Bagom sangene i Højskolesangbogen

Et lyspunkt i 2020 var udgivelsen af 19. udgave af Højskolesangbogen. I coronaens skygge – eller på trods – blev der sunget. Sammen – hver for sig.
Det er altid et stor begivenhed i den danske musikverden, når der kommer en ny højskolesangbog. Og denne gang var interessen udbredt til noget større cirkler, som måske ikke alle er lige ’hjemme’ i vores sanghistorie.
Her har ”Sanghåndbogen” så en stor berettigelse. Et digert værk, hvor vi får baggrundshistorierne til samtlige 601 sange i Højskolesangbogen, cirka en side til hver.
Og yderst anvendelig for alle os, der gerne vil give fællessangen et par ord med på vejen; her er der guld at hente.

Tredje gang
I 1999 kom første udgave af ”Sanghåndbogen”, hvor 250 højskolesange blev omtalt. I forbindelse med 18. udgave i 2006 udkom 2. udgave, hvor samtlige sange fik fortalt deres historie. Det er på baggrund af denne, vi nu har 3. udgave, der dækker den dugfriske Højskolesangbog.
Det er rent fysisk en stor bog. Godt to kilo information på et ukendt antal sider.
Bogen er nemlig uden sidetal; ordnet efter nummereringen i Højskolesangbogen. Det er der en god logik i, men da bogen også indeholder redaktørens forord, sangbogsudvalgets forord samt en længere artikel om fællessangens historie, kunne det være fint med paginering af disse sider.
Dette gælder også bogens sidste sider: Efter gennemgangen af sangene er der fine artikler om Højskolesangbogens melodier, musikudtryk samt oversigt over Højskolesangbogens udgaver. Desuden de gængse registre: forfatterregister, komponistregister samt alfabetisk register.
Ja ja, den manglende paginering må vi leve med – så det er ”en bog på mere end 600 sider”. Der skal nok sidde et flittigt menneske et sted, som tæller sider.
Det er en fantastisk teknologisk udvikling, der er sket mellem udgivelsen af 18. og 19. udgave af Højskolesangbogen. Sidste år blev der blændet op for hjemmesiden højskolesangbogen.dk, som er en sand guldgrube. Her præsenteres ALLE sangene med mindst den tekst, som vi finder i Sanghåndbogen. Derudover fine billeder, mange af sangteksterne er gengivet, og der er links til indspilninger. Og så de gængse muligheder for fritekstsøgning. Mageløst!
En overskuelig hjemmeside med et væld af baggrundsstof om sangbogen. Og så altså alle disse tekster fra Sanghåndbogen.

Sidste gang?
Hvor mange vil mon bruge noget så gammeldags som to kilo papirbog, når nu var har adgang til en så oplysende hjemmeside? Som – forventeligt -er gratis; her har været gavmilde fonde ind over.
Ret skal være ret: I papirudgaven er Elsemarie Dam-Jensens artikel ”Fællessangens historie”, som ikke er tilgængelig på internettet. Endnu. Dam-Jensens artikel er en revideret udgave fra de tidligere sanghåndbøger og som sådan en klassisk, grundig, traditionel artikel. Lige fra fællessangens start, hvor den overleverede historie fortæller, at tilhørerne til et Grundtvig-foredrag 17.10.1938 spontant sprang op og sang ””Kommer hid, I piger små”.
Afsnittet ”Fællessang er mange ting” slutter (stadig) med ham dér Kim Larsen, der synger ”Det er i dag et vejr” i en noget anden version. Hmm; det var altså i 1973 – jeg have nok spundet en nyere ende på dette afsnit.
I det nye afsnit om 19. udgave opridser Dam-Jensen de fem krav fra sangbogsudvalgets kommissorium. Udover de nævnte i sangborgudvalgets forord er tilføjet: Der skal være flere socialrealistiske og samfundskritiske sange.
Slutteligt definerer Dam-Jensen bogens målgruppe med tilføjelsen ”Dog må man ikke undervurdere en stor fremtidig gruppe af ældre potentielle brugere”. Forfatteren tilføjer et udråbstegn. Det kan jeg godt forstå – nævnte gruppe er jo ikke kun fremtidig, den er sandelig nutidig!

