60 år med Beach Boys' album "All summer long"

I juli 1964 udsendte The Beach Boys gruppens sjette LP, der adskilte sig fra de 5 foregående ved ikke at fokusere på de to gennemgående temaer i sangene på disse udgivelser: surfing og biler. I stedet handler sangene på ”All summer long” om en række af de elementer, der udgør en almindelig teenagers liv, anno 1964: fester, forelskelser, ferie, biografture, kærlighedssorger, osv.

Hverken melodierne eller teksterne på den nye plade adskiller sig grundlæggende fra indholdet på de forudgående LP´er; men der er alligevel kommet en lidt større modenhed og livserfaring ind i Brian Wilsons musik her i sommeren 1964, og man kan med god ret se ”All summer long” som det første skridt på vejen mod en ny og mere ambitiøs tilgang til sangskriveriet i forhold til tidligere.

Som sangene på gruppens 5 første LP´er allerede havde demonstreret, var der ingen grund til at tvivle om Brian Wilsons og de øvrige gruppemedlemmers talent, hvad angår iørefaldende kompositioner og formidabel harmonisang. Men samtidig var det indlysende, at tekstuniverset på de første plader var temmelig begrænset og ikke havde andre ambitioner end at fortælle om to af de aktiviteter, unge mennesker i Los Angeles og omegn fik tiden til at gå med – når de ikke lige var i skole.

Denne enkle formel for Beach Boys-sange blev ikke ændret med et trylleslag på det nye album; men Brian Wilson kunne godt se, at tiden var ved at være løbet ud for sange om at surfe eller fræse rundt i smarte biler, og desuden kunne han tydeligt mærke ånden i nakken fra den hastigt fremvoksende britiske invasion, anført af The Beatles. ”All summer long” var Brian Wilsons første målrettede forsøg på at tage kampen op med fornyelsen fra England, og pladen affødte da også The Beach Boys´ første amerikanske nr. 1-hit, som for en tid kunne fortrænge The Beatles fra hitlisternes top: ”I get around”. Sangen blev i 2017 optaget i den prestigefyldte Grammy Hall of Fame.

Hitsange og fusere
I sine memoirer omtaler Brian Wilson ”All summer long” som et vigtigt album for ham selv og for gruppen: ”Jeg følte, at The Beach Boys omsider havde udsendt en LP, som kunne hamle op med Phil Spector og The Beatles. Vokalerne sad lige i skabet, og produktionen var skarpere og mere opfindsom end noget, vi tidligere havde lavet”. Wilson så albummet som et vendepunkt i karrieren og som en ny begyndelse, der ledte frem mod de efterfølgende, endnu mere helstøbte LP´er.

”All summer long” blev godt modtaget af kritikerne og af pladekøberne i 1964, og albummet nåede en fjerdeplads på den amerikanske LP-hitliste, hvor det lå placeret i hele 49 uger. Her 60 år efter udgivelsen er der meget godt at sige om indholdet på albummet, som indeholder (mindst) 4 udødelige sange, en del udmærkede numre og 2 indslag, der med fordel kunne være skrottet inden udgivelsen. For at starte med de sidste: lydcollagen ”Our favourite recording sessions” er ikke andet end en dårlig vittighed, som ingen gider høre mere end én gang. Og den instrumentale ”Carl´s big chance” er kun medtaget for at henlede opmærksomheden på Carl Wilsons (ikke særligt interessante) guitarspil. Nummeret fortæller med al ønskelig tydelighed, at det ikke er nogen gevinst for en musikgruppe med speciale i vokale harmonier at udsende et nummer uden sang.

Når man har afskrevet de to blindgyder for The Beach Boys´ musikalske udvikling, kan man gå videre til højdepunkterne på ”All summer long”, som til fulde illustrerer gruppens forcer og Brian Wilsons kreative geni. ”I get around” er en uptempo-sang af Wilson og Mike Love, og sangen er blevet beskrevet som en ”snapshot sang”, fordi den giver et skarpt øjebliksbillede af en tid og en kultur. Sangteksten rummer ikke de store dybder eller filosofiske indsigter – men hold da op, hvor er teksten indbydende at synge med på til den inciterende melodi. Ikke så mærkeligt, at den sang er blevet optaget i en Hall of Fame, hvis formål er at hylde musik af varig kvalitetsmæssig betydning. Hvis man først én gang har hørt ”I get around”, vil man huske sangen til sine dages ende.

På sangen ”Little Honda” har The Beach Boys droppet lovprisningen af forskellige bilmærker til fordel for en hyldest til en smart lille motorcykel/scooter, der bringer jeg-personen i sangen rundt til sine venner og kærester. Også denne sang rummer et øjeblikkeligt fængende omkvæd, som det er umuligt at få ud af hovedet igen.

Titelsangen ”All summer long” er en rolig ballade om alle de glade stunder, den californiske sommer byder på; og ”Wendy” er en melankolsk sang om en mand, der opdager, at hans kæreste har en anden, hvilket selvfølgelig er en trist opdagelse. Men melodien til sangen er – igen – så slagkraftig og iørefaldende, at man næsten glemmer den sørgmodige tekst, når man hører sangen. ”Wendy” er et af utallige højdepunkter i Brian Wilsons karriere, og sangteksten foregriber desuden musikerens navngivning af hans anden datter.

Et anderledes cover
Det forhøjede ambitionsniveau med hensyn til det musikalske indhold på ”All summer long” gav sig også udslag i designet af coveret til udgivelsen. LP-coveret havde form af en collage af store og små fotos af gruppemedlemmerne og deres veninder, som tilsammen skulle signalere ungdom og livsglæde i dagens Californien. Som en del af collagen i douce farver havde coverdesigneren indsat nogle små ensfarvede felter i samme bløde farveskala som fotografierne, således at helheden med lidt god vilje fremtrådte som en komposition af Mondrian. Coveropbygningen er siden blevet brugt af mange andre pladeudgivere som et signal om, at her har vi noget med større kunstneriske ambitioner end normalt.

A propos collagekonceptet kan man pege på, at en anden LP-udgivelse fra samme tidspunkt, juli 1964, brugte den samme ide – men på en helt anden måde end Beach Boys-udgivelsen. Coveret til The Beatles´ ”A hard day´s night” er en collage af 20 små billeder af de 4 gruppemedlemmer – men helhedsindtrykket af de to samtidige pladecovers er meget forskelligt.
Bagsiden på LP-coveret til ”All summer long” var også en slags collage, dog ikke med kunstneriske ambitioner.

Bagsiden præsenterede 5 små rammer med hver sin omtale af de 5 stranddrenge i deres egne formuleringer, hver tekst ledsaget af et foto. Det mest bemærkelsesværdige i de korte tekster var måske Carl Wilsons lille takkeskrivelse til bl.a. moderen og faderen, som tilsyneladende har betydet alt for ham. Det lyder jo meget smukt, men måske lidt malplaceret i betragtning af, at Wilson-brødrenes far Murry på dette tidspunkt i gruppens karriere gjorde, hvad han kunne for at modarbejde og intimidere sønnerne, ikke mindst Brian.

Murry Wilson fungerede indtil ”All summer long” som gruppens manager; men under indspilningen af den nye plade blev hans lunefulde optræden for meget for drengene, som fyrede ham. Lidt af et familiedrama, som på ingen måde afspejles i Carl Wilsons pæne bagsidecover-ord om sine forældre; men Carl har nu også altid været den flinkeste af de 3 brødre.