Anmeldelse: Christine Canals-Frau: Poul Schierbeck

”I Danmark er jeg født / der har jeg hjemme”.
Når vi læser disse linjer, er vi mange, der straks synger ordene. Og ikke med Aksel Schiøtz’ højstemte patos på den romantiske Henrik Rung-melodi.
Næ næ, det er den fine og inderlige Poul Schierbeck-melodi, der i dag er den foretrukne.
Hvem var han egentlig, Poul Schierbeck?
Det får vi et fint billede af i nærværende bog.

Forlaget Multivers udgiver en fin serie om danske komponister, og siden starten i 2020 er vi nu nået til bind 20 – imponerende.
Biografierne er om mere og mindre kendte komponister, og alle er de skrevet af yderst kompetente – og meget forskelligtskrivende - musikformidlere.

Bogen om Poul Schierbeck er skrevet af cand.mag. i musik Christine Canals-Frau, der også er redaktør af ”Schierbeck Udgaven” fra Edition S – tidligere kendt som Samfundet til Udgivelse af Dansk Musik. Forfatteren har en fransk baggrund, og det passer såre fint her – Poul Schierbeck var udpræget franskorienteret.

Schierbeck supplement
I 1988 udgav musikforskeren Oddvin Mathisen den vægtige biografi ”Bogen om Poul Schierbeck” på knap 450 sider. Denne monumentale bog benytter Christine Canals-Frau naturligvis flittigt.
Men nærværende bog supplerer Mathisens på musikområdet; Canals-Frau kommer med detaljerede beskrivelser af Schierbecks værker samt hans undervisningsvirke, som forbigås hos Mathisen.

Ikke kun Carl
Bogen starter med en klassisk barndomsbeskrivelse; her er et skønt billede af den musikinteresserede, 4-årige Poul med en lilletromme.
Allerede som 13-årig komponerer Schierbeck: en march til hunden. Senere får han de fremmeste lærere: Carl Nielsen til komposition og Thomas Laub til musikhistorie.
Og lige siden er den tætte forbindelse til Carl Nielsen – både professionelt og personligt – betydende for Schierbecks virke og omverdenens opfattelse af ham.
En forbindelse, der til tider kan være et hæmmende åg.
Det er betegnende, at da Schierbeck fylder 50 år, er det vigtigt for ham at pointere, at han har sin egen personlige stil. Men 10 år senere vedkender Schierbeck gerne sin arv fra Nielsen.
Som Carl Nielsen har Schierbeck to linjer i sit virke – den store musik og den enkle sang.
Poul Schierbeck er en eminent orkestrator med stor forståelse for orkestrets virkemidler, og i 1931 bliver han ansat på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium som lærer i instrumentation og senere også i komposition.

Den enkle melodi
Tidligt viser Schierbeck sine evner for at skrue en god og enkel melodi sammen.
En melodi, der forholder sig nøje til poesien. Et dogme, som d’herrer Nielsen og Laub allerede i 1915 proklamerede med deres samling ”En snes danske viser”, hvor de vægtede det enkle og med ”genkendelighedens skær”, så melodien hurtigt kunne tilegnes – og synges.
Schierbecks mere end 100 sange udviklede sig fra de første, gennemkomponerede satser til de strofiske sange, som fik stor udbredelse i skolerne, ja i hele befolkningen.
Vi kender ”Hør den lille stær” og ”Det er i dag et vejr”, som fik et ekstra boost med Kim Larsens indspilning på ”Værsgo” i 1973.

Den franske opera
Et hovedværk for Poul Schierbeck er operaen ”Fête Galante”, som fik premiere i 1931. Her har Canals-Frau en fin og grundig handlingsbeskrivelse. Operaen foregår i Frankrig i 1700-tallet med de gængse forviklinger og intriger.
Denne biografi emmer af Schierbecks interesse for Frankrig og den franske musik. Efter 1. verdenskrig mindskedes indflydelsen fra Tyskland, og mange rettede deres interesse mod den franske musik. Schierbeck med frue, operasangerinden Sylvia, havde mange franske forbindelser, som udmøntede sig i frugtbare samarbejder.

Schierbeck var også aktiv skribent og deltog gerne i tidens debatter. Han udtaler sig eksempelvist om akustikken i det nye radiohus. Her synes jeg, der mangler en grundigere forklaring.
Det blev også til uenigheder med komponistkollegaen Knudåge Riisager. Blandt andet om graverende fejl i et fransk programhæfte samt uenigheder om koncertsal. Dette havde jeg også gerne set uddybet. Men det kommer måske med, hvis der også udkommer en bog om Riisager?

Gode ord
Generelt er Christine Canals-Fraus bog fuld af lovord om Schierbeck, og der er sandelig ikke sparet på superlativerne. En ’fremragende fortolker’, en ’mester i orkestreringens kunst’. Musikken er ’raffineret’, ’særdeles medrivende’, og det er ellers ikke ofte, vi støder på det god ord ’grandios’. Men det gør vi så her. Flere gange.

Bagerst i bogen er de sædvanlige lister: anvendt litteratur, navneregister og værkfortegnelse. I denne bog er det Oddvin Mathisens værkfortegnelse, der er medtaget. Men desværre kun den kronologiske. Hvis vi vil se den mere brugbare systematisk ordnet, må vi finde Mathisens bog frem.

Christine Canals-Fraus bog efterlader et særdeles positivt indtryk af Poul Schierbeck. Og lyst til at høre hans musik. Bogen er en liflig appetitvækker – og vel også en slags god reklame for Poul Schierbeck Udgaven, som udgives løbende.
Her er der nu udkommet 54 værker, så kom bare i gang!