Genrer


Årets danske jazzplader 2010
JazzNyt er klar et med bud på de bedste danske jazzplader i 2010. På den toneangivende jazzblog giver den mangeårige bestyrer Niels Overgård traditionen tro sit bud på årets album.
Niels Overgårds liste er i uprioritet rækkefølge og jazzentusiasten kommer vidt omkring som følger:
1. Jakob Buchanan Kvartet: I land in the Green land
Jeg overgiver mig totalt til denne plade. En spændende og langtidsholdbar plade, der er med til at vedligeholde den aura af en følsom stemning, som er i Jakob Buchanans musik.
Lån cd via Bibliotek.dk
2. Girls In Airports: Girls In Airports
Pladen er afvekslende og båret af Martin Stenders fine melodier. De fire musikere har lavet en meget anbefalelsesværdig plade. Hvis dette er lyden af ung dansk jazz anno 2010, ser det særdeles godt ud for fremtiden.
Lån cd via Bibliotek.dk
3. Indra: Indra
Benjamin Trærup's støvede, skrøbelige og afdæmpede saxtone klæder så fint Indra's personlige stemme. Hun har en af den slags stemmer, som man falder for med det samme. Der er en flot skrøbelig skønhed over stemmen, uden at man er bange for, at der er noget der går i stykker. Dertil er hendes klædelige selvsikkerhed alt for stor.
Lån cd via Bibliotek.dk
4. Anderskov/Andersson/Nilsson: Triofolded
De spiller rent og frit uden overflødige tilsætningsstoffer. I spændinger mellem minimalistiske enkeltheder og kaos finder de tre musikere sammen om et udtryk, hvor alle tre er lige vigtige. Dette dansk-svenske samarbejde er improjazz af høj international standard.
5. Pasborg's Odessa 5: X-Tra Large
Det er ikke mange der både kan hylde Gene Krupa og Ornette Coleman på et og samme album, hvor man vel at mærke kan høre hvem der hyldes. Det kan Stefan Pasborg samtidig med at han beholder sin musikalske integritet.
Lån cd via Bibliotek.dk
6. Maria Faust Group: Warrior horse
Musikalsk holder hun sig til ekspressive udladninger, emotionelle stemninger og et herligt tungt groove. Charles Mingus, Carla Bley og Gil Evans er med i ånden. Hun har imponerende meget styr på de otte musikeres roller. Det sker fordi Faust har udstyret dem med musikalsk materiale der er både kødfyldt og veldefineret.
Lån cd via Bibliotek.dk
7. August Rosenbaum: Beholder
Pladen lykkes ikke kun fordi at han omgiver sig med stærke musikere. Dertil spiller han ganske enkelt for flot og velovervejet. Måske endda grænsende til det mere modne, hvis man da kan tillade sig, at sige det om en 22 årig debutant.
Lån cd via Bibliotek.dk
8. Carsten Dahl: Effata
Det vigtigste er sådan set, at Carsten Dahl har lavet en plade, der tilhører den sjældne kategori af plader med musik der insisterer på, at blive LYTTET til. Sæt den på. Sæt dig ned. Lyt. Vær med. Vær til.
Lån cd via bibliotek.dk
9. Kiss Kiss Bang Bang: Kiss Kiss Bang Bang
Kombinationen af nogle særdeles velkendte grænsende til nedslidte populærmelodier og kernehård bebop, som var det Sonny Rollins der stod på Village Vanguard, er intet mindre perfekt! Støvet sax, manisk vild trompet, loose trommespil og en bas der er aktivt tilstede hele tiden viser, at selv om inspirationen er hentet over 50 år til-bage i tiden, så kan den stadig lyde knasende frisk.
Lån cd via Bibliotek.dk
10. Jesper Zeuthen Trio
Jesper Zeuthen bakkes musikalsk op af to unge svende, Adam Pultz Melbye og Thomas Præstegaard. De giver et værdigt med- og modspil på en plade, hvor der ikke hersker nogen tvivl om at det er Zeuthens musik og projekt. Han overlader pladsen til de andre to musikere i flere omgange. Men når Jesper Zeuthen kommer i fokus igen, er der ingen tvivl! Han er en stjerne der leder og lyser den hele lange sommernat.
Lån cd via Bibliotek.dk
11. Lars Winther: Big Band
Hvis der noget der karakteriserer Lars Winther, er det hans evne til at opsuge og omsætte indtryk, til noget brugbart og for os lyttere inspirerende at lytte til.
Lån cd via Bibliotek.dk
12. Morten Mosgaards Orkester
Morten Mosgaard har lavet en plade, der har potentiale til at nå langt ud over jazzens grænser. Flere vil endda spørge om det overhovedet er jazz, det her. Den disskussion er underordnet, når først trioen spiller. Der er masser af plads til lækre detaljer i musikken, der kan tilfredsstille det kræsne jazzpublikum.
Lån cd via Bibliotek.dk
Læs mere om Niels Overgårds valg af album fra 2010 her
Kilde og foto: jazznyt.blogspot.com med tilladelse fra Niels Overgård