Genre: 

”Elvis i Danmark” – den sjældne kombination af underholdning og videnskab

Elvis
07-02-21
Af: 
Peter Elmelund

Bertel Nygaard: Elvis i Danmark – 65 års populærkultur
Gad, 2020

Oktober 1972. Dagen efter min konfirmation køber jeg en Tandberg spolebåndoptager, og om aftenen optager jeg mit første nummer, fra Radio Luxembourg. Og det er ”Burning love” med Elvis Presley.
Så kører det.

1972-udgaven var én Elvis. Meget forskellig fra 1956-udgaven. Eller 1969-udgaven. Hver udgave har sine mange tilhængere, og derfor bliver den samlede Elvisskare enorm stor.
Elvis Presley har vakt opsigt over hele kloden siden gennembruddet i 1956. Og han er stadig et aktivt ikon i dag; 44 år efter sin død. Og derfor bliver det sandelig også hilst velkomment, når Bertel Nygaard før jul udsender den prægtige bog ”Elvis i Danmark”.

Bertel Nygaard er lektor i historie ved Aarhus Universitet, og som blot 8-årig blev han en rigtig Elvis-fan. Hvilket har udviklet sig til foredrag om popfænomenet Elvis og Elvis-koncerter med Nygaard på guitar sammen med bassist med mere Jacob Venndt. Og nu denne vægtige og velskrevne bog.

Allerede forsiden signaler fest og gang i den. Som en pop art-collage med de indlagte opråb ”Farlig!”, ”Vulgær!” og ”Naiv!”. Her er sandelig lagt op til clickbait, der vil noget. Men her skal vi ikke klikke videre, men blot bladre – og læse.

Overblik
På godt 200 sider, stramt styret, får vi Bertel Nygaards con-amore-projekt i et levende og musisk sprog; der er sans for klangen. Her er fire store kapitler med pang-overskrifter: Støj, Frygt, Pop og Død. Desuden er der mange underkapitler med signifikante titler såsom ”Ung ekstase”, ”Pæn pop og tolerance” og ”Rebellens renæssance”.
Og ikke nok med det. Der er minsandten også navngivne under-underkapitler, så der på cirka hver anden side er en ny, fængende overskrift. Dén bog må appellere til en stor og broget læserskare. Alle os, der har levet i Elvis’ tid – eller som bare er lidt popinteresserede.

Essentielt
For Elvis Presley har i årtier haft stor indflydelse på populærkulturen – nu i 65 år, som bogens undertitel også angiver. Også selv om Elvis aldrig nåede den Europaturné, som han drømte om.
Bertel Nygaard har foretaget et stort og grundigt researcharbejde. Bogen bugner med vægtige citater fra aviser og tidsskrifter fra halvtredserne til i dag. Desuden er der et righoldigt fotomateriale, hvor billedteksterne er fyldigt opsummerende.

Med Elvis som krumtap ruller Nygaard poppens kulturhistorie i Danmark fra 1950’erne til i dag ud. Vi når omkring Beatles, hippierne, punkerne, øst-vest-balancen.
Jeg har især interesse i 1970’erne, hvor glitter-navnene var Sweet, Slade og Walkers. Her puffer Nygaard til vores selektive hukommelse og konstaterer tørt: ”Det tavse flertal lyttede nok snarere til Bjørn Tidmand eller Bamses Venner end Led Zeppelin og Røde Mor”. Hmm; ved eftertanke har han jo nok ret…
De sidste 20 år fylder Elvis dog mindre i det popkulturelle landskab. Men vi har i Danmark stadig et aktivt liv omkring Elvis; hans genskabte hjem Graceland i Randers får den fortjente omtale.

Sådan
Der er skrevet mange dedikerede bøger om pop, hvor mange bæres af en kærlighed til emnet, og som af og til kammer over i begejstring. Og det er da også okay. Men her har vi en bog, der bærer præg af forfatterens forskningsmæssige baggrund. En stringent redaktion, men hvor glæden og engagementet alligevel gennemstrømmer teksterne.

Her er et gevaldigt noteapparat: Der er minsandten 44 sider med ikke færre end 566 noter! Og her er der guf for feinschmeckeren. Ikke kun de præcise kildeangivelser, men også uddybende kommentarer til et givent emne.
Andre forfattere havde måske valgt at indskrive kommentarerne i selve bogens tekst, og så var denne bog nok blevet dobbelt så tyk. Og væsentlig mere tør, grænsende til det kedelige.

Lad ”Elvis i Danmark” være mønstereksemplet på, hvordan et emne kan beskrives, så vi får den rette dosering af viden og underholdning.

Selvom undertegnede ikke er hardcore Elvisfan, bliver jeg sjældent godt oplyst OG underholdt med denne bog.

For det drejer sig jo først og fremmest om underholdning, ikk’?
I feel my temperature rising
Help me, I'm flaming
I must be a hundred and nine
Burning, burning, burning
Your kisses lift me higher
Like the sweet song of a choir
You light my morning sky
With burning love
With burning love