Genrer
Bag om Schubert's "Forellekvintetten"
Med Forellekvintetten formåede den østrigske komponist Franz Schubert at sætte både smerten og glæden i tone. Malene Wichmann kigger nærmere på månedens tema i P2 Klubben.
Forfatter: Malene Wichmann / DR
Franz Schubert har skrevet utroligt smertefuld musik. Tænk bare på hans liedcyklus ”Winterreise”, hvor en forladt og forvirret mand strejfer omkring i kulden gennem 24 intenst lidelsesfulde lieder.
Men med Forellekvintetten er det tydeligt, at den østrigske komponist formår at sætte både smerten og glæden i tone. Forellekvintetten bobler af lys og lethed gennem alle fem satser.
Munter musik fra en glad mand
Franz Schubert blev kun 31 år, og nåede aldrig at leve andet end ungdomslivet. Han var en ”vennernes ven”, der ikke holdt sig tilbage når det gjaldt en munter aften i byen, og når slænget foldede sig ud i bylivet, var det tit Franz der underholdt kammeraterne med sine seneste sange.
I dag har man i Roskilde en Schubertiade, en festival med Schuberts musik i centrum. Men på Schuberts egen tid var Schubertiaderne private sammenkomster – Franz Schubert var et socialt menneske, og hans musik stod i centrum i selskabelighederne.
Èn af de sange Franz Schubert har underholdt sine venner med kan meget vel have været ”Die Forelle”, der senere kom til at danne grundlag for Forellekvintettens 4. sats – og har givet den populære strygekvintet sin titel.
En populær ørred
“Die Forelle” er en munter vise med en fængende melodi, og et klaverakkompagnement der i sig selv fortæller historien om den glitrende bæk forellen bugter sig i.
Og ‘fisken’ var populær i vennekredsen. Så populær at Schubert måtte lave indtil flere kopier af sangen, så vennerne kunne få én med hjem hver. I hvert fald findes der fem forskellige udgaver af “Die Forelle” – alle en lille smule forskellige.
I øvrigt er der noget der tyder på, at det var særligt inspirerende for Schubert at bygge sine instrumentalstykker på egen vokalmusik. I hvert fald har flere af hans allerbedste værker, f.eks. de “sene” strygekvartetter i a- og d-mol, haft dette udgangspunkt.
Forellekvintetten er sommermusik
Selve kvintetten med tilnavnet “Die Forelle” blev komponeret for at blive spillet i venners lag hos amatørcellisten Sylvester Paumgartner, og idéen med at bruge “Die Forelle” som udgangspunkt siges også at have været Paumgartners.
Idéen til kvintetten opstod på en rejse i 1819. Schubert og hans kammerat,operasangeren Michael Vogl var taget på landet, hvor de rejste rundt og besøgte forskellige venner og bekendte – heriblandt musikmæcenen og amatørcellisten Paumgartner i Steyr, en lille by 125 kilometer fra Wien. Og selvom de sociale aktiviteter ikke lod Schubert få megen tid alene med nodepapiret, så gjorde de smukke landskaber ham så godt, at han snart fik griflet en glad og munter strygekvintet ned på papiret, da han vendte tilbage til Wien efter sin sommerferie. Allerede i slutningen af året var kvintetten klar til at komme på nodestativet hos Paumgartner og venner.
En speciel kvintet
’Kvintetten’ er et velkendt fænomen indenfor kammermusik. En kvintet kan bestå af mange forskellige kombinationer af instrumenter, og ”Forellekvintettens” kombination af violin, bratsch, cello, klaver og kontrabas er faktisk lidt speciel.
Schuberts komponistkolleger Brahms og Schumann har for eksempel skrevet klaverkvintetter for den mere gængse kombination af to violiner, bratsch, cello og klaver. Musik for denne besætning finder også tit nemmere vej til programmerne rundt omkring på koncertstederne, for når man først har en “fast” strygekvartet, så kræves blot en pianist. Men Schubert gik en anden han vej. Han har inviteret kontrabassen med i legen, og det store instruments godmodige basgange er med til at understrege musikkens muntre karakter. Og trods sin lidt specielle besætning, har “Forellekvintetten” i dag vundet sig en fast plads på koncertrepertoiret.
Også Forellekvintettens fem satser er usædvanlige – på den tid var det nemlig det mest almindeligt at bygge et stykke musik op af fire forskellige satser.
Men selvom Franz Schubert altså her har hele dem forskellige satser at holde styr på, er der en klar rød tråd gennem hele kvintetten, han bruger nemlig den vuggende rytme fra sangen “Die Forelle”s klaverakkompagnement som et gennemgående element der dukker op i alle satserne undtagen i Scherzoen. Figuren kan for eksempel findes hos klaver og violin i slutningen af 4. sats.
Hvad der ellers kendetegner kvintetten er simpelthen at den er et overflødighedshorn af gode melodier. Det er kun én af satserne, der direkte bygger på sangen om “Die Forelle”, men hele værket igennem er det den sangbare, lyriske karakter der dominerer.
Venskabsmusik
Den 4. sats, der har givet kvintetten sit navn, begynder med at strygerne alene spiller “Die Forelle”-melodien igennem – det er violinen der synger sangen. Derefter skiftes de enkelte instrumenter og instrumentgrupper til at være i centrum, imens de øvrige kommer med svar og kommentarer eller hvirvler kunstfærdige løb og triller rundt om melodilinjen.
Pianisten lægger ud og efterfølges af bratschen, og derefter tager cello og bas føringen sammen.
I symfoniorkestret står bassisterne bagerst i orkestret og skaber den klanglige bund, imens violinisterne oftere boltrer sig som solister. Men også bassen får lov at udfolde sig med “Forelle”-melodien.
I Schuberts glade og venskabelige sommerkvartet er der ikke nogen der bliver holdt udenfor!
Links:
Se en video hvor de fem stjerner Perlman, Zukerman, Mehta, du Pré og Barenboim spiller Forellekvintetten: