40 år med ”Kär och galen” fra Ulf Lundell

Den 1. oktober kan Ulf Lundell fejre 40 års jubilæet for sin nok mest succesfulde pladeudgivelse nogensinde, LP´en ”Kär och galen”. Det gør han ved at udsende pladen på rødt vinyl, med nye billeder og med nye noter. Det kan være, at dette beskedne ekstramateriale kan lokke nogle til at købe udgivelsen; men de lidt sparsomme jubilæumstiltag kan ikke imponere en gammel Lundell-fan, som jo allerede er i besiddelse af genudgivelsen af ”Kär och galen” fra 1998, dengang med nye billeder, nye noter – samt to bonusnumre. Jeg nøjes altså med den tidligere genudgivelse; men jeg vil meget gerne være med til at fejre det runde jubilæum for et af mange højdepunkter i Ulf Lundells pladekarriere – specielt eftersom netop ”Kär och galen” betød en del for mig ved udgivelsen i 1982.

I noterne til 1998-udgivelsen af pladen fortæller Lundell selv, at det var en ren fornøjelse at indspille den: ”Selve grundtanken med pladen var at forsøge at lave en plade, som ikke hentede sin kraft, sin dramatik fra mørke, tunge, bitre, håbløse tekster, som ellers var meget oppe i tiden dengang. Det var en udfordring. Kan man skrive gode tekster om kraften, glæden, håbet? Det blev til den her plade”. Lundell har efter min mening helt ret i sin vurdering af den dengang 16 år gamle udgivelse. Musikalsk spænder indholdet fra stille ballader, over renæssancemusik og til slagkraftig bluesrock, og tekstmæssigt fra smukke kærlighedssange, over samfundskritiske udfald og til ekstatiske lovsange til livet og livsglæden.

Sammensætningen af sangene gør albummet dejligt varieret, med et par fødte klassikere indlagt og uden nogen svage punkter. Det er helt forståeligt, at ”Kär och galen” i sin tid blev tildelt en Rockbjörn i kategorien ”Årets svenska skiva”, at pladen blev optaget i værket ”Tusen svenska klassiker: böcker, filmer, skivor, tv-program från 1956 till i dag” (2009), og at pladen i tidens løb har solgt fire gange platin i Sverige. Det er virkelig en god og helstøbt plade.

Öppna Landskap
En af grundene til pladens store publikumssucces er, at den indeholder giganthittet ”Öppna landskap”, som Ulf Lundell lige siden har stridt med på godt og ondt. Sangen er blevet kaldt en ny svensk nationalsang, og den er hen ad vejen blevet brugt og misbrugt i alle mulige sammenhænge, ikke mindst i politiske sammenhænge. Et problem for Lundell med netop dette nummers overvældende succes var det, at han ustandselig blev tvunget til at spille det og tale om det mange år efter udgivelsen af ”Kär och galen”, og det var ikke altid, han havde lyst til det.

I noterne til 1998-udgaven af pladen har Lundell fortalt, at sangen aldrig var tænkt som noget specielt, noget som skulle adskille sig fra resten af pladens indhold. ”Den bliver som en gøgeunge. Den vil smide alle de andre unger ud af reden. Men det vil man ikke være med til, så ind imellem må man smide gøgeungen ud af reden”. Med tiden har Ulf Lundell dog fået et mere afslappet forhold til al ståhejen omkring ”Öppna landskap” og kan glæde sig over at have skrevet en god og langtidsholdbar sang.

At sangen var med til at give Lundell hans store folkelige gennembrud i Sverige kan næppe diskuteres. Ikke mindst på grund af ”Öppna landskap” blev ”Kär och galen” solgt i kæmpemæssige antal, og for mange var titelnummeret den primære grund til at købe LP´en. Det skete endda undertiden, at LP´en blev omtalt som ”Öppna landskap”, og produceren Kjell Andersson har i sin selvbiografi ”Ingen går hel ur det här” (2021) fortalt om, hvordan pladeforhandlere ringede ind til pladeselskabet og skældte ud: ”Nu har jeg tre gange forsøgt at bestille ”Öppna landskap”, men I bliver ved med at sende mig ”Kär och galen””.

