Nirvana: MTV unplugged in New York
Kjartan anmelder samtlige album på 2003-udgaven af Rolling Stone Magazines liste over de 500 bedste nogensinde. Dette er nr. 311
Den 5. april 1994 begik Kurt Cobain, forsanger i Nirvana, selvmord som blot 27-årig. Et par måneder før dette optrådte de på MTV-programmet Unplugged, hvor de opførte akustiske udgaver af deres sange, både kendte og ukendte. Foruden dette var der også covers af David Bowie, The Vaselines, Meat Puppets og Leadbelly. Et år efter udkom koncerten i albumform, her med titlen MTV Unplugged in New York. Jeg har aldrig set den oprindelige tv-optræden, men MTV redigerede vist også en del i koncerten, så jeg har til gengæld set dvd-udgaven fra 2007. Det er en sjov film, som jeg klart kan anbefale at se. Meget af morskaben kommer mellem numrene, hvor Cobains interaktion med publikum giver bandet en meget menneskelig charme. Lyden er ikke helt høj nok i disse afdelinger, men der er nogle virkelig skægge øjeblikke på dvd’en. Albummet har de samme sange som dvd’en, men den har skåret meget af snakken væk. Det er også fint nok, så er musikken mere i fokus, og man kan alligevel knap nok mærke, at der er redigeret.
Hele tre af sangene, der blev spillet, var covers af sange fra Meat Puppets-pladen Meat Puppets II, og på disse tre sange medvirker Cris og Curt Kirkwood fra Meat Puppets på henholdsvis bas og guitar. Det er flotte fortolkninger, og da jeg hørte denne plade første gang, havde jeg aldrig hørt om Meat Puppets, så den gav mig stor lyst til at lytte til dem, og jeg har virkelig lært at elske deres musik. De mange nyfortolkninger af gamle Nirvana-sange er dog det, der bærer albummet, og næsten alle sangene lyder bedst i Unplugged-udgaven. Generelt er der valgt de mere stille sange, man får hverken "Heart shaped box", "Drain you", "Smells like teen spirit" eller "Scentless apprentice", men i stedet får man fantastiske udgaver af "Come as you are", "Something in the way", "Dumb" og "All apologies". Der er dog ikke kun spillet de sikre kort. Også et par ellers ret hårde sange har fået makeovers, men de passer overraskende godt til denne stil. Den hårdeste af disse er nok "On a plain", som oprindeligt har et ret højlydt omkvæd, men den virker faktisk bedst som en lidt blødere sang.
Kun en enkelt sang på denne plade foretrækker jeg faktisk i originaludgaven, og det er "Polly", der ganske kontroversielt bliver fortalt fra synspunktet af en mand, der er i færd med at voldtage en kvinde. Det er stadig en vidunderligt uhyggelig og makaber sang, men Cobains stemme er mere skræmmende på originaludgaven. Hvis jeg ikke kendte til originalen, ville jeg dog ikke have et ondt ord at sige om "Polly", som den lyder på MTV Unplugged in New York. Alle de andre sange lyder mere bundærlige, nede på jorden og oprigtige end før, og Kurt Cobains levering som sanger er årsag til meget af dette. Det var jo forholdsvis kort tid før hans selvmord, så jeg vil antage, at hans depression var ret kraftig på det tidspunkt, og det har nok påvirket musikken. På intet nummer synger Cobain smukkere end deres cover af Leadbellys blues-arrangement af folkesangen "Where did you sleep last night". Det er en smuk sang, og den ender med at blive virkelig intens, så den fungerer perfekt som afslutningsnummer. MTV Unplugged in New York er en usædvanlig plade. Det er ikke det typiske live-album, men det kunne godt være et af de bedste.