Sigurd Barrett: Syng med Sigurd – 200 sange for hele familien

Jubii – en ny børnesangbog! Og ikke nok med det – en sangbog for hele familien.
Den uhyre produktive Sigurd Barrett udgav før jul en gevaldig sangbog med 202 (ikke 200) sange, som blev fordelt i to bind. Dét antal sange kunne vel godt være i eet bind, men alle sangene ledsages af fine tegninger af de fem illustratorer, som Sigurd har brugt gennem tiden.

Hvis man er interesseret i, hvem der har tegnet hvad, er der en fin oversigt bagerst i bøgerne.
Sigurd Barrett er en konstant produktiv herre, som har udgivet mere end 30 bøger;

Bibzoom har tidligere anmeldt Sigurds Verdensatlas, Sigurd fortæller bibelhistorie og Sigurds ABC. Alle er fyldt med Sigurds egne kompositioner, hvilket kan gi’ et slags mæthed af Sigurd Barretts egne sange.

Gammelt og nyt
Derfor er det et fornuftigt træk, at ”Syng med Sigurd” er en veldoseret blanding af allerede kendte sange og Barretts egne. En optælling viser, at af de 202 sange er de 73 Sigurd Barrett-sange. Desuden har han og Eskild Dohn gendigtet 10 kendte salmer. Så godt en tredjedel af sangene er Sigurds. Det betyder, at når vi har sunget et par kendte, kan vi da godt bruge lidt energi på at lære en ny af vores allesammens Sigurd.

Nu med lyd
”Syng med Sigurd” er ikke kun en sangbog. Den flittige herre har minsandten produceret en video til samtlige sange, og disse ligger kvit og frit tilgængelige på nettet. En kraftpræstation. Så ved hver sang er der en QR-kode. Den fanger du med din telefon, og voila! Sigurd dukker op og spiller og synger sangen sammen med sit lille, tætte band.
Ja ja, ingenting er gratis – man skal lige igennem en reklame for et byggemarked eller en dataplatform eller… Men bortset fra det er det da skønt, at også ikke-udøvende kan få lært en ny melodi – direkte af selveste Sigurd Barrett.

For de mindste
Sangbogen er genreinddelt, så vi starter med 18 sange for de mindste. Her er ”Lille Peter Edderkop” og ”Mester Jacob” og to tidlige Barrett-numre: Kendingsmelodien fra ”Sigurds Bjørnetime” og ”På bondegården” – begge fra hans første tv-udsendelse i 1998.

Sidste sang for de mindste er fødselsdagssangen, som her selvfølgelig er ”I dag er det Bjørns fødselsdag”. Sigurds bjørn – Bjørn – kender alle danske børn.
(Og jeg MÅ nævne, at det her er med den originale melodiføring. I 2. takt, fød-sels-dag, er tonen på –dag nemlig tertsen i dominanten – altså ledetonen til grundtone. De sidste 40 år (!) har jeg observeret, at rigtig mange synger –dag på grundtonen. Præcis, som der også står i den agtværdige ”De små synger”. Og i ”Alberte synger med de små”. Kun i Politikens Lystige børneviser” ser jeg den originale.

I Phillip Fabers fine bog "Den danske sang" beretter han anekdotisk om denne lille tvist. Og han har en fin konklusion: For ham er det lige meget, når bare man bli’r enige. Måske har Sigurd læst Fabers bog, for på den tilhørende video spiller Sigurd frejdigt fødselsdagssangen, som de fleste synger den – men ikke, som den er noteret i hans nye sangbog.

De næste afsnit er om ”Dejlige dyr”, om ”Ud at køre og op at flyve” og ”Leg og bevægelse”. Nodebilledet er generelt meget enkelt, og harmoniseringen er gjort yderst slank. Hvilket også betyder, at flere kan spille med; så må man finde de mere spændende becifringer andetsteds. Igen oplever jeg, at nodebilledet er det oprindelige og korrekte, mens Sigurd på indspilningerne spiller det, som vi plejer at synge – og i mere behagelige tonearter. ”Jens Hansens bondegård” er et godt eksempel. Da jeg spillede noden, tænkte jeg: ”hmm, sådan plejer vi da ikke” – og rigtigt: sådan spiller Sigurd den heller ikke.

