Burt Bacharach er død 94 år

En af de største sangskrivere og komponister gennem tiden er ej mere iblandt os. Burt Freeman Bacharach blev født den 12. maj 1928 i Kansas City, Missouri og døde den 8. februar 2023 i Los Angeles, Californien. Bacharach kunne ydermere skrive pianist, producer, arrangør og dirigent på visitkortet, og antallet af hits, evergreens og kendte filmsange er i den absolut lukrative ende af skalaen. Hans storhedstid lå fra slutningen af 50’erne til et stykke op i 80’erne, og mange af de gyldne ørehængere i nævnte periode er skabt i samarbejde med tekstforfatteren Hal David, der døde 91 år gammel i 2012.

Det blev til i alt 125 Top 40 hits sammenlagt i England og USA, og det skønnes, at omkring 1000 forskellige grupper, solister og orkestre har haft fat i en eller flere af hans iørefaldende og minutiøst gennemarbejdede kompositioner. Seks Grammy Awards og tre Oscars er det desuden blevet til plus et hav af øvrige priser. Især Dionne Warwick har nydt godt af Bacharach/Davids sange og arrangementer, hvilket også gælder for navne som Gene Pitney, Cilla Black, Dusty Springfield, Jackie DeShannon, Bobbie Gentry, Tom Jones, Herb Alpert, B. J. Thomas, The Carpenters, Barbra Streisand, Aretha Franklin, Natalie Cole og Carly Simon.

Blandt Bacharachs signatursange kan nævnes This Guy's in Love with You (1968), Raindrops Keep Fallin' on My Head (udødeliggjort i westernklassikeren Butch Cassidy and the Sundance Kid, 1969), (They Long to Be) Close to You (1970), Arthur's Theme (Best That You Can Do) (1981) og That's What Friends Are For (Elton John, Stevie Wonder, Dionne Warwick og Gladys Knight, 1986).

Bacharachs musik kategoriseres ofte som easy listening, men hans enorme produktion er præget af jazz harmonier, uortodokse akkordsammensætninger, brug af tempo- og taktarteskift og opfindsomme instrumenteringer for små og større orkestre, som har dirigerede med kyndigt overblik, sans for dynamik og suveræn timing. En sand håndværker af ypperste karat i sit fag. Warwicks fortolkninger af funklende perler fra Bacharachs katalog har samlet solgt i millionklassen. Her oplistes i flæng: Walk On By, Anyone Who Had a Heart, Alfie, I Say a Little Prayer, I'll Never Fall in Love Again og Do You Know the Way to San Jose?

Hit Maker! Burt Bacharach Plays His Hits (1965) blev hans første udgivelse i eget navn, og selveste Stan Getz har viet et helt album til Bacharach numre, What The World Needs Now: Stan Getz Plays The Burt Bacharach Songbook (1968). I 70’erne var det amerikanske sangskriverikon synlig i en række store tv produktioner og fortsatte ufortrødent turné- og hitleverandørvirksomheden i 80’erne og 90’erne. Neil Diamond, Roberta Flack, Patti Labelle, Michael McDonald, Luther Vandross og flere andre nød godt af hans høje aktivitetsniveau.

Særligt fremhæves bør Burt Bacharachs frugtbare parløb med Elvis Costello, der i 1998 resulterede i det fælles og vidunderlige pop album Painted from Memory - God Give Me Strength, Toledo, This House Is Empty Now, The Long Division og The Sweetest Punch, kvaliteten af disse suveræne skud er direkte svimlende og den ultimative udgivelse for voksne mennesker med et levet liv og kærlighedsliv bag sig, der har oplevet brudte relationer og tomheden ved at blive vraget og forladt perfekt ord- og tonesat af de nævnte gentlemen. Samarbejdet fortsatte på Elvis Costellos 2018 album, Look Now uden dog helt at ramme den så krystalrent som i 1998.

Det særlige ved Burt Bacharachs 2005 solo udgivelse At This Time er, at han selv begyndte at skrive sin egen lyrik. Han lod senest høre fra sig på pladefronten med ep’en Blue Umbrella, der indeholdt fem nye sange fra 2020. Bacharach er ydermere kendt for en række musical tonesætninger og for at have akkompagneret Marlene Dietrich, en diva af de allerstørste i showbizz, hvor han i øvrigt selv tilhørte toppen af poppen som feteret melodimager.

Anbefales kan det også at gå ombord i Bill Frisells The Sweetest Punch: The New Songs of Elvis Costello and Burt Bacharach Arranged by Bill Frisell (1999), og ligeledes har avantgarde jazzmusikeren John Zorn haft fat i en pæn stribe af Bacharachs ting, hvilket må betegnes som en noget overraskende kombination. Æret være Burt Freeman Bacharachs minde, hvis sange og tonale frembringelser har kunnet holde til lidt af hvert; fra det poppede over det mere eksperimenterende og udpræget esoteriske.