Nielsen, Jensen og Hansen
Sanghåndbogens artikler er skrevet af ikke færre end 131 skribenter, som listes op alfabetisk. Mange navne genkendes fra musikkens verden, men det kunne da være rart med en tilføjet titel. Erik Jensen, Kirsten Jensen – dem er der vist en del af rundt omkring.
De 601 sange bliver beskrevet meget forskelligt. Ifølge redaktøren har forfatterne skulle forholde sig til fire elementer: 1. Leksikale oplysninger, 2. Sangens tekst, 3. Sangens melodi og 4. Selvvalgte perspektiver. Og de har fået frie hænder til vægtning af de fire elementer. Nogle tekster er overført direkte fra 2006, mange er redigeret og en del er nyskrevne.
Komponister skriver om hinanden; eksempelvis Holger Lissner og Erling Lindgren. Og bogens redaktør Jesper Moesbøl har også selv bidraget. Desværre kan man ikke søge på disse 131 skribenter i online-udgaven; det ville ellers være interessant at se antallet af artikler fra de forskellige forfattere. Nå, dén person, der måske tæller bogens sider, kan jo så også lige lave et forfatterindex.
Både i længde og i grad af subjektivitet er artiklerne meget forskellige. Det er for mig fint nok, så kan jeg ta’, hva’ jeg vil.
Her er fine, nøgterne forklaringer på kirketonearterne. Her er vidtløftige ord fra Henrik Marstal om David Bowies ”Life on Mars”. Og klogelig nævner han intet om sangens brug som fællessang. Også Marstals artikel om Lou Reeds ”Perfect Day” er yderst velskreven. For der er sandelig en del traditionelle fællessangsakkompagnatører, der kommer på arbejde, hvis nr. 114 foreslås. Men ”Life on Mars” er jo faktisk fra 1971, så den tidligere nævnte målgruppe – ældre potentielle brugere– er da klar til Bowie, ja vi er.
Som forventeligt er antallet af Kim Larsen-sange steget. Her er det Erik Jensen, der har skrevet om de nytilkomne. Nå ja, dén Erik Jensen, som skrev bogen ”Kim Larsen - et livs sange” forrige år. Det er også herfra, han har sine ord om ”Langebro” og om ”Den lige vej”. Om sidstnævnte har han dog ganske klædeligt modificeret sit udsagn. Oprindeligt skrev Jensen ”Så nøgen og forsvarsløs – helt uden humoristiske afledningsmetoder – havde vi aldrig oplevet Kim Larsen før.” I Sanghåndbogen står der nu ” – havde vi nærmest aldrig oplevet Kim Larsen før.”

April
Der er mange nye, for mig totalt ukendte, sange i den nye udgave af Højskolesangbogen. Om disse er det især interessant at få mere viden.
Det er forår, og jeg har med fornøjelse sunget de nye sange om denne opløftende årstid, eksempelvis ”Guds nåde er en vintergæk” med en stærk tekst og ikke let melodi.
Og her er også en uventet titel: ”Forårssang uden håb”. En af de fire sangtekster fra Stine Pilgaards meget roste bog ”Meter i sekundet”, som er kommet med i Højskolesangbogen. Pilgaards ”Fortabt er jeg stadig” har allerede opnået stor udbredelse; også takket være melodien af Katrine Muff Enevoldsen.
April står på spring. Her er den klassiske ”Jeg vælger mig april”, nyklassikeren ”April, april” (dén med Bedstefar tag dine tænder på) og så Iben Krogsdal og Erik Sommers nye ”Hej april”. Her fortæller Sanghåndbogen fint om tekstens finurlighed og om den forårsglade melodi.
Hold da op – eller netop ikke. Jeg har tidlige skrevet om dette uendelige arbejde: At skrive om Højskolesangbogen. Jeg glæder mig allerede til at skrive om de nye, sommerlette sange.

”Det nye er altså svært…”
Bagerst i Sanghåndbogen har vi Jesper Moesbøls artikel ”Højskolesangbogens melodier”. En revideret udgave af samme artikel i 2. udgave af Sanghåndbogen. 9 yderst informative sider, hvor især sidste afsnit er interessant: ”Nye tendenser i 19. udgave”.
Her kan Moesbøl fortælle, at et større antal melodier nu er i den mørke mol-toneart. Blandt de nye sange er der flere alvorlige tekster, hvis mol-melodier lægger sig tekstnært til disse. Her er flere meditative melodier i modale tonesprog, hvor harmonierne ikke har samme funktion som i en dur/mol-melodi. Ligeledes er tonesproget også friere med hensyn til starten og slutningen af sangene, som ikke nødvendigvis slutter på den sædvanlige grundtone.
Moesbøl peger desuden på de melodier, som umiddelbart er svære; fremmede. Der benyttes overraskende harmonier, som man lige skal høre et par gange.
Generelt er intentionen, at der skal prøves nyt af. Sådan har det altid været; det er jo på den måde, fællessangen udvikler sig på. Umiddelbart kan jeg pege på sange, som får det svært med at blive brugt. Måske har jeg ret. Måske har jeg ikke.
Men klø på; syng! – det er den eneste måde, vi finder ud af, om en sang holder.

Det lysner
Sanghåndbogen er et dejligt værk, som er rart at ha’ liggende på arbejdsbordet. Men det er nok også sidste udgave, der udgives som håndgribelig bog. Mulighederne med online-versionen er så mange flere. Og de fine artikler, som kun findes i bogen, bliver sandsynligvis også snart tilgængelige online.
Vi går på mange måder en lysere tid i møde – fællessangen vil blive fælles igen. Og det er da rart at vide noget om de sange, vi synger. Så brug Sanghåndbogen – og brug højskolesangbogen.dk.