Kongen leve!

Når Dronning Margrethe d. 14. januar 2024 abdicerer til fordel for den kommende Kong Frederik X, er det mere end et halvt århundrede siden, Danmark sidst har haft en konge.

Det er en historisk lang kongeløs periode, og selv om Dronning Margrethe har gjort det ganske udmærket, skal det blive interessant igen at have en konge på tronen. Helt uden konge har landet dog ikke været de seneste 52 år. Bl.a. har håndboldverdenen i en årrække været begavet med ”Hans Majestæt” Lindberg, som har varetaget sin regeringsperiode upåklageligt.

Desuden har vi haft duoen Rollo & King, der i 2001 repræsenterede Danmark og næsten vandt det europæiske Melodi Grand Prix. Og på musikområdet har danskerne i øvrigt kunnet glæde sig over en række konger, som har gjort savnet af en hjemlig konge lettere at bære, bl.a. B.B. King, Carole King og The Wolf King of L.A. (bedre kendt under navnet John Phillips). Samt naturligvis The King of Rock´n´Roll, Elvis Presley.

The King
Hvis man inden for populærmusikkens verden nævner ”The King”, kan der kun være tale om Elvis Presley, rockmusikkens ukronede konge. Elvis regerede i en mindre del af Dronning Margrethes regeringsperiode, nemlig i årene fra 1972 til 1977, og selv om dronningen angiveligt ikke var så vild med den amerikanske rockkonge (som hun mødte i 1960), anfægtede hun aldrig hans ret til tronen. Det ville også have været vanskeligt.

Elvis´ krone skinnede med uformindsket styrke fra 1956 og helt frem til sangerens død i 1977, hvos han dog var ved at blive overhalet af tidens ubarmhjertige tæren på hans krop, og hvor musikverdenen rummede talrige nye aspiranter til tronen. Men i hans storhedstid var der ingen over og ingen ved siden af Elvis.

I kraft af en endeløs stribe af udødelige klassikere regerede Elvis Presley over rockimperiet i flere årtier, og flere af kongens hits handlede tilmed om konger. ”King Creole” hed titelmelodien til filmen af samme navn fra 1958, og ud fra sangteksten at dømme kunne sangen sagtens handle om Elvis selv og ikke bare om hans filmfigur: ”There´s a man in New Orleans who plays rock and roll/ he´s a guitar man with a great big soul/ He lays down a beat like a ton of coal/ he goes by the name of King Creole”. I 1962 indspillede Elvis sangen ”King of the whole wide world” til filmen ”Kid Galahad”, og også her var sangteksten som skrevet til den virkelige Elvis: ”A poor man wants to be a rich man/ a rich man wants to be king/ but the man who can sing when he hasn´t got a thing/ he´s the king of the whole wide world”.

Elvis har prøvet kræfter med flere sange om konger, bl.a. den spillekortmetafor-spækkede ”From a jack to a king” (1957), som Elvis leverede sin coverversion af i 1969. Og ligesom Elvis har sunget om andre konger, har en stribe fremtrædende musikere givet deres hyldest til rockmusikkens konge i deres tekster. I 2005 indspillede Neil Young sangen ”He was the King”, hvori han fortæller om sit forhold til Elvis via forskellige punktnedslag på episoder fra rockkongens liv: ”The last time I saw Elvis/ he was riding in a pink Cadillac/ wind was blowing through his hair/ and he never did look back/ He was the King”.

Björn Afzelius indspillede i 1997 en kort og fyndig elegi, hvori han begræder John Lennons og Elvis´ død: ”Amerika, du tar mina vänner”: ”Elvis är död/ Elvis är död/ Helvetes jävlar, Elvis är död!/ Amerika, du tar mina vänner”. Og i 2001 skrev Steve Forbert den vidunderligt swingende ”House of cards”, som bl.a. handler om Elvis´ død. Teksten til sangen vidner om Forberts store veneration for sangeren med den gyldne stemme: ”Oh, thousands of people gathered outside of his gate/ some came to sell souvenirs/ Yes, souvenirs of the hillbilly singer/ who conquered the world/ now dead after forty-two years/ now dead after forty-two years”.

Andre konger
Når man taler om konger inden for rockmusikken, fylder Elvis så meget, at han totalt overskygger alle de andre konger i diverse sange og sangtekster. Men de andre konger findes selvfølgelig og skal da også kort omtales her i forbindelse med indsættelsen af den første danske konge i mere end 50 år. Spillekortmetaforikken optræder i flere sange end ”From a jack to a king”, bl.a. i Dick Hollers og Pat Robinsons herlige tekst til sangen ”Jokers are wild” (1982), som Gene Clark i 1987 indspillede i en forrygende duet med Carla Olson. Hør blot dette lille brudstykke af teksten: ”I was the king in her life for a while/ love often changes it´s mind/ I always thought that the king takes the queen every time/ but jokers are wild”. Over for en joker kan selv en konge ikke stille noget op – heller ikke selv om jokeren er et fjols.

The Beatles´ ”Sun King” (1969) er en ren bagatel, såvel lyrisk som musikalsk, og heller ikke Bruce Springsteen-sangen ”Badlands” (1978) – med tydelige tekstmæssige referencer til den ovenfor citerede sang ”King of the whole wide world” – kan fortælle meget om det at være konge (uden at der af den grund er noget negativt at sige om sangen): ”Poor man wanna be rich/ rich man wanna be king/ and a king ain´t satisfied/ ´til he rules everything”. Men hvordan er det egentlig at være konge? Tom Petty har i sangen ”It´s good to be king” (1994) givet sit bud på sagen, nemlig i form af hans egen lille private drøm om at være konge (hvilket han dog godt ved først kommer til at ske ”den dag, hunde får vinger”): ”It´s good to be king and have your own world/ it helps to make friends, it´s good to meet girls/ A sweet little queen who can´t run away/ it´s good to be king, whatever it pays”.

Der er mange sange om konger i rockmusikkens verden, og de fleste af de her nævnte sange falder nok ikke inden for den type musik, den kommende Kong Frederik selv ville vælge at høre. Men han skal nok finde sine egne kongesange, med tekster, der passer på hans egen situation og til hans eget temperament. Lad mig slutte dette lille konge-causeri med en sang og en sangtekst, der i kraft af sit ordvalg med både konger og dronninger og sågar med navnet Mary kunne være en sang for den nykårede konge; men teksten til Jimi Hendrix´ ”The wind cries Mary” (1967) er alt for trist til at kunne passe til lejligheden: ”Somewhere a queen is weeping/ somewhere a king has no wife/ and the wind it cries Maty”. Jimi Hendrix er god i mange sammenhænge; men hans sang her kan nok ikke bruges i forbindelse med den forestående udnævnelsesfest.