Baby In Vain på SPOT Festival

Benedicte Pierleonis tunge, hårdslående og taktfaste trommer lagde en massiv bund under Danmarks seneste bud på et band, der befinder sig imellem genrerne grunge og stonerrock. Lola Hammerichs kraftfulde og cool vokal trådte frem i et lydbillede, der blev gjort rigtigt beskidt af de to guitarister, Hammerichs og Andrea Thuesens, spader i fælles støj bestående af dynamiske skift imellem det uptempo, det stenede og masser af distortion.

Hammerich havde en markant bedre publikumskontakt end tidligere og det var dejligt at opleve, at bandet  - uden at blive crowd-pleasers - også er kommet for publikums skyld. Det kan tænkes, at bandets sceneerfaring det seneste års tid har båret frugt og at det unge band ikke længere er så nervøse på scenen. Bandet er, ligesom mange andre af tidens upcoming rockbands, bevidst klædt down-to-earth uden lir på look eller sceneshow. Det var tydeligvis et bevidst valg, ligesom man valgte at fokusere på det tekniske og det musikalske, imens trioen udelukkende viste sig frem på scenen med høj guitarføring og fabelagtigt sammenspil. Det var enkelt, velfungerende og lækkert med store mængder af kontrolleret larm og guitar—showoff på scenen.

De stenede støjmure blev flere gange i løbet af koncerten erstattet med højt tempo, hvor guitarer og tønder fik regulære tærsk i en symfoni der sendte tankerne tilbage til de grungede dage og nætter i 1990’erne. Det var klart de støjende numre, der var bandets store force, men de formåede også at byde på nogle fine solostykker med Hammerichs mere afdæmpede vokalpræstationer i noget, der mindede om rusten og upoleret skønsang - sådan som skønsang nu engang er bedst. Her må det dog nævnes, at imens begge sangere fungerede godt på skrig og råb, var den melodiøse sang ikke Thuesens stærke side. Det kan overraske lidt, at ingen i eller omkring bandet har overvejet at gøre noget ved dette eller tage disse elementer ud af koncerterne. Det var synd i en koncert, der ellers var en pragtpræstation.

Det kan ikke undre, at bandet har fået stor publikumsmæssig og kommerciel succes de senere år, idet de rammer ind i en original og samtidig lyd, imens der slet og ret er tale om tre dygtige musikere, der kun bruger de mest nødvendige effekter til at skabe deres rå og intense, nærmest jammende, sound, hvor de tæmmer deres instrumenter til vildskab. Baby in Vain kan nok se frem til fortsat at storme fremad på de danske - og måske de udenlandske - scener i de kommende år.