Airbourne levede i bogstaveligste forstand op til navnet!

Søndag den 7. juli 2013, Arena

Jeg havde fortsat hovedpine fra koncerten med James Blake, da jeg trådte ind i Arena-teltet, hvor det australske ”hard rock”-band Airbourne skulle til at spille – nok ikke den bedste lindring for mine smerter! Der måtte være en stor fangruppe til stede, da flere allerede inden koncerten råbte: ”Airbourne – Airbourne – Airbourne …”. Airbourne blev annonceret som et band, der ved deres sidste koncert ”tore the audience apart”. Scenens bagtæppe viste deres navnelogo med en vred sort hund, der viste tænder. Som indledning blev kendingsmelodien fra filmen ”Terminator 2” spillet. Ok, jeg var ved at tune mig ind på gruppen (jeg huskede, hvordan jeg sammen med 30 andre fyre på filmens premieredag var marcheret ind i biografen med det østrigske flag i hånden og havde skreget ”Arnold, Arnold, Arnold …”). Vi havde ganske vist den samme smag! Gruppen kom ind på scenen, og der var fuld knald på fra første sekund! Fire gutter med typisk langt fedtet rockmusikerhår inkl. forsangeren med bar svedig overkrop spillede på stjerneformede el-rockguitarer og ét stort trommesæt. Musikken og forsangerens sangstil mindede mig om AC/DC (også fra Australien).

Arena fungerede fint til ”hard rock”, og publikum fik aldeles, hvad de var kommet for! Det her var god, glad, optimistisk, meget melodisk og hårdtslående headbanging rock med guitar-riffs garneret med alle de symboler og traditioner, der er faste ingredienser i dette univers. Forsangeren hamrede rytmisk en øldåse mod sit hoved og smed den så ned til publikum. Han råbte : ”Did you have a good weekend?” (publikum svarede: ”Yeaaaaaah!!!”) og ”How was Metallica?”. Allerede efter tredje nummer var folk ellevilde! De fleste i Arena-teltet var unge mænd, og jeg så mange bare overkroppe fyldt med tatoveringer. Der var tunge rytmer og hvinende guitar-riffs, og bandet holdt deres guitarer på god traditionel vis helt ned mellem benene og viftede deres guitarer fra side til side, mens publikum kvitterede med tilsvarende armbevægelser. Guitarerne blev også holdt over hovedet, mens der blev spillet på dem. Det var helt efter bogen og godt håndværk! Det var en højoktan fed lyd og et flot lysshow! Der var en enorm vild jubel efter hvert nummer! Mine ører var ved at blive halvdøve nu! Jeg lagde mærke til, at flere unge og ikke helt unge festivalgæster havde beskyttet deres ører med ørepropper! Meget fornuftigt! Den gode tanke havde jeg desværre ikke haft, da jeg forlod mit hjem i morges.

Forsangeren vidste, hvordan han skulle håndtere dette publikum. Han smed den ene åbne øldåse efter den anden ned til tilhørerne. Han drak af en rødvinsflaske, som han fornuftigt nok ikke smed ned i hovedet på folk. Han opildnede publikum med peptalk, fik dem til at klappe i takt til musikken og fik dem til at synge de akkorder, han spillede for dem. Nogle gange blev numrene indledt med kendte numre af andre bands som f.eks. Rolling Stones’ ”Satisfaction”, hvorefter Airbourne hurtigt gled over til deres egne hårdtslående rocknumre med hæsblæsende tempo, hvor rytmen og akkorderne blev hamret ind i folks hoveder. Kl. 16.50 var der ret store huller blandt publikum, og kl. 17.00 (én time inde i koncerten) var teltet halvtomt! Måske var det kernepublikummet, der stod tilbage? Måske var musikken lidt ensformig og forudsigelig for nogen mennesker? Måske blev der også spillet lidt for højt, så folk havde trukket sig tilbage i sikkerhedsafstand? Man ville jo heller ikke stå foran en jetmotor, som dette band sagtens kunne have overdøvet! Med deres turbokræfter kunne de have fløjet i de højeste luftlag! Årsagen til frafaldet skyldtes måske blot, at ”Black Rebel Motorcycle Club” skulle spille kl. 16.45 på Orange Scene. Jeg syntes alt i alt, at dette band havde leveret en tour de force af en perfekt rockkoncert, hvor de havde spillet uafbrudt med fuld fart på i mere end halvanden times tid! Flot! Superflot! Jeg var nu mere end halvdøv og frygtede, at jeg kunne få tinnitus af oplevelsen.  Min hovedpine var til gengæld på en bemærkelsesværdig måde forsvundet!