Genrer


Autechre giver koncert i Danmark
Sommeren og festivalsæsonen er på sit hæld, og det er tid til kigge mod det mørke efterår og de musikalske oplevelser der venter. Og når man taler om mørke er den britiske elektroniske duo Autechre et oplagt bud. Den banebrydende duo bestående af Sean Booth og Rob Brown er kendte for deres totalt mørklagte koncerter hvor gruppens særegne lydbillede er lyspunktet i koncertsalen.
Efter mere end 35 år og 14 studieudgivelser har Manchester-duoen perfektioneret et udtryk mellem analog hardware-produktion og programmering, hvilket har ledt til en monumental lyd, der sammensmelter det digitale og det menneskelige i deres live performances.
Koncert på VEGA i oktober
Den 6. oktober åbner spillestedet VEGA dørene op for en tur ind i Autechres særegne og dragende musikunivers. Deres koncerter er kendt for et hypnotiserende lydudtryk, der fylder rummet med komplekse rytmer og teksturer. Autechre skaber en atmosfære, der er både hypnotisk og intens.
Pionerer inden for IDM
Autechre er kendt som pionerer inden for den elektroniske subgenren Intelligent Dance Music (IDM), der formede sig i begyndelsen af 1990’erne takket være det 35 år gamle britiske pladeselskab Warp Records der for alvor satte skub i IDM-genren med elektroniske pionerer som Aphex Twin, Squarepusher, Boards Of Canada og Autechre.
Intelligent Dance Music - IDM-genren - er først og fremmest kendetegnet ved komplekse lydteksturer der adskiller sig fra de fleste af de start-90’ernes mere klubvenlige genrer, ved at fokusere på abstrakte og og eksperimenterende arrangementer snarere end konventionelle dansevenlige beats.
Autechres lydunivers
Autechre udforsker ofte ikke-traditionelle strukturer og arrangementer i deres musik, hvilket gør deres værker både udfordrende og innovative. De bevæger sig mellem minimalistiske og maksimalistiske tilgange, hvor nogle stykker er præget af sparsomme, gentagne mønstre, mens andre er fyldt med komplekse lag af lyd.
Duoens lydbillede veksler mellem tranceskabende ambient-lydflader og hyper-komplekse støj-fokuserede teksturer.
Diskografiske højdepunkter
Autechre har udgivet en række banebrydende albums med bl.a. følgende diskografiske højdepunkter:
"Incunabula" (1993)
Debutalbummet, som introducerede duoens unikke lyd og cementerede deres plads som nyskabere inden for IDM.
"Amber" (1994)
Kendt for sin mere melodiske og atmosfæriske tilgang sammenlignet med deres senere værker.
"Tri Repetae" (1995)
Albummet der kickstarter Autechre’s rejse imod den ultra-abstrakte lydverden gennem albummet skomplekse rytmer og teksturer, der har gjort albummet til en klassiker inden for IDM-genren.
"Confield" (2001)
Et af Autechres mest eksperimenterende albums, der udfordrer lytterne med abstrakte og komplekse kompositioner.
[[{"fid":"7775","view_mode":"default","fields":{"format":"default","field_file_image_alt_text[und][0][value]":"Amber Autechre","field_file_image_title_text[und][0][value]":"Amber Autechre"},"type":"media","field_deltas":{"2":{"format":"default","field_file_image_alt_text[und][0][value]":"Amber Autechre","field_file_image_title_text[und][0][value]":"Amber Autechre"}},"attributes":{"alt":"Amber Autechre","title":"Amber Autechre","class":"media-element file-default","data-delta":"2"}}]]