Genrer
75 år med John Sebastian
Den 17. marts fyldte en af rockveteranerne fra 1960'erne, John Sebastian, 75 år, og den begivenhed er nok værd at markere. Sebastian har en lang og imponerende karriere inden for folk- og rockmusikken bag sig, og han giver såmænd stadig koncerter i USA ved særlige lejligheder. Det er dog især et par specielle højdepunkter i karrieren, der har gjort, at han stadig huskes og spilles i dag – og som har betydet, at han i 2000 blev optaget i The Rock and Roll Hall of Fame sammen med sin gruppe, Lovin' Spoonful.
John Sebastian skrev og sang selv alle Lovin' Spoonfuls hit-numre i gruppens storhedsperiode, dvs. fra sommeren 1965 til udgangen af 1966. I løbet af disse blot 1½ år opnåede Lovin' Spoonful at få hele syv singleudgivelser på den amerikanske Top 10-liste, og samtlige syv hits holder fint den dag i dag som eksempler på en musikform, John Sebastian selv kaldte ”good time music”, og som indeholdt ingredienser fra så forskellige musikarter som rock, folk, blues – og jug band musik. Først og fremmest rummede John Sebastians sange til Lovin' Spoonful dog nogle fantastisk iørefaldende og charmerende melodier, som lytteren kunne synge med på med det samme – og ikke kunne få ud af ørerne bagefter.
Sangene ”Daydream”, ”Summer in the city”, ”Rain on the roof” og ”Nasville cats” samt de tre numre med sætningslange titler: ”Do you believe in magic”, ”You didn't have to be so nice” og “Did you ever have to make up your mind” har for altid indskrevet Lovin' Spoonful i rockhistorien – og John Sebastians navn i Songwriter's Hall of Fame (i 2008). Sebastian har skrevet mange andre glimrende sange, både til Lovin' Spoonful og i forbindelse med sin lange solokarriere efter bruddet med gruppen I 1968, men det er og bliver den ubrudte række af hits fra 1965-66, der for altid har indgraveret John Sebastians navn i rockpublikummets hukommelse.
Solokarrieren
Ud over sangene er det især en enkelt begivenhed, der har gjort Sebastian kendt i rockens verden, nemlig hans improviserede og uannoncerede optræden ved Woodstock-festivalen i 1969. Sebastian stod ganske vist ikke på koncertlisten til festivalen; men da arrangørerne pludselig stod og manglede en akustisk optræden, mens scenen tørrede efter nogle voldsomme regnskyl, bad man Sebastian om hjælp.
Han sagde ja og gik på scenen i sit batikfarvede hippietøj, selv om han ikke var helt upåvirket af stoffer, fordi han jo ikke regnede med at skulle optræde. Men han faldt fint ind i stemningen, og med sine fewm fremførte sange blev John Sebastian en uventet, men ganske mindeværdig del af den legendariske festival. Ikke mindst på grund af det improviserede præg over hans koncert og hans helt uimponerede solooptræden ved verdens hidtil største musikfestival står Sebastians medvirken ved Woodstock-festivalen som et af dens (mange) højdepunkter.
John Sebastians solokarriere er lang og har kastet en del perler af sig, bl.a. nummer 1-hittet ”Welcome back” fra 1976. Nok så interessant er imidlertid hans medvirken på en række andre musikeres plader, f.eks. på Doors-albummet Morrison Hotel, hvor John Sebastian spillede mundharmonika, eller på CSN&Y-albummet Déja vu, hvor han spillede med på titelnummeret. Mange af Sebastians sange er i tidens løb blevet indspillet af andre musikere, og en række af hans numre har været brugt i forskellige spillefilm, bl.a. i Woody Allens What's up Tiger Lily og i Francis Ford Coppolas You're a big boy now (hvis titelnummer blev et mindre hit for Lovin' Spoonful).
Et stort tillykke til den produktive fødselar, som man bl.a. kan læse mere om i artiklen Six O'clock her på hjemmesiden.