Genre: 

Messias

24-11-19
Af: 
Gitte Lose, Gladsaxe Bibliotekerne

Julen nærmer sig, og så må du naturligvis høre Händels Messias - akkurat som til påske.

Georg Friedrich Händel blev født i Tyskland i 1685, men opholdt sig mest i England, hvor han døde i 1759.
 
Messias er et blandt mange oratorier som Händel komponerede. Messias, der er det mest kendte af komponistens oratorier, blev komponeret i august-september 1741. Oratoriet blev uropført i Dublin den 13. april 1742.
 
Siden blev det opført i London og i årene efter over hele England. Det vandt udbredelse i Tyskland, hvor Messias først blev opført på engelsk men senere også på tysk, efter at oratoriet var blevet oversat af flere af de kendte tyske forfattere. I slutningen af 1700 tallet nåede Messias også til Danmark.
 
I dag opføres Messias flere gange herhjemme hvert år, bl.a. i december ved de mange julekoncerter. Du kan finde flere oplysninger om oratoriet på den engelske Wikipedia.
 
Du kan læse om Händel i Oxford Music Online/ Grove Online, der i mange kommuner kan bruges via bibliotekets hjemmeside fra din hjemmepc, men søg med den engelske navneform for komponisten: Handel, og værket: Messiah.
 

Hør Händels Messias live

På Kultunaut.dk kan du finde de steder Messias eller dele af oratoriet opføres i nærheden af hvor du bor.
 

Lån Messias på biblioteket

Du kan låne indspilninger af Messias på dit lokale bibliotek, bl.a. med den engelske dirigent Thomas Beecham. Der er masser af andre at vælge imellem, både på cd, dvd og grammofonplade. Du kan bestille dem hjemmefra via Bibliotek.dk.