60 år med ”Buffalo Springfield”

Historien om, hvordan vestkystgruppen Buffalo Springfield i sin tid blev dannet i Los Angeles, er fortalt mange gange – bl.a. her på hjemmesiden i artiklen Buffalo Springfield på Monterey – og det er da også en sjov historie om, hvordan vigtige landvindinger kan udspringe af tilsyneladende tilfældigheder. Der er dog næppe noget tilfældigt over, at en af alle tiders største rockmusikalske begavelser, Neil Young, på et tidspunkt i sin karriere startede i det små, for sådan er det for alle store stjerner. Og hvis Neil Young ikke var brudt igennem som medlem af Buffalo Springfield, havde han helt sikkert fundet andre kanaler til at få afløb for sine kreative talenter. Men derfor kan man selvfølgelig godt i eftertiden glæde sig over, at det netop var et par ligesindede og (næsten) lige så kreative musikere som ham selv, Young i midten af 1960´erne fandt sammen med og i november 1966 udsendte en skelsættende LP sammen med.

Nowadays Clacy can´t even sing
Det første pladeudspil med den nydannede rockgruppe var en sang, som Neil Young allerede havde skrevet i Toronto i 1965, og som han både havde optrådt med som solist og også havde sendt til pladeselskabet Elektra sammen med andre demo-optagelser i håbet om af få en pladekontrakt: ”Nowadays Clancy can´t even sing”. Det lykkedes dog ikke, så sangen blev i første omgang gemt bort til bedre tider, hvilket i praksis betød foråret 1966, hvor Buffalo Springfield kom til verden. Inden da havde Young allerede introduceret det kommende Buffalo Springfield-medlem Richie Furay til nummeret, og Furay blev så betaget af sangen, at han selv brugte den ved nogle solo-optrædender i New York.

Der var altså ikke noget tilfældigt over, at Neil Youngs sang allerede fra starten blev en fast bestanddel af Buffalo Springfields repertoire, og der er heller ikke noget at sige til, at sangen blev valgt som det første singleudspil fra gruppen i august 1966 – det er og bliver en stærk sang. 

Hvad der måske kan undre, er, at det var Richie Furay og ikke Young selv, der blev valgt til at synge den ellers stærkt personlige sang; men dels vurderede selskabet (og gruppemedlemmerne?) nok, at Furays stemme passede bedst til nummeret, og dels var Young selv på dette tidspunkt stadig for usikker på sig selv til at ville insistere på at lægge stemme til ”Nowadays Clancy can´t even sing”. Pladen blev et mindre hit i Los Angeles og omegn i efteråret 1966, mens den knap nok gjorde sig bemærket på den nationale amerikanske eller den canadiske singlehitliste. Men Buffalo Springfield havde fået sin debut med Young-nummeret, som da også efterfølgende blev et markant indslag på gruppens debutalbum. 

Selv om ”Nowadays Clancy can´t even sing” er en af Youngs tidligste sange, bærer den alligevel adskillige af musikerens karakteristiske træk, og flere kritikere har betegnet sangen som Youngs ”gennembrudssang” – første gang, han for alvor beviste sine evner som sangskriver. Generelt har kritikerne været meget positive over for sangen, som både er blevet kaldt ”en juvel” og en sang med ”nogle opfindsomme og uventede melodiskift”. For slet ikke at nævne sangteksten, som har imponeret kritikerne med sin oprigtighed og sin dybde, og som Richie Furay af samme grund kaldte for ”for ambitiøs til at være en debutsingle”, hvilket måske endda ifølge Furay i sin tid var årsagen til dens manglende succes på hitlisterne.

Uanset hvad anses Young-sangen i dag som en lille musikalske perle, og den er da også på mange måder synonym med gruppen Buffalo Springfield – selv om den med større ret kunne betegnes som en signatursang for Neil Young selv. Sangteksten om jeg-personens tvivl om egne evner og om hans problemer med at fange inspirationen rummer alle elementerne af myten om den skabende kunstner, som må gå så grueligt meget ondt igennem, før han bliver en succes. Men hvis bare historien er fortalt på en ny og anderledes måde, er der jo ikke noget galt i at fortælle den en gang mere: ”Who should be sleepin´ but is writing this song/ wishin´ and a-hopin´ he weren´t so damn wrong”. Og bare rolig: Youngs version af historien er både originalt fortalt og dejlig at lægge ører til rent musikalsk.

