Genre: 

Michael Falch og Dét Band rammer Randers

Pludselig Alting Samtidig
20-03-17
Af: 
Kenth K. Nielsen, Det Kgl. Bibliotek - Aarhus

Michael Falch har taget holdet bag sidste års succés-album Pludselig alting samtidig med på turné rundt i det ganske land. De startede ud den 2. marts i København og torsdag den 23. marts rammer Michael Falch og Dét band Værket i Randers. Her står vi  ganske givet overfor en spændende aften. 

Da albummet kom ud i slutningen af 2016 fik det masser af roser fra anmelderne. Beskrivelser som "en revitaliseret Falch med de bedste sange i mange år" , "en voldsomt velsyngende Falch" og "et vanvittigt velskrevet album" blev brugt om albummet, og det kan da kun være med til at skrue forventningerne op.

Det er måske nok et lidt anderledes lydbillede end vi normalt hører fra Falch, en mere melodisk rock, er det blevet kaldt, men bestemt ikke ringere. Der er nævnt inspirationskilder som Tame Impala og Arcade Fire. Men selvom det er de nye sange der nu skal ud, kommer vi ikke uden om de gamle sange også, har Falch'en lovet - men i en opdateret lyd.

Det musikalske hold, der nu går under betegnelsen Dét Band, består af gamle kendinge. Både i Falch-regi og i det hele taget... Det er Skjærbækbrødrene Lars og Troels på hhv. guitar og bas. Det er Christoffer Møller på keys og Peter Dombernowsky på trommer.

Selvom Michael Falch har rundet de 60 år har han ikke ligget på den lade side. Der har været album og turnéer med kollegaen og vennen Poul Krebs, men nu er det altså det nyeste i eget navn Michael Falch og Dét Band diverterer med.

Bibzoom er på pletten i Randers og bringer selvfølgelig en stemningsrapport derfra