Til de største
Vi når til afsnittet ”Livets store spørgsmål”, og så er vi mere ovre i voksensegmentet. Vi kender ”Hvor du sætter din fod”, som også var Sigurd Barretts debut i Højskolesangbogen. To tredje dele af dette afsnit bærer Barretts signatur, og ikke alle er lige iørefaldende. ”Mon du har det godt” er en rigtig tåreperser, og den afsluttende ”Tak for lyset” ville Rod Stewart kunne synge direkte ind på Dansktoppen. Og det er positivt ment.

Første binds sidste afsnit ”H.C. Andersen” og ”I skole” kommer jeg hurtigt igennem. Barrett har skrevet en ny melodi (igen, igen) til ”I Danmark er jeg født”. Jeg kender tre melodier, der nok holder bedre. Men ”Dejlige Danmark” fra Sigurds Verdensatlas har en friskhed og et hitpotentiale; dén vil jeg godt gi’ en chance.

Bind 2 starter med danmarkshistorien, og det er altså Sigurds danmarkshistorie. 16 umiskendelige Barrett-sange, hvor der naturligt er flere fra ”Sigurd fortæller om genforeningen”, der udkom op til 100-året for genforeningen. Finalesangen er en rigtig ”We are the world”-sang, hvor en række kendte danskere dukker op – fra Grauballemanden til Stauning. Og som Sigurd selv skriver: Prøv den som udstyrsstykke i klassen – her er muligheder for udklædning, og alle kan være kor.

Gud og jul og godnat
Efter et par afsnit med hits fra den kendte danske sangtradition, hvor også bedsteforældrene sikkert kender de fleste, bliver vi præsenteret for en større samling salmer og kirkelige sange. Da salmebogen havde 450 års jubilæum i 2019, gendigtede Sigurd Barrett og Eskild Dohn 16 kendte salmer. Her er medtaget en portion, så vi nu i stedet for ”Op, al den ting, som Gud har gjort” synger ”Alt det, som gud har skabt og gjort”.

Gendigtningerne er mundrette og fine, men det er de originale sådan set også. Og jeg synes, det er helt fint at synge det mere gammeldags ”Nu titter til hinanden” end Sigurds forslag ”Nu skinner morgensolen”. Men når bare sangene bliver sunget, er det helt fint. Jeg tror dog, at det vil være de kendte tekster, som står længst. Men vi kan bruge de nye som en slags ledespor mod originalerne.

Mod bogens slutning får vi de elskede julesange og –salmer. Her er også enkelte Barrett-sange. Blandt andre ”Julemandens fætter”, som han skrev som blot 7-årig. Fin lille sang, der læner sig pænt op af ”Jeg så julemanden kysse mor”. Slutteligt mødes vi på den allerbedste (i flg. Sigurd Barrett, Phillip Faber, Deres Anmelder og mange andre): ”Dejlig er jorden”.

Selvfølgelig skal en sangbog slutte med ”Godnat og sov godt”, så her får vi 12 udvalgte puttesange. Det er de klassiske som ”Elefantens vuggevise” og ”Pjerrot sagde til månen”. Og hvad jeg vil kalde en nyklassiker: Sigurds ”Godnatsangen” – ”Nu er solen gået i seng, / udenfor står natten på spring. / Vi skal sove nu, / vi skal hvile vores krop, / for i morgen står vi op!” Hvis I ikke kender den, skal I straks prøve den.

”Syng med Sigurd” – ja tak, det gør vi gerne. Og når det så er så let også at lære de nye sange ved hjælp af de mange videoer, er der ikke mange undskyldninger: Syng de gode gamle - og lær og syng de gode nye.
Tak for sangen, Sigurd!