Tom Jones - Long Lost Suitcase

Long Lost Suitcase
13-10-15
Af: 
Kenth K. Nielsen, Statsbiblioteket

Glem alt om Las Vegas, corny arrangementer og trusser på scenen. Tom Jones er nu ude med sit tredje album med produceren Ethan Johns ved roret, Long Lost Suitcase. Som på de to foregående, Praise and Blame og Spirit in the Room, er det en meget rå Tom Jones, der er på rundrejse i det musikalske univers, der har formet ham.

Overordnet er det ret skrabede, rå arrangementer af sange fra det musikalske område der udgøres  af blues, country og soul. Og med et enkelt nik til de keltiske rødder også. Der er et klassisk country-nummer i form af "Opportunity to Cry". Oprindeligt skrevet af "mr. country", Willie Nelson. Nummeret står skarpt med en guitar ikke ulig Nelsons egen og en enkelt insisterende tromme. Sangen klæder Tom Jones og er et flot eksempel på hans diversitet. Med "Honey, Honey" fortsætter Jones i country-genrene. Lidt mere bluegrass-præget og i selskab med Imelda May. 

Det bliver mere blues-rocket på  "Take My Love (I want to Give It)" oprindeligt fra Little Willie John og Los Lobos "Everybody Loves a Train". En rå, skramlet guitar præger lydbilledet og Jones' stemme bærer flot igennem. Med sit helt eget lydbillede står "Elvis Presley Blues". Oprindeligt skrevet af Gillian Welch. Men her får nummeret et helt særligt personligt skær, idet Tom Jones og Elvis Presley var private venner. På den måde virker det næsten symbolsk, at næste skæring på albummet hedder "He Was a Friend of Mine"...

"Factory Girl" var oprindeligt et nummer med Rolling Stones. Arrangementet her minder meget om Stones'. Vi har bevæget os væk fra USA og får her et mere europæisk, "keltisk" inspireret lydbillede. Anderledes aggressivt fremstår "I Wish I Would". Der er endnu et skud blues i form af Albert Kings "'Til My Back Ain't Got No Bone". Albummet slutter af med de måske lettest tilgængelige numre, "Why Don't You Love Me Like You Used To Do?", "Tomorrow Night" og "Raise af Ruckus". "Why Don't You Love Me..." - et klassisk Hank Williams country & western-nummer -  og "Raise a Ruckus" er begge ganske iørefaldende. Men også lidt harmløse i disse arrangementer. "Tomorrow Night" knytter på sin vis en sidste tråd til Elvis Presley, idet han indspillede denne allerede i 1954. Dog først udsendt senere og ikke specielt kendt.

Tom Jones er fyldt 75 og han fremstår stadig som en fantastisk sanger. Stemmen er kraftfuld og bærer ikke præg af at alderdommen skulle trykke. Flere af numrene på dette album blev da også præsenteret ved de seneste koncerter i DanmarkLong Lost Suitcase  er som sagt det tredje album med Ethan Jones som producer. Og der skal ikke være tvivl om, at de tre albums kan og bør ses som en helhed. De har redefineret Tom Jones. Long Lost Suitcase stikker dog måske i lidt for mange retninger til at fremstå helt helstøbt. Tom Jones ville sagtens kunne lave et decideret country-album. Også med den mere rå sound. Men her får vi både country, rock og blues... Og ja, det er altsammen med til at definere Tom Jones. Men jeg synes det kommer til at fremstå lidt for uens her. Men ikke desto mindre fremstår alle sangene - hver især - ganske lytteværdige på deres egne præmisser.