dummy

Abbey Lincoln, jazzsanger

25-09-2018
Gitte Lose, Gladsaxe Bibliotekerne

Abbey Lincoln blev født i 1930 i Chicago. Hun startede sin karriere i de tidlige 1950'ere under navne som Anna Marie, Gaby Lee og Gaby Wooldridge. Hun indspillede første gang sammen med Benny Carters orkester  og  kort tid efter var hun leder af en jazzgruppe, hvor saxofonisten Sonny Rollins og percussionisten Max Roach var medlemmer.

Fra senhalvtredserne skrev hun eget materiale og var også skuespiller. Sammen med Max Roach indspillede hun We insist! - Freedom now suite i 1960.  Hun var i perioden 1962-1970 gift med Max Roach.

Abbey Lincoln var som mange andre inspireret af Billie Holiday. I 1975 var hun i Afrika. Hun optrådte og turnerede fortsat i 80'erne og indledte et samarbejde med pladeforlaget Verve i 1990. 

1991 indspillede hun You gotta pay the band sammen med Stan Getz, med dette album nåede hun ud til et stort publikum. Hun fortsatte med at optræde til kort tid før hun døde, og man kunne ofte opleve hende på Blue Note i New York. Abbey Lincoln døde i 2010 i en alder af 80 år.

Lån musik med Abbey Lincoln