Kopier og klassikere 3: Tainted Love
Kopi. Selve ordet får det til at løbe koldt ned ad ryggen på mange musikere, anmeldere og publikummer. Kopien er sangskrivningens uægte barn, som ikke diskuteres, medmindre diskussionen handler om ophavsret, profit og YouTube. 10 mandage præsenteres du for forskellige versioner af berømte sange og deres – nogle gange mere kendte - kopier.
Velkommen til tredje artikel i serien Kopier og Klassikere. Denne gang skal vi bevæge os fra Motown over synth-pop og ukulele-duo til heavy.
Forklædningens mester
"Tainted Love" er muligvis verdens mest kendte covernummer, og samtidig, et af de musikalske covers, hvor de færreste kender den oprindelige version.
Historien om "Tainted Love" er historien om, hvordan et amerikansk soul-nummer bliver et britisk synth-pop-hit, der endelig omdannes til et burlesk gothrocknummer, der forefindes på soundtracket til en amerikansk teen-movie.
Fra kommerciel fiasko til verdenshit
Gloria Jones indspillede sangen i 1964, som B-side på singlen "My Bad Boy is Coming Home". Singlen, der var skrevet og produceret af Ed Cobb (the Four Preps), blev et totalt flop i både England og USA.
Senere blev "Tainted Love" det hit, der fik manges øjne op for Soft Cell. Nummeret lå stort set ukendt hen indtil gruppen kopierede det i 1981, og er siden blevet kopieret, genindspillet og remixet et utal af gange.
Popnihilisme
Soft Cells måde at gå til "Tainted Love" efterlader ikke lytteren med tvivl om sangens oprigtighed; man føler, Marc Almonds flirtende forvirring og modsatrettede følelser er oprigtige, samtidig med at budskabet præsenteres med start-80'er-pop-nihilisme af bedste skuffe.
Genkendelighedens gavmildhed
Den relativt ukendte Ed Cobb formåede måske ikke at gøre Gloria Jones' version til et soul-hit i dets samtid, men der må ligge noget nærmest alment menneskeligt i en tekst, der kan appellere til så mange forskellige mennesker til så mange forskellige tider, samtidig med at den musikalske komposition både er original og tilsyneladende multianvendelig.
Det er min teori, at alle de kunstnere som har kopieret nummeret i tidens løb har det til fælles, at de har danset beruset og dramatisk til Soft Cell til en skolefest i deres ungdomsår, eller sat "Tainted Love" på repeat efter endnu en forbandet forelskelse, hvorefter de har gjort nummeret til en del af deres omfattende diskografi og alle har formået at integrere nummeret i deres musikalske univers og udtryk. Vi kender det jo allesammen, derfor virker det.