Genrer


Årets bedste i 2012
Endnu en musikredaktør giver sine bud på nogle af de bedste udgivelser i 2012. Denne gang inden for pop med lidt soul-kant og country. Både nye og gammelkendte navne har fundet vej til listen.
Barbara Moleko.
Dette selvbetitlede debutalbum, er et i dén grad velkommet bud på dansksproget neo-soul med et sejt swing.
Graffiti6: Colours.
Et veldrejet popalbum der trækker på elementer fra britisk soul, neo-soul og den iørefaldende popmelodi.
Tom Jones: Spirit in the Room.
Der er ikke meget andet at sige end "SÅDAN!!". Jones har om nogen formået at holde stemmen i form og opløfter den på ypperligste vis på dette album.
The Little Willies: For the Good Times.
Når Norah Jones i selskab med de øvrige i bandet kaster sig over country-klassikere kan det kun blive godt. Og dette andet album fra gruppen holder 100 procent.
Kris Kristofferson: Feeling Mortal.
En aldrende herre, der stadig har noget på hjerte. Indadskuende, tilbagelænet og med den der autoritet et levet liv giver. Flot.