Kenny “Blues Boss” Wayne: Jumpin’ & boppin’
Ahh, boogie-woogie – hvem elsker ikke det? Bluespianisten Kenny Wayne Spruell gør i hvert fald tydeligvis, og det kan vi glæde os over, når vi hører hans nyeste udspil, Jumpin’ & boppin’, der er mandens tiende album og det tredje på det canadiske pladeselskab Stony Plain.
På Jumpin’ & boppin’ søger Kenny ”Blues Boss” Wayne tilbage til 1940’ernes boogie-woogie, jump blues og rhythm & blues, og det gør han rigtig godt. Det forrige album, Rollin’ with the blues boss fra 2014, led til en vis grad under en overproduktion, der virkede som et lidt desperat forsøg på at ramme en nutidig lyd. Jumpin’ & boppin’ er igen produceret af Wayne selv, men denne gang er resultatet langt mere vellykket. Lyden er varm og smooth – tænk Charles Brown, især på nummeret ”Back to square one” – elegant og lækker, men ikke kunstig. Det er således ikke svedig Chicago-juke joint-stemning, der serveres, men snarere New York-natklubatmosfære.
Som samarbejdspartner har Kenny Wayne valgt Duke Robillard, og han er den helt rigtige makker på dette projekt. Robillard er kendt som en alsidig bluesguitarist med et delikat udtryk og en forkærlighed for swing, og hans spil klæder Waynes projekt eminent godt. Kenny Wayne nævner selv Louis Jordan, Ray Charles, Johnnie Johnson og Fats Domino som inspirationskilder, og det lykkes med stor succes at samle elementer fra alle disse kunstnere – swingende, jazzet jump, New Orleans-rhythm & blues, legende boogie-woogie og rent party-klaverblues og sågar et touch af sydstatscountry (”You don’t know me”) – alt sammen serveret med elegance og smittende spilleglæde.
Ud over Robillard på guitar og Wayne selv på klaver, orgel og vokal medvirker en upåklagelig rytmesektion bestående af bassist Russell Jackson og trommeslager Joey DiMarco, Charlie Jacobson på guitar, Sherman Doucette på mundharpe og en veloplagt Dave Babcock på saxofon. Connie Sinasac synger kor på ”Ciao, ciao baby”. Med undtagelse af Cindy Walkers countryklassiker står Kenny ”Blues Boss” Wayne selv for al sangskrivning, og selv om der bestemt ikke bliver opfundet nogen dybe tallerkener, er repertoiret tilpas varieret til, at det aldrig bliver kedeligt.
Kenny ”Blues Boss” Wayne vandt i 2015 Living blues magazines pris for ”most outstanding musician (keyboard)”. Med Jumpin’ & boppin’ beviser han, at han ikke blot er en teknisk begavet og stilfuld instrumentalist, men også kan skrive og producere, hvad der nemt kunne blive et af årets mest smagfulde og medrivende bluesalbum.