Teksten til ”Öppna landskap” fortæller om et landskab, som mange i tidens løb har forsøgt at placere geografisk, og LP-omslagsbilledets foto af en nøgen Lundell på en stenkyst på Gotland lægger da også op til en sådan konkret tolkning af sangtekstens landskab. Men ifølge Lundell selv er det forkert at ville prøve at identificere det åbne landskab til et bestemt sted. I stedet foreslår han, at landskabet i sangen er et ”sjælens landskab”, hvor ordene i teksten refererer til ”den maniske og mystiske side af den svenske folkesjæl” – og den forklaring er vel ikke helt dum.

Vil du have din frihed, må du tage den
Ulf Lundell beskriver ”Öppna landskap” som en sang om oprør, og sådan kan man sagtens høre den. Men i endnu højere grad end ordene om at ”leve i fred og frihed, for både krop og sjæl” kan man karakterisere et par af de andre sange på ”Kär och galen” som sange om oprør, opbrud, frihed. Sangen ”Laglös”, som har lagt ord til dette artikelafsnits overskrift, handler om det evige skisma mellem at tage kontrol over sit eget liv eller at flygte fra problemerne, mellem at stå fast og slås eller at bøje af over for modstand udefra. Det er naturligvis ikke altid let at tage stilling i denne konflikt, ligesom der ikke er nogen facitliste for, hvordan man skal udkæmpe kampen om sit eget liv. Men i Ulf Lundells sang er der i hvert fald ingen tvivl om, at man om ikke andet bliver nødt til at tage stilling i konflikten – for ellers bliver man med sikkerhed taberen i spillet. ”Vill du ha din frihet får du ta den/ innan slaven tigger tryghet i ditt hus/ Du kan trycka i tristessen/ men aldrig få din tid igen/ tror du samhällets intressen är din ven?”.

Mere end ”Laglös” er det dog en anden sang på ”Kär och galen”, der for mig står som albummets kernesang i forhold til teksternes diskussion af store eksistentielle begreber som frihed, identitet, integritet, livsglæde: nemlig sangen ”När jag kysser havet”. Den særdeles iørefaldende melodi bæres frem af et herligt drive, der understreger tekstens udsagn om at prioritere livskraften og intensiteten i alt, hvad man foretager sig. Sangen om en rastløs mand på 33 år, der ind imellem kommer til at tvivle på det, han har udrettet, men som samtidig er helt klar over, hvor de sande værdier i livet skal findes, er langt hen ad vejen et portræt af sangskriveren selv; men den kan sagtens høres uden den biografiske kobling. For mig var sangteksten et usædvanligt livsbekræftende statement, da jeg hørte den første gang – og det er den stadigvæk: ”När jag kysser havet/ är jag tätt intill det verkliga/ När jag kysser havet/ bliver jag uppfylld av det märkliga/ i att finnas till/ och allt jag vill/ är att leva, låta leve livet ut”. Sådan!

Sangen ”När jag kysser havet” er en både slagkraftig og overstrømmende hyldest til glæden og livet, og som sådan passer den perfekt på en plade, der også rummer sange med titler som ”Lycklig, lycklig” og titelnummeret ”Kär och galen”. Pladen er fra Lundells side tænkt som en lovsang til livets positive sider, og det er som sådan, den stadig fremstår. Undervejs er der også mere eftertænksomme og måske ligefrem vemodige stunder; men først og sidst er det den begejstrede, dionysiske livselsker, der her folder sig ud i en storslået hymne til livet og glæden.

Hvis nogen skulle være i tvivl om dette faktum, behøver de bare at læse de overstadige formuleringer, som Lundell i 1982 benyttede sig af for at dedicere sit album til kærligheden og til galskaben: ”Kär i havet. Kär i stränderna, fälten, skogarna. Kär i bergen och himlarna däroven. Kär i jorden. Kär i vågarna, städerna. (-) Galen nog att vara kär i jorden och tillvaran här. Galen nog att brinna ett skepp då och då. Galen, så galen att vingarna växer ut”. Osv. osv. Hele svadaen slutter med en række spark i borgerskabsbolledejen fra en selvudnævnt rebel: ”Lång näsa åt tristessen! Klackspark åt det hysteriska hycklandet! Fritt fall i trygghetens tempel! Kyssar i vinden över havet! Leva det sunda klavertrampet!”
Hvad kan man tilføje andet end et trefoldigt hurra for dette livsglædens manifest?