Shitney: Earth Core

Pladen åbner med et beat, så det lyder som et industrial techno nummer fra de sene 80’ere. Jeg kommer til at tænke på belgiske Front 242, der var pionerer indenfor genren electronic body music. Men det er nutidig grænsesøgende musik og trioen Shitney det drejer sig om. Shitney består af Katrine Amsler (keys, micro-guitar, programming, effects, elektriske trommer), Qarin Wikström (stemme, keys, effects) og Maria Faust (alt-sax, effects, stemme, klarinet). Det er de samme musikere der som Pistol nr. 9, inklusiv Michala Østergaard Nielsen lavede den alternative partyplade Fest på Amager for fem år siden.

I Shitney træder den improviserede elektronisk/akustisk musik endnu tydeligere frem. Elektronisk musik præges generelt af klange og toner der gentages i det uendelige, kombineret med en supersimpel rytme. Det er skønt med disse gentagelser. Men hvor er det dog befriende med en trio der ikke står og gnider sig op af den samme lækre effekt eller lyd i uendeligheder. Shitney ignorerer det smukke, det nemme og det rytmisk pulserende til fordel for et afgrundsnært og dystopisk udtryk. Det er både syret, larmende og på trods af de mange digitale effekter ikke noget musik der er binært forståeligt. Det er bl.a. en anbefalelsesværdig plade til freejazz fans, der holder af industrial og noise.