Sangene på debutalbummet
”Nowadays Clancy can´t even sing” er en af hovedhjørnestenene på det eponymt betitlede album-debutudspil fra Buffalo Springfield, der blev udsendt i november 1966. Men albummet rummer flere juveler blandt de 12 sange, der er anbragt på pladen, så hver af gruppens to sangskrivere, Neil Young og Stephen Stills, på det nærmeste har fået en pladeside hver – med en lille overvægt til Stills-numrene. 

Desuden bemærker man, at Young kun har fået lov til(?) selv at synge to af sine fem sange, mens Richie Furay leverer sangstemmen til de øvrige tre Young-sange. Dette forhold kan synes bemærkelsesværdigt i betragtning af, hvor mange sange Young senere i karrieren selv har lagt stemme til. Men som en slags forklaring på Youngs tilbagetrukne rolle som forsanger på Buffalo Springfield-albummet kan man anføre, at Richie Furay har en glimrende, både energisk og ekspressiv stemme, som talrige senere Poco-indspilninger da også har nydt godt af. Det er blot i lyset af Youngs ellers rimeligt dominerende rolle i hans senere musikalske samarbejder, at hans beskedenhed ved indspilningen af ”Buffalo Springfield” kan forekomme overraskende.

Gruppens debutalbum indeholder som nævnt en række gode sange – ikke mindst i kraft af Neil Youngs bidrag til indholdet – og pladen er efter denne lytters mening betydeligt mere helstøbt end både efterfølgeren, ”Buffalo Springfield again” og gruppens tredje LP, der blev udsendt efter dens opløsning i 1968 og kun blev færdiggjort af kontraktmæssige årsager. 

Når talen falder på Buffalo Springfield, er det ellers ofte gruppens anden LP, der fremhæves som en klassiker og et højdepunkt i Buffalo Springfields korte levetid, bl.a. på grund af pladens inddragelse af psykedeliske elementer i musikken, hvor debutalbummet primært måtte karakteriseres som et folk-rock-album. Men i denne lytters ører er både melodimaterialet og fremførelsen af sangene langt stærkere på debuten end på efterfølgeren.

Og hvad er det så, der efter min mening lykkes så godt på ”Buffalo Springfield”? Helt grundlæggende vil jeg sige, at Stephen Stills´ sange viser en habil sangskriver med flair for kvikke uptempo-sange, og at de sange, hvor Richie Furays stemme er i forgrunden, demonstrerer en sanger med både gennemslagskraft og personlighed. Men de sange, som Neil Young har skrevet, løfter musikken helt ud af det øvrige materiales kontekst og tager musikken op i en magisk sfære. Hold da op, tænker lytteren (jeg), når de første akkorder i Neil Youngs sange bliver slået an; det her er da noget helt andet, end hvad man tidligere har hørt. Med et citat, der ellers hører til i en anden musikalsk sammenhæng, kunne man sige om pladens 5 Neil Young-sange: ”Jeg så rockmusikkens fremtid, og dens navn er Neil Young”.

”Flying on the ground is wrong”, ”Burned”, ”Do I have to come right out and say it” og ”Out of my mind” er titlerne på de 4 øvrige Neil Young-numre, som alle, der har hørt dem bare en enkelt gang, vil kunne huske meget længe, og som i denne lytters ører hører til blandt det bedste, sangeren nogensinde har skrevet. Og det er ellers ikke så lidt. ”Buffalo Springfield” afslørede i 1966 for alle, der havde ører at høre med, ankomsten af et nyt stortalent på rockscenen, og pladens 5 Young-sange kan alle karakteriseres som nyklassikere (hvis man er i det humør).

Youngs 1966-sange repræsenterer noget af det mest kreative og nyskabende, der kom ud af den amerikanske vestkyst i midttresserne, og sammen med sangene fra flere andre store navne på disse specifikke lokaliteter og dette specifikke tidspunkt i rockmusikkens historie er de med til at bestemme tiden som en guldalder for alle elskere af melodisk, iørefaldende og stemningsfuld rockmusik.

Store ord i november, javist; men lyt til sangene, hvis du ellers er til den slags musik. Og fortsæt derefter gerne til bokssættet med Buffalo Springfield fra 2001, hvor man får en sjælden lejlighed til at stifte bekendtskab med nogle hidtil uudgivne demoer med Neil Young, Stephen Stills & Co. fra indspilningen af debutalbummet.