Genrer
Jens-Emil Nielsen: 80'er rock
Forfatteren og journalisten Jens-Emil Nielsen har udgivet en række bøger om dansk rytmisk musik. Fine bøger, der på forholdsvis få sider giver et godt overblik over periodens musik i Danmark. Forfatteren har igen valgt at dække et helt årti, og titlen er lige-ud-ad-landevejen: 80'er rock. Dansk rock 1980-1990.
Lad mig sige det med det samme: Jens-Emil Nielsen har gjort et beundringsværdigt, flittigt forarbejde.
På godt 100 sider får vi de vigtigste informationer om årtiets vigtigste navne på den danske pop/rockscene. Informationer, der utrætteligt er indsamlet fra tidens vigtigste musikblade: Det gratis, aarhusianske Gaffa og det velrenommerede, københavnske MM, som i ophørte i 1989. Derudover citerer forfatteren fra noterne i de mange opsamlingsplader, fra dagbladsanmeldelser og fra de efterhånden mange musikbiografier, der er udkommet om 90'ernes kunstnere.
Vi husker firserne
Vi bevæger os nu fra de tidlige bøger, som beskrev fortidens eventyr i de fjerne 50'ere og 60'ere, til gårsdagens glitrende realisme, hvor "gymnasierock" var et nedladende begreb, men et begreb, som majoriteten elskede – og som vi gladelig synger med på i dag. Godt hjulpet på vej af de mange gendannelser af de hedengangne popgrupper og en nærmest 80'er-revival efter årtusindeskiftet. Vi møder i dagens Danmark Tøsedrengenes numre i koncerthusene med Anne Dorthe Michelsen og Maria Bramsen og synger med på "Elsk mig i nat" i musikteaterforestillingen om 80'ernes store hits.
Sproget i bogen er konsekvent holdt i nutid, som matcher de mange her-og-nu citater. Det betyder også, at vi ikke får dybere analyser af tidens trends; dem må vi søge andetsteds. Og det er også helt okay; denne bog giver sig ikke ud for at være mere, end den er: en dækkende oversigt over årtiets musik i Danmark.
Forfatteren lader sjældent sin egen begejstring – eller mangel på samme – skinne igennem. Artiklen om Lis Sørensen indledes forsigtigt med ordene: "[Lis Sørensen] bliver den største og populæreste sangerinde indenfor danskrocken. I hvert fald en af dem." Hmm, rimeligt vattet. Heldigvis udvikler artiklen sig og slutter undtagelsesvist med forfatterens egen mening: "Hvis engle synger helt usædvanligt smukt i himlen, så er Lis en engel på jorden – og i dansk rock." Rart at få forfatteren på banen som musikfan af kød og blod.
Mere end 50 navne er udvalgt, og jeg kan simpelthen ikke komme i tanke om nogen, jeg savner. Der er nok et par stykker, jeg kunne undvære, men bogen behøver sandelig ikke at være tyndere. Tværtimod mener jeg, at Jens-Emil Nielsen er tæt på grænsen for, hvor korte artiklerne må være. Mange af artiklerne slutter med konklusionen fra Dansk rockleksikon, og det er oftest de mest præcise ord. Derudover er det altså rart at få flere ord på kunstnerens karriere, og der er rigtigt mange velsmagende ord fra de toneangivende anmeldere.
Et liv efter 1990
Valget af en kronologisk ramme for bogen giver visse logistiske problemer. Der er enkelte kunstnere, der pænt holder sig inden for årtiet. Men hvad med eksempelvis Lars Lilholt, Kim Larsen og D.A.D.? Udfordringen med sidstnævnte løses ved, at forfatteren lover en fortsættelse i næste bog.
Der bruges faktisk en del spalteplads til at beskrive kunstnernes liv efter år 1990, og det er da også helt fint. Løsningen kunne også have været en mere omfangsrig bog med årene 1980-2000. Det ville have givet en bedre indre sammenhæng, men jeg har fuld forståelse for den konsekvente tiårsopdeling.
Et vægtigt vidnesbyrd
Det overvældende billedmateriale hæver bogen til et andet niveau end en wiki-artikel, så underholdningsværdien – eller bladreværdien - stiger betragteligt. Her er de kendte pladeomslag med Kim Larsen som boxerhund, Lenin med solbriller på Moonjams Østen for månen og gruppebilledet med 80'ercremen på Nannas projekt "Afrika". Netop artiklen om Nanna på hele tre sider giver et mere fuldtonet portræt end resten er bogen; dén længde passer mig bedre.
Som i de tidligere bøger er der bevidst ikke benyttet de primære kilder, som går gevaldigt levende rundt i blandt os. Det giver os et præcis og nøgtern billede af et årti, som ikke farves af kunstnernes efterrationaliseringer. Så forfatteren må om Peter A.G. skrive, at han ikke er flov over, at "Når jeg bliver gammel" er blevet en klassiker på Giro 413. "Formentlig tværtimod". Her ligger det ellers lige til primærbenet at ringe eller e-maile til Peter og høre det fra ham selv.
Men sådan skal det ikke være – og det' okay. Som den nutidige gruppe Noah ku' ha' sunget i 1980'erne.
Stor tak til Jens-Emil Nielsen for hans koloenorme arbejde – bogen vil blive brugt flittigt fra den opgaveskrivende gymnasieelev til den søndagshyggende, midaldrende teen-ager, som selvfølgelig stadig hører Thomas Helmig!