50 år med "Crazy Horse"

Gruppen Crazy Horse (med navn efter en berømt indianerhøvding) er helt sikkert bedst kendt som backingband for Neil Young, som gruppens centrale medlemmer efterhånden har spillet sammen med i mere end 50 år – lidt fra og til, men aldrig helt ude af synsvidde. De to gennemgående gruppemedlemmer gennem alle årene, Billy Talbot og Ralph Molina, dannede i 1968 gruppen The Rockets, som kun nåede at indspille et enkelt album i dens daværende form.

I 1969 forlod Talbot og Molina samt guitaristen Danny Whitten The Rockets midlertidigt for at turnere med Neil Young og for at medvirke på hans andet soloalbum, ”Everybody knows this is nowhere”. Her optrådte de under navnet Crazy Horse, og det var også som Crazy Horse, de tre musikere i den følgende periode optrådte sammen med Young ved forskellige lejligheder – og hermed var The Rockets definitivt en saga blot.

I 1970 havde medlemmerne i Crazy Horse fået blod på tanden efter at komme ud af Neil Youngs skygge og stå på egne ben, og det gjorde de med indspilningen af gruppens første album. I mellemtiden havde de tre oprindelige gruppemedlemmer forstærket Crazy Horse med keyboard-spilleren Jack Nietzsche og guitaristen Nils Lofgren, så de ved indspilningen af ”Crazy Horse” kunne præstere en tæt og kompetent gruppelyd. Samtidig bidrog flere af medlemmerne, ikke mindst Danny Whitten, med en række gode sange (samt – i sandhedens interesse – også et par mindre gode numre), som gav dem materiale nok til at kunne indspille debut-LP´en.

”Crazy Horse” blev udsendt i februar 1971 og blev en beskeden salgssucces med en plads som nr. 84 på Billboards albumliste som bedste placering. Men albummet fik pæne ord med på vejen af kritikerne og har da også siden opnået en form for nyklassikerstatus.

Selv om det var via samarbejdet med Neil Young, gruppen havde opnået en vis berømmelse, var det ikke planen, at Crazy Horse´s debutalbum skulle lyde som et Neil Young-album. ”Sammen med Neil er vores lyd meget rustik (”rustic”)”, har Billy Talbot fortalt i forbindelse med indspilningen af ”Crazy Horse”, og han fortsætter: ”Danny, Ralph og jeg havde vores egne musikalske ideer, og det var ikke de samme, som når vi spillede med Neil. Det var ikke bare tre takter og så ellers derudaf (”bashing away”)”.

Det er måske ikke lige på den måde, undertegnede ville beskrive musikken på ”Everybody knows this is nowhere”; men meningen er sikkert god nok. I hvert fald er musikken på ”Crazy Horse” ret varieret og spænder fra folk over country-rock til blues – og først og fremmest rummer pladen nogle glimrende sange, hvoraf flere siden er blevet hits for andre musikere.

I don´t want to talk about it
Neil Youngs “Dance dance dance”, Jack Nietzsches “Gone dead train” og Danny Whittens “I´ll get by” er alle fine sange, som ville være en pryd for enhver pladeudgivelse. Men hovednummeret på ”Crazy Horse” er og bliver Danny Whittens sørgmodige ballade ”I don´t want to talk about it”, som blev et stort hit for Rod Stewart i 1975, og som siden er blevet indspillet af et hav af andre kunstnere: Rita Coolidge, Ian Matthews, Billy Jo Spears, osv. Men i denne lytters ører er der nu ingen af disse indspilninger (i det omfang jeg har hørt dem), der fanger stemningen i teksten så godt som Danny Whittens og Crazy Horse´s egen melankolske version. Sangen er en født klassiker og er uden tvivl det mest kendte nummer med Crazy Horse.

Danny Whitten stod bag fem af sangene på Crazy Horse´s debutalbum, men han nåede aldrig selv at spille dem live ved koncerter, for hans heroinmisbrug betød, at han blev nødt til at forlade gruppen kort efter indspilningen af ”Crazy Horse”. I 1973 ønskede Neil Young at få Danny Whitten med i sit band i forbindelse med den turné, som senere skulle blive til live-albummet ”Time fades away”; men det stod hurtigt klart, at Whitten slet ikke var i stand til at klare sådan en opgave. Derfor sendte Neil Young ham hjem for at blive rask – og den følgende dag døde Whitten efter indtagelse af valium og alkohol i et fatalt omfang.

Neil Young følte sig medskyldig i Whittens død og plagedes i flere år af samvittighedsnag, som det bl.a. kommer til udtryk i flere af sangene på det dystre album ”Tonight´s the night” (indspillet i 1973, men først udsendt i 1975). Danny Whitten fik ikke nogen lang karriere; men heldigvis lever hans sange stadigvæk – og resten af Crazy Horse lever også stadig og spiller stadig sammen (og sammen med Neil Young) ind imellem.