Genre: 

Unsigned præsenterer: TORMENT

07-10-15
Af: 
Tina Schmidt

TORMENT har eksisteret siden 2011. Det er essentielt for bandet at spille live. TORMENT spiller ikke én koncert uden at hengive sig til den fulde energiforløsning med et eksplosivt sceneshow. Sangteksterne er politisk funderet og forholder sig kritisk til kapitalismen og dens iboende modsætninger – herunder blandt andet individets fremmedgørelse, hvor muligheden for kritisk refleksion slås ned med konsum og underlødig massekultur

Seks skarpe til TORMENT

Hvordan fik I ideen til at starte bandet?
Det startede som et sideprojekt, hvor planen var kun at spille et par koncerter og så derefter gå i opløsning igen, men der var så god harmoni i bandet, og det vi lavede begyndte at lyde rigtig godt. De fleste af os besluttede derfor at droppe ud af vores andre bands for at satse på TORMENT.
 
Hvad er det bedste ved jeres musik?
Den rå energi, sammenspillet og det store mix af forskellige subgenrer, som vi formår at putte ind i de forskellige numre.
 
Hvad har inspireret jeres stil?
De fleste af os er vokset op med punk/hardcore bands, som kom frem midt i 90’erne; såsom NOFX, Sick Of It All, Refused og bl.a. Propagandhi. Så det er nok en god blanding af disse bands - plus lidt metal.
 
Hvad er jeres bedste oplevelse med bandet?
Vi har haft et par rigtig fede koncerter i år, hvor der har været fyldt godt op på spillestederne og de fremmødte har givet den max gas i pitten. Oppe fra scenen er det lækkert at se, at folk har det sjovt, og at de nyder det, man har brugt så mange timer på i øvelokalet.
 
Hvad skal der ske med jer i 2015?
Vi skal ud og spille så meget som muligt. Måske prøve at få kontakt til et pladeselskab, som vil hjælpe os med en udgivelse.
 
Har I en yndlingsplade?
Der er et par ikoniske plader, som man ikke kan komme udenom, når man har lyttet til punk og hardcore de seneste 18 år.  Jeg kan ikke nævne én, som er en yndlings, men jeg nævner lige et par stykker, som har betydet utrolig meget.
 
Nofx -Punk in drublic
Rancid -And out come the wolves
Refused -Shape of punk to come
Sick Of It All -Built to last
Satanic Surfers - Hero of our time