Genre: 
Pop

Sæsonen er slut

blade - efterår
09-09-18
Af: 
Steffen Kronborg, Rudersdal Bibliotekerne
Midt i september er badeudflugterne så småt ved at være forbi, sommerferieplanerne bliver afløst af efterårsferieplanlægningen, aftenskoleprogrammerne er på gaden og de store byer forsøger fortvivlet at få afviklet alle de gadeløb og cykelarrangementer, de ikke kunne få presset ind i sommerprogrammet. Det er med andre ord ved at være sæsonafslutning, og på musikfronten er lysten til at høre ”Summer in the city” og anden solskinsmusik afløst af trangen til nogle lidt mere vemodige toner som en markering af overgangen fra sommer til vinter. For som det lyder i Pete Seegers gamle sang (med en tekst hentet direkte fra Prædikerens Bog):
 
To everything, turn, turn, turn.
There is a season, turn, turn, turn.
And a time to every purpose under heaven.
A time to be born, a time to die,
A time to plant, a time to reap.
Osv.
 
For en dansker er det klassiske sæsonafslutnings-nummer naturligvis C. V. Jørgensens sang med samme titel som denne artikels overskrift. ”Sæsonen er slut” fra lp'en Tidens tern (1980) er blot et af en række fremragende numre på en i øvrigt aldeles glimrende udgivelse. Sangteksten er typisk C.V. Jørgensen-desperat og fremmaner til overflod følelsen af uforløst afsked med ”endnu en sommer”:
 
Sommeren er forbi nu
& den nærmest fløj afsted
tomhændet står du tilbage & ka' slet ikke følge med
det sortner for dine øjne
mens du stirrende står her & ser
endnu et dødt løb bli' kørt med dig som blind passager
endnu en gang til men så heller aldrig mer' 
 
Også i vores naboland mod øst, Sverige, har rocklyrikere beskæftiget sig med slutningen på sæsonen i deres tekster. Det største svenske rocknavn, Ulf Lundell, har i sin sang fra 1985: ”Aldrig så ensam” (fra pladen Den vassa eggen) beskrevet slutningen på sommeren på en måde, så lytteren mærker den mørke årstids snarlige komme helt ind under huden. Efteråret er kommet til byen, og selv Heartbreak Hotel er lukket for sæsonen:
 
Nu faller regn på löv
nu faller löv från gren
nu skymmer det mitt på dan
det mörknar på stadens scen.
I parken där ungarna lekte
och jagade runt hela dan
där krattar man undan sommarn.
Hösten har kommit till stan.
 
Og senere i samme sang hedder det:
 
Det tar tid för tårar att torka
så är det för var och en
Du måste igenom vintern
om du vill se sommaren igen.
 
Det kan være, at det lyder hårdt og ubarmhjertigt, men sådan er det: Hvis man gerne vil se sommeren igen, bliver man nødt til at bide tænderne sammen og holde vinteren ud. Måske ikke særlig trøstende, men det kan på den anden side være godt at kende betingelserne.
 
Fra de samme indspilninger, som i sin tid affødte ”Aldrig så ensam” og de andre sange på Den vassa eggen, stammer Ulf Lundells version af Ian Tysons dejlige sang om sommersæsonens snarlige afslutning, ”Four strong winds”. Nummeret kom ikke med på den oprindelige lp fra 1985, men kan høres på den udvidede version af Den vassa eggen, som blev udsendt i 1998. ”Fyra vinder” er en fin udgave af Tysons sang; men den mest kendte version er nu nok Neil Youngs version, som man kunne høre på hans lp fra 1978, Comes a time. Youngs følelsesfulde stemme kommer helt til sin ret her på den let vemodige sang om et brudt forhold og om det gode vejr i Alberta - altså om efteråret, ikke om vinteren:
 
Think I'll go out to Alberta,
weather's good there in the fall (-)
If I get there before the snow flies
and if things are going good
you could meet me if I send you down the fare.
But by then it would be winter, there ain't too much for you to do
and those winds sure can blow way out there.
 
Sange om efterår og om sommerens overgang til vinter er der naturligvis mange af, og deres udsagn om overgangen fra én sæson til en anden falder ind under rammen for denne artikel: sæsonafslutningen. Men der er forskel på, hvordan vemodet og melankolien i sæsonafslutningen beskrives i sangene. Når The Doors på sangen ”Summer´s almost gone” (fra lp'en Waiting for the sun) synger om, at sommeren næsten er forbi, og at vinteren er ved at nærme sig, ligger vemodet meget langt fremme i tekstens linjer, og samtidig understreges den melankolske grundstemning i sangen af en smuk, lidt sørgmodig melodi. Her kan man tale om en fuldblods sæsonafslutnings-sang. 
 
Summer's almost gone
Summer's almost gone
Almost gone
Yeah, it's almost gone
Where will we be
When the summer's gone?
 
En sang som The Beachs Boys´ ”Summer's gone” (fra cd'en That's why God made the radio) handler også om slutningen på sommersæsonen og rummer ligesom The Doors' sang en god portion melankoli. Sangen konstatering af tidens gang på godt og ondt er til gengæld måske lige almengyldig nok til at kunne kvalificere nummeret til at være en rigtig sæsonafslutnings-sang. Efter min mening, altså – men det er selvfølgelig et spørgsmål, der kan diskuteres, hvis man ellers finder det umagen værd at bruge tid på det. I stedet for den diskussion kan man nu nok med fordel finde sin egen sæsonafslutningssang frem fra cd-samlingen (eller på computeren), finde efterårstøjet frem og sætte sig til rette i sofaen med et godt glas vin.
 
Og lad mig så slutte dette lille causeri af med at citere den vel nok mest autentiske sang om sæsonens afslutning, jeg kender til: The Kinks' ”End of the season” (fra lp'en Something else by the Kinks). Her finder man vemod og melankoli for alle pengene i såvel sangtekst som melodi, og for mig er sangen nok den allermest oplagte sang at høre, når sommeren er ved at være slut, og vinteren nærmer sig. Ganske vist handler ”End of the season” også om andre ting end årstidernes skiften – bl.a. om et forlist forhold - men det er nu alligevel en vaskeægte sæsonafslutnings-sang, hvor man bl.a. får lov til at mærke det regnfulde engelske efterår for fulde gardiner. Føj!
 
Now you are gone, end of the season
winter will come any day
back in the scrum on a wet afternoon
down in the mud, dreaming of flowers in June.
End of the season
End of the season