Marvin Gaye: Let's get it on
Kjartan anmelder samtlige album på 2003-udgaven af Rolling Stone Magazines liste over de 500 bedste nogensinde. Dette er nr. 165
Oven på den samfundskritiske What’s going on og den ambitiøse Trouble man valgte Marvin Gaye at tage sin musik i en ny og anderledes retning. Han lavede et album, hvor sex var i klar fokus. Selv de sange på Let’s get it on, der ikke nødvendigvis handler om sex i bogstavelig forstand, oser af sex i deres natur. Der er ingen hæmninger på åbningsnummeret, der ligeledes hedder "Let’s get it on". I dag er det måske uløseligt forbundet med den klichéfyldte sexsang, men detn har på mange måder dannet grundlaget for stort set alle sexsange sidenhen. Og det er fordi det er så godt. Hvis vi ignorerer de første par toner, der jo kun føles morsomme grundet deres senere status, så er der tale om et fantastisk nummer, der virkelig lægger op til et sexet album. "Please stay (once you go away)" er en lidt mere oprørt sang, der omhandler sorgerne ved, at en elsket potentielt kunne gå fra dig. Den beskriver alt det, Gaye ville gøre, hvis hans udkårne forlod ham, og på den måde cementerer det også hans kærlighed til hende. Det er ret smukt.
"If I should die tonight" er en lidt langsommere og mere diskret sang. Flotte strygere sørger for at gøre lyden oprigtig, og det er flot arrangeret. Jeg tror ikke nummeret virker som en helstøbt sang nær så godt, som det gør som en del af albummet, for det bygger ikke rigtig op mod andet end nummeret, der følger efter, nemlig "Keep gettin’ it on". Det er en slags fortsættelse til åbningsnummeret, lyrisk såvel som musikalsk, og det siger virkelig noget om Marvin Gaye som musiker. De fleste ville nok sige, at der ikke er brug for så meget konceptualitet i en plade om sex som en plade om samfundet, men Gaye kunne ikke drømme om at gøre noget halvt. Så jo, han vælger at fortsætte et tidligere nummer ganske direkte, hvilket skaber mere tematik. "Come get to this" er et af pladens mest gennemførte numre med en levende instrumentation, der især udmærker sig ved flotte messingblæsere. Men det er et helt lille blæser-, stryger- og korarrangement, der skaber sangens enormt trygge og følsomme rammer.
Den stille "Distant lover" er ikke min favorit på pladen, men den har mange beundringsværdige kvaliteter. Den er lige så forførende som man efterhånden forventer af Gaye, og teksten er også ret romantisk og stemningsrig. Dog er melodien ikke noget, der blæser mig omkuld, og derudover føles det underligt at høre en sang om at savne en ekskæreste, én man naturligvis ikke har sex med, når hver eneste anden sang på pladen handler om at have sex i nuet. Og det gør sangen bagefter naturligvis også, den sprøde og diskrete "You sure love to ball". Det er en af mine absolutte favoritter på pladen, og dens instrumentation formår på én gang at være afslappende og meget levende. Generelt er albummets anden halvdel afslappet, og det gælder selv slutnummeret. Det hedder "Just to keep you satisfied", og her reflekterer Gaye over hele sit forhold, dog stadig med mange seksuelle undertoner. Det er en vemodig og stilfuld måde at afslutte pladen, og man kan høre, at hovedformålet er at runde pladen af. Let’s get it on er så utrolig meget bedre, end man kunne forvente, og den er nok blandt Gayes bedste plader.