George Harrison 80 år

Det yngste medlem af Liverpool kvartetten, der er blevet kaldt for den stille Beatle, George Harrison, ville som den sidste være fyldt 80 i dag (født den 25. februar 1943 i Liverpool - død den 29. november 2001 i Los Angeles, Californien 58 år gammel). Men Harrison var meget andet end kun den stille, introverte fyr, der spillede både rytme- og sologuitar i klodens mest kendte orkester. Han var en pioner, når det handlede om at introducere indisk musik, tilhørende instrumenter og hinduistisk spiritualitet i vestlig populærmusik og en fremragende sangsmed i sin egen ret.

Django Reinhardt, Carl Perkins, Chet Atkins og Chuck Berry talte blandt guitarheltene. Bob Dylan, The Byrds og moderne indisk klassisk musik tilføjet sitar blev en del af Harrisons referenceramme fra midten af 60’erne - Norwegian Wood (This Bird Has Flown) fra Rubber Soul (1965) med Harrison på sitar opsummerer de nye retninger på smukkeste vis. Fra 1967 dyrkede han Transcendental Meditation og sluttede sig senere til Hare Krishna bevægelsen.

Revolver (1966) tæller tre af Harrisons bedste bud: Den forrygende og syrligt formulerede Taxman åbnede dette mesterstykke på stilfuld vis. Det indiskfarvede Love You To og I Want to Tell You viste derudover vejen mod nye klanglige og åndelige horisonter. På
Sgt. Pepper's Lonely Hearts Club Band (1967) bidrog Harrison med Within You Without You domineret af sitar, tambura og tablas. Ingen af de øvrige Beatler er med på nummeret. The Inner Light, der kredsede om hinduisme og meditation, er det første Harrison nummer, der optrådte på en Beatles single ved at udgøre b-siden til Lady Madonna (1968).

På det hvide dobbeltalbum huskes Harrison særligt for signatursangen While My Guitar Gently Weeps med Eric Clapton på lead guitar og den funky Savoy Truffle tilføjet hornsektion. Han indledte sin solokarriere med Wonderwall Music (1968) og Electronic Sound (1969) begge i den indisk raga, eksperimenterende og elektroniske afdeling.

George Harrisons pludselige exit fra indspilningsarbejdet i januar 1969 med Beatles materiale, som senere så dagens lys på Abbey Road og Let It Be, lammede bandet i det meste af en uge og drev McCartney til fortvivlede tårer, og skildres grundigt i Peter Jacksons monumentale og knap otte time lange dokumentarserie Get Back, der hverken benægter eller udelader ansatser til konflikt og dårlig stemning. Harrison kom dog styrket tilbage, og hans betingelser herfor gav endda dividende. Bandet flyttede fra det noget trøstesløse Twickenham filmstudie til Apple bygningens kælder for at færdiggøre et nyt album med bedre studiegear.

Ydermere satte Harrison trumf på ved at inddrage den eminente keyboardspiller Billy Preston i arbejdet, hvis positive sind og sprudlende musikalitet løftede stemningen markant. Men Harrison er ikke kun den introverte negativist, der stillede sig forsmået på bagbenene, men også en glimrende sangskriver, der januar 1969 spillede sine kort rigtigt ved at flytte fokus i den retning, han mente, det hele burde tage.

Abbey Road (1969), det sidst indspillede og næstsidst udgivne Beatles album’, blev i høj grad George Harrisons triumf og svendestykke. To af de bedste og mest minderige numre fra deres 11. studie lp bærer netop Harrisons signatur, Something og Here Comes The Sun, der åbner side to før Because og den otte nummer lange suite tager over. Something udkom sågar som dobbelt A single med Lennons Come Together.

Mange forskellige artister har haft fat i Something blandt dem selveste Frank Sinatra, der udråbte den som den smukkeste kærlighedssang nogensinde. Lennon/McCartney aksen blev pludselig udsat for en stærkere konkurrence, end de havde været vant til, idet Here Comes The Sun, skrevet på en solbeskinnet dag i Eric Claptons have, også er en af de sange, der huskes fra Abbey Road.

Ikke så få mener, at George Harrisons første udspil efter The Beatles’ officielt annoncerede opløsning, triplealbummet ‘All Things Must Past’ der blev sendt på markedet den 27. november 1970 via Apple i USA og tre dage senere i England, hører til blandt de absolut bedste soloplader præsteret af en ex-Beatle - det er jeg ingenlunde uenig i. Højdepunkter er der rigeligt af. Her et lille udpluk af personlige favoritter: Centralt står det vemodigt klingende titelnummer med dets budskab om at måtte acceptere livets hændelser, som de indtræffer, og trods mit ugudelige sindelag, må en svaghed for den hymneagtige ‘My Sweet Lord’ erkendes, plagieringssagen omkring ligheden med det gamle Chiffons hit ‘He’s So Fine’ ufortalt.

Så er der oveni perlerne ‘Isn’t It A Pity’, ‘Beware of Darkness’, ‘Wah-Wah’, ‘Ballad of Sir Frankie Crisp (Let It Roll)’, ‘Awaiting On You All’, ‘Art of Dying’, ‘I’d Have You Anytime’ (skrevet med Bob Dylan) samt den indfølte fortolkning af Dylans ‘If Not For You’ - stik lige denne skarpt turnerede stribe her, Lennon/McCartney. I 1971 stod Harrison som initiativtager til The Concert for Bangladesh, der med hjælp fra stjerner som Ravi Shankar, Ringo Starr, Eric Clapton, Leon Russell og Bob Dylan indbragte betydelige summer til hungers- og borgerkrigsramte mennesker i Bangladesh. Eventen udkom både som et tredobbelt koncertalbum optaget live i Madison Square Garden den 1. august 1971 og som koncertfilm året efter.

1973 albummet Living in the Material World strøg til tops på hitlisterne hjulpet på vej af ørehængeren Give Me Love (Give Me Peace on Earth). I 1981 udgav Harrison hyldestsangen All Those Years Ago til ære for John Lennon, der døde som følge af Mark Chapmans affyrede kugler december 1980. Den er inkluderet på Somewhere in England (1981). Cloud Nine (1987) blev det mest populære og det sidst udgivne album, mens Harrison stadig var i live. Det er co.-produceret af Jeff Lynne og indeholder hits som titelsangen, Got My Mind Set on You og When We Was Fab. I 1988 grundlagde Harrison supergruppen Traveling Wilburys med Jeff Lynne, Roy Orbison, Bob Dylan og Tom Petty. De udsendte Traveling Wilburys Vol. 1 (1988), Traveling Wilburys Vol 3 (1990) og singlen Handle With Care.

Harrison blev for en stund genforenet med McCartney og Starr omkring The Beatles Anthology dokumentar projektet i midten af 90’erne, hvor de desuden færdiggjorde Lennon skitserne Free As a Bird og Real Love med kyndig assistance af Jeff Lynne. 30. december 1999 blev Harrison og hans kone overfaldet med en køkkenkniv af en 34-årig paranoid skizofren mand i deres eget hjem, hvilket kostede Harrison en perforeret lunge og et længere hospitalsophold.

Han gjorde dog en del for at nedtone den chokerende hændelse i offentligheden. George Harrison døde som følge af lungekræft november 2001 omgivet af sin familie. Brainwashed udkom posthumt i 2002 færdiggjort af sønnen Dhani Harrison og Lynne, der begge deltog i den storstilede og rørende Concert for George hyldest samme år. Et mere fornemt punktum for et fantastisk liv og ditto karriere kunne den såkaldt ‘stille Beatle’ næppe have ønsket sig.