dummy

Anmeldelse: Nik & Jay - Copenhagen Pop Cartel

30-03-2013
Susanne Hankel
Anmeldelse

Nik & Jay´s nyeste ep Copenhagen Pop Cartel er deres første udspil på engelsk. Det er 6 ret forskellige numre, som de egentlig er sluppet ganske godt fra. De leger lidt mere med lyd og form end tidligere og det gør de godt. Jeg har det lidt svært med deres tekster, som til tider er det rene vrøvl, men det er uanset om de synger dansk eller engelsk. Men når det er sagt, må man give dem at de kan skrue nogle solide hits sammen og bl.a. nummeret United, hvor de får hjælp af Lisa Rowe er allerede et solidt radiohit. Samlet set er ep'en helt klart godkendt - faktisk efter min mening noget af det bedste de har lavet endnu. Dog tror jeg ikke på et internationalt gennembrud, på trods af skiftet til engelsk - så skal der arbejdes lidt mere med teksterne.