Genre: 
Pop

Katinka på SPOT Festival

Katinka
01-05-16
Af: 
Tina Schmidt
SPOT Festival 2016
lørdag 30.4. Rytmisk Sal
Katinka
 
 

Vi oplevede første gang Katinka på SPOT sidste år, hvor hun vandt "Karrierekanonen". Allerede dengang charmede hun sig ind i hjertet med hverdagspoesi og småfinurligheder, der har sine ligheder med  kvinder som Annika Aakjær og Marie Key - vel at mærke hvis de var meget yngre og med færre livserfaringer bag sig. Dette skal ikke ses som en kritik af Katinka, tværtimod. Det var forfriskende at høre oplevelser om kærlighed og svigt fra en person, der prøver det første gang (og selv blive mindet om hvor nederen det var at gå i folkeskolen).

Hverdagsstrøtankerne og kærlighedsbetragtningerne blev både båret frem af Katinkas lyse kraftfulde, men hidsige stemme og bandet. Bandet skal især have cadeau for sin musikalitet. Alt på scenen vuggede på den helt rigtige måde. Groovy ville man muligvis have kaldt det i en anden tid - ligeledes koret, der fik mig til at tænke på kvinderock fra halvfjedserne.
Alt i alt godt kommet tilbage efter sidste års sejr. Man kunne se progression i både musik og tekstunivers. Det bliver spændende at følge med i Katinkas fremtidige karriere.