Genrer


Aske Jacoby: Balloon
Den Danske ”Blu Sky Crime” TV-serie ”Sommerdahl”, som havde premiere sidste år på TV2 CHARLIE, med både forrygende anmeldelser og skyhøje seertal til følge, blænder inden længe op for 2. sæson af serien. I den forbindelse udsendes musikken fra serien på LP og digitalt. Musikken er skrevet af filmkomponist Jeppe Kaas og guitarist og singer-songwriter Aske Jacoby.
Mens Jeppe Kaas står for det meste af scoret, dvs. underlægningsmusikken, har Aske Jacoby primært bidraget med titelmelodien samt sange til serien.
Singlen ”Balloon” skal forestille at være den danske, internationalt kendte og i USA bosiddende rockguitar-helt Jimmys store hit fra starten af nullerne, da han stadig
boede i Helsingør og havde succes i Danmark med sit og lillebror Antons band ”Brothers”. En sang, der har stor betydning for hovedkarakterene, da den var soundtracket til deres ungdom. ”Jimmy” bliver i serien spillet af Kenneth Thordal og ”Anton” af Johan Olsen fra Magtens Korridorer.
”Balloon” er en klassisk pop/rock sang med et lige så klassisk tema: jeg står tidligt op hver dag, går på arbejde og hjem igen hele ugen, og det er dødssygt, men SÅ bliver det FREDAG, og du og jeg skal fyre den max af og svære ud i rummet i min ballon. Vi kan klare ALT i hele verden, så længe du er min pige!
Guitarriffs, tapping solo, fart på og højt humør! Lyden af ungdom og frihed! Romantik og sex! Klassisk pop/rock!