Genrer
11 bedste albums i 2011
2011 var (endnu engang) et år, der bød på mange fine musikudgivelser, og det meste er naturligvis også at finde på Bibzoom. I følgende artikel vil Musikudvalgets skribenter, som består af Olsen, Thorlund og Rosenblad fra HvidovreBibliotekerne fremhæve 11 af årets bedste og mest interessante musikoplevelser!
P.J. Harvey: Let England Shake
Harvey´s skarpe kommentar til nutidens England pakket ind i en meget tidløs, underspillet, men alligevel konfronterende lyd. Let England Shake er en række sange (blandt den lange karrieres absolut bedste), der samlet udgør en stor helhed…..og det er også helt fortjent at albummet, her sidst på året, markerer sig stærkt på stort set alle ”best of 2011” lister. Kort sagt er Let England Shake britisk kammerblues af den fineste karat!
På sit nye, længe ventede album, viser Tom Waits, at han bestemt ikke er pensionsmoden endnu. Det er et album, der kommer hele vejen rundt, fra de støvede ballader til de huggende, rå støj-eskapader. Som en god årgangsvin bliver Tom Waits’ stemme kun bedre med årene, og også dén rummer hele spektret, fra den engleblide falset til lyden af en mand, der har mere end det ene ben i graven.
Og kom så til Danmark snart!
Raveonettes: Raven in the Grave
Hvad kan man sige andet end "wow, endnu en fed plade fra Sune og Sharin!". Denne gang dog lidt anderledes end de forrige udspil. Lidt mindre 60'er-kitsch og bubblegum-pop til fordel for flere mørke og modne new wave-toner. En naturlig udvikling, som pynter bandet, hvilket denne gang resulterer i et mere helstøbt og sammenhængende værk.
Amerikanske Papercuts byder dig ind i en drømmeverden, hvor shoegazer-æstetikken dominerer. Så skrøbeligt, smukt og papiragtigt fint - en lille åbenbaring af en plade. Dream pop, når det er allerbedst.
Jonathan Johansson: Klagomuren
Når ikke helt op på samme skyhøje niveau som hans debut ””, men det er stadig et virkelig flot og gennemført album spækket med melankolske pop-perler. Årets yndlingssvensker!
Vi befinder os i Berlin, med dette alsidige album, der både byder på noget til hovedet og til fødderne. Og her ER Thom Yorke faktisk med på et par numre. Modeselektor har i det hele taget valgt sig nogle rigtig dygtige legekammerater, som de formår at få det bedste ud af – hør bare den hårdtpumpede ”Evil Twin” med Otto von Schirach, ”Green Light Go” med PVT og ”Pretentious Friends” med speed-rapperen Busdriver.
When Saints Go Machine: Konkylie
Flot og facetteret album fra et af landets mest interessante bands lige nu. Med sin Antony Hegarty-lignende vokal smyger Nikolaj Vonsild sig om de velkomponerede og varierende numre. En af den slags albums, som virkelig er et værk, og som folder sig mere og mere ud ved hver gennemlytning.
At udsende et album i starten af året er nærmest en sikker vej til at blive forbigået på mange "årets bedste" lister, men The People´s Key er endnu et vitalt album fra Oberst Conner og hans Bright Eyes. Sangene på The People´s Key tilføjer ikke meget nyt i det samlede katalog, men er forkælet med gode arrangementer, og som altid er Oberst sangforedrag uovertruffen. Når man samtidig kan byde på en så overbevisende ballade som Ladder Song, hvor Oberst formår at være så intenst personlig og samtidig universel, så er man selvskreven på listen her!
Clap Your Hands Say Yeah: Hysterical
CYHSY har dog begået en fin indie udgivelse. Nogle vil nok mene, at albummet ikke udstråler en høj grad af originalitet, men der er masser af fine sange at dykke ned i, og sangen Misspent Youth er i sig selv et lille mesterværk!
Dette første udspil fra Cat´s Eyes, som består af The Horrors frontfigur Faris Badwan og den canadiske operasangerinde Rachel Zeffira, kan kort og godt beskrives som en sort undergrundspop fyldt med referencer til de store amerikanske 60´er pigegrupper. De 10 skæringer er så fyldt med ungdommeligt melodrama og duoens helt egne ”wall of sound”, at det nemt kunne have endt som en tom hyldestplade, men faktisk (og måske overraskende nok) formår Cat´s Eyes at virke både ambitiøse og troværdige.
Vi slutter af, hvor alting sprænges i atomer for atter at samle sig - på ny engang ude i fremtiden. 2011 er afsluttet, og Antlers sætter krølle på musikåret med et perfekt postmoderne popalbum kaldet Burst Apart. En sofistikeret plade, der opløser alle genrer, og hilser et nyt og spændende musikår velkomment! - GODT NYTÅR!