Aarhus Jazz Festival - pt. 4

Så er Aarhus Jazz Festival 2015 efterhånden overstået. For mit vedkommende fik jeg de sidste indtryk i løbet af lørdagen forskellige steder i byen - mest - men ikke kun - i bluesmusikkens tegn.

Boogie Woogie Battle

Første stop var Telefontorvet. Her var der annonceret "boogie woogie battle" mellem pianisterne Lasse Ebbeskov Jensen og Kim Nedergaard, flankeret af hhv. bas, sax og trommer. Ebbeskov Jensen er en ung mand, som har taget boogie-woogie-stilen op både i form af klassikerne og egne kompositioner. Endda i en sådan grad, at de mere garvede herrer præsenterede ham som en, der kunne give dem baghjul. Eftermiddagen bød på flot swingende boogie og jazz. Ingen tvivl om, at alle musikerne kunne deres kram. Jeg sad dog lidt med en fornemmelse af, at man bevægede sig på lidt for sikker grund. Der var ikke specielt meget "battle" over koncerten. Jeg har før set og hørt andre musikalske dueller, hvor kombattanterne i højere grad har spillet op til og udfordret hinanden. Det var der ikke så meget af her. Men man sad tilbage med en sikker forvisning om, at også boogie-woogie-musikken er sikret mindst en generation endnu. Lasse Ebbeskov gjorde det godt - det gjorde de alle - men han er den unge, der skal bære traditionen videre.

Ole Frimer Band

Næste stop var Bispetorv, hvor Ole Frimer Band gav koncert. Koncerten var delt i to sæt - først en gennemspilning af bandets seneste album Blålys, efterfulgt af et sæt med numre fra bagkataloget. Sådan set fuldstændig samme koncept som ved koncerten på HeadQuartes i Aarhus tidligere på året. Men selvom det nu var en sommer-lørdag eftermiddag, var et omtrent fyldt telt parat til dyrke "the blues".

Og det var der rig mulighed for. Ole Frimer Band er et hold særdeles kompetente og endog meget velspillende musikere. Frimer selv leverer fornemt, fornemt guitarspil. Claus Daugaard på trommerne og Jesper Bylling med sin særligt langhalsede bas lægger en solid rytme og bund. Og så er der Palle Hjorth på tangenter, der både knytter sammen, kommenterer musikalsk og giver nye, kreative krøller på det hele. Få kan som Palle Hjorth give musikken et fysisk udtryk samtidig med at han leverer sublimt tangentspil. Herligt. Og publikum fik helt klart så rigeligt valuta for pengene - også selvom det var en gratis-koncert. 

Mellemspil

Inden dagens og aftenens sidste skud blues havde jeg et par enkelte mindre stop. På Klostertorvet var der gang i et experiment med at fussionere jazz og flamenco, Flameco Jazz Experience. Det er velkendt at jazz ofte knytter sig til, blander sig med eller inkorporerer andre genrer, og det kan være rigtig fint. Personligt blev jeg så ikke overbevist om at netop denne kombination er den allerbedste... Men hver sin smag. 

På en lille gadescene, foran et udskænkningssted stødte jeg igen på engelske Adrian Cox, som jeg tidligere havde hørt sammen med Bourbon Street Jazzband. Nu udfoldede han sig på klarienetten som frontman for en lille gruppe der spillede jazz-standards krydret med lidt calypso og fællessang. Ganske fornøjeligt.

Jake Green Band

Sidste stop var igen Bispetorvet, hvor jeg lige skulle chekke københavnske Jake Green Band. Bandet er en trio bestående af Jacob Green (sang og guitar), Jens Simonsen (bas) og veteranen Hans Rosenberg (trommer). Bandet leverede en sej omgang blues og tung blues-rock. En fornem version af B.B. Kings "Five Long Years" f.eks. og andre blues klassikere. Disse blev leveret som en slags bevis på at bandet skam også kunne spille "rigtig blues". Og det kunne de. De kunne også levere den tungere bluesrock, og numrene blev blandet fint.

Desærre var der ikke så mange publikummer, der fik fornøjelse af de musiklaske udladninger. Kun omkring 50... Men Jake Green gjorde da sit for for at få en fest igang, og enkelte par fandt da også ud på dansegulvet. Musikalsk set var jeg fuldt tilfreds, men det var selvfølgelig ikke optimalt med så få gæster i det store telt. Var det en forkert disposition at holde netop denne koncert her? var tidspunktet forkert? for dårligt annonceret? Jeg ved det ikke, men mange gik glip af en god blues-oplevelse.

Et par generelle betragtninger om festivallen

Allerførst skal det nævnes, at ved alle de koncerter jeg hørte helt eller delvis på Bispetorvet, var der efter min mening en ualmindelig god live-lyd. Den blev håndteret af firmaet Lydfreaks.dk, og jeg synes virkelig, at de fortjener at blive nævnt. Der var simpelthen rigtig god lyd, uanset om det var big-band, frokost-jazz eller blues. Godt gået.

Det er mit generelle indtryk at festivallen er blevet afviklet "i god ro og orden". Måske endda lige lovlig meget ro og orden? Både jeg og andre har savnet de lidt spontane og skæve oplevelser i gadebilledet. For år tilbage kunne man f.eks. opleve et New Orleans-orkester gå gennem byen og spille lidt her og lidt der. Man kunne opleve noget der mindede om spontane jams på gaderne. Nu forekommer det mig, at alt er programsat og kun kan eller må foregå under de autoriserede rammer - og meget præcist på de annoncerede tidspunkter. Det er selvfølgelig også ganske fint. Men jeg savner nok lidt mere spontanitet og improvisation - som i jazzens ånd. Men alt i alt har jeg oplevet en god Aarhus Jazz Festival 2015.