme gratis til en jam-session.
 
Som altid handler det om at slå lyttelapperne ud, pakke regnjakken i rygsækken for en sikkerheds skyld og gå ud i en levende og indbydende by af jazz.
 
I denne guide til Aarhus Jazz Festival giver vi dig bud på hvilke koncerter du bør opleve under festivalen.
God fornøjelse!