Sheryl Crow: Be myself

Sheryl Crow
27-04-17
Af: 
Tina Schmidt, Aabenraa Bibliotekerne

Halvfemserkoryfæet, Sheryl Crow, er tilbage med sit niende studiealbum.

”All I wanna do is have some fun” vrængede hun halvtræt ind i mikrofonen i 1999, og vandt derefter både et par grammyer og en plads i manges hjerter. I den mellemliggende periode har hun faktisk ikke været væk, men blot været ude på en mindre deroute gennem pop, blues og country.

”I don’t ever wanna grow up” messes gentagende på et af det nye albums sidste sange. Det er også det indtryk, man får af det samlede album – altså at hun ikke har lyst til at blive gammel, og derfor flirter voldsomt med sin egen rocklyd fra sluthalvfemserne. Som albummet udfolder sig i sin helhed bliver det mere og mere klart, at hun faktisk ikke kun er smålun på sit halvfemserjeg, men også voldflirter med alle versioner af sig selv, også poptøsen og bluesmamaen.

Midt i albummet må hun dog indse, at nostalgien ikke er nok – det er også her, at sangene begynder at blive spændende og få en hårdere rockkant. Sangene handler her mere om nutiden, fremtiden og alle de bekymringer, der følger med, når man bor i twitter-selfie-Trump-møg-lorte-land. Og den slags kræver guitar.