Those were the days

Mary Hopkin: Those were the days
19-04-20
Af: 
Steffen Kronborg

 ”Those were the days” synger Mary Hopkin i en sang fra 1968, hvor hun netop var kommet i stald på The Beatles' nye pladeselskab Apple. ”My momma told me there'd be days like this” synger Van Morrison i en sang fra 1995, som han ofte har brugt ved sine koncerter. Amy McDonald lovpriser de glade ungdomsdage i sangen ”The days of being young and free” - samtidig med at hun glæder sig over dagene, der allerede er gået. The Kinks synger om de dage, man husker hele livet i sangen ”Days”, og Bob Dylan synger om ”Days of 49” og om ”Day of the locusts” i forskellige pladesammenhænge. Country-musikken har sine ”Six days on the road”. Og så er der naturligvis The Beatles, som både har ”A hard day's night” og ”A day in the life” på repertoiret – for slet ikke at nævne ”Eight days a week”. Men hvad er det nu, der er så specielt ved disse ”days”, at de optræder så ofte i rockmusikkens tekster? Det kigger vi nærmere på i det følgende.

24/7

Betegnelsen 24/7 fortæller meget om, hvordan vi opfatter vores tilværelse, og om hvordan vi inddeler den i overskuelige småbidder for at forsøge at få bedre styr på den. 24 timer og 7 dage er grundelementerne i vores hverdag, og det er de klodser, vi bygger vores hverdag op på. Til timerne og dagene kan lægges uger, måneder og år, hvoraf det dog kun er den midterste tidskategori, der er fundet vigtig nok til at indeholde navne på de enkelte enheder. Ugerne er ”bare” noget, mennesket har opfundet af praktiske årsager, mens årene trods alt – ligesom dagene og månederne – har deres oprindelse i naturfænomener i universet.

Dagenes gang er en af grundpillerne i vores samfundsstruktur, og dagenes navne er af samme grund noget af det første, vi lærer som børn, ligesom navnene er essentielle, når vi skal lære et nyt sprog. Derfor er der heller ikke noget mærkeligt i, at navnene på dagene optræder med stor hyppighed overalt i vores kultur – og altså også i rockmusikkens tekster, som er emnet her. Af en eller anden årsag – formentlig primært på grund af forskellen i væsentlighed – optræder dagenes navne langt hyppigere i rockteksterne end månedsnavnene, selv om disse naturligvis også dukker op hist og her. Men det er og bliver ugedagene, der danner det grundlæggende fundament i tilværelsen, og derfor er det også dem, man møder overalt i rockmusikkens tekster (samt i tekster i jazzmusikken, popmusikken osv., for den sags skyld).

Stormy Monday

En af bluesmusikkens allermest kendte sange er netop bygget op omkring de syv ugedage: ”Stormy Monday”. Sangen blev oprindelig skrevet af bluesguitaristen Aaron Walker – bedre kendt som T-Bone Walker – i 1947 og er siden indspillet et utal af gange og er desuden optaget i diverse æresgallerier for blues- og rocksange. ”Stormy Monday” rummer i al sin enkelhed bluesmusikkens grundlæggende klagesang over menneskelivets hårde vilkår, og samtidig er sangen altså et lille lynkursus i ugedagene og deres forskellige (triste) karakteristika:

They call it stormy Monday, but Tuesday's just as bad
They call it stormy Monday, but Tuesday's just as bad
Wednesday's worse, and Thursday's also sad

Yes the eagle flies on Friday, and Saturday I go out to play
Eagle flies on Friday, and Saturday I go out to play
Sunday I go to church, then I kneel down and pray

Lord have mercy, Lord have mercy on me
Lord have mercy, my heart's in misery
Crazy about my baby, yes, send her home to me

T-Bone Walker indspillede selv den eksemplariske bluessang, og massevis af senere bluesmusikere har siden haft nummeret på deres repertoire. I rocksammenhæng er det ofte The Allman Brothers' version af ”Stormy Monday”, der fremhæves af rockhistorikerne, men for undertegnede er det nu snarere Manfred Manns udgave fra 1965, der står som den autentiske ”Stormy Monday”-version og den version, der bedst udtrykker sangens grundlæggende bluesstemning.

Sangen var med på Manfred Mann-gruppens lp nummer to, Mann made fra 1965, og den gav forsangeren Paul Jones' sjælfulde stemme en herlig platform at arbejde ud fra. Paul Jones sang nummeret, så lytteren virkelig kunne tro på tekstens ord, og det er jo en god egenskab ved bluesmusik, som netop skal overbevise i kraft af sin karisma og sin udtryksfuldhed.

Punktnedslag på de syv ugedage

”Stormy Monday” indeholder alle de syv ugedage, men det er trods alt undtagelsen at møde så mange ugedage i én og samme sang. Som regel er det kun en enkelt af dagene, rocksangen bruger til at stadfæste tekstens fortælling i tid (og rum), men den praksis er der til gengæld også talløse eksempler på. I denne lille artikelserie i syv dele er det teksterne om enkelte dage, der er i fokus, og der vil naturligvis kun være tale om udvalgte eksempler på ”ugedagssange”.

Grundmaterialet til artikelserien er som nævnt uoverskueligt stort, så derfor har jeg valgt et antal sange (to for hver dag), som – ud over at fortælle noget om det overordnede emne – er eksempler på sange, jeg selv holder af. Dermed bliver gennemgangen af ugens syv dage i rockmusikkens verden samtidig en gennemgang af en stribe gode rocksange – altså gode i min optik.

Først bragt på Bibzoom 8.2. 2016