Genre: 

Ordløs skønhed

20-03-20
Af: 
Niels Mark

Aaron Parks indspillede solopladen Arborescence i Mechanics Hall i Worcester, der har en fænomenal akustik, med den koreanske producer Sun Chung. Sangerinden Yeahwon Shin var tilstede og de ville teste akustikkens formåen, når Parks og Shin spillede og sang. Det forløb så fantastisk, at de fem måneder senere returnerede sammen med akkordionspilleren Rob Curto.

Det er blevet til et næsten ordløst album, hvor stemme, flygel og akkordion kommunikerer på mageløs vis. Aaron Parks er en af de helt store lyriske jazzpianister. Hans følsomme touch og Shins morgendis-smukke stemme er blevet til et album tilegnet mødre og børn. Jeg er ingen af delene og fik alligevel en stor oplevelse.

Bestil Arborescence hos dit nærmeste bibliotek