dummy

Barbara Bonney hos Mogens Dahl

5-05-2011
Gitte Lose

Koncerten inkl. masterclass som er omtalt herunder er AFLYST meddeler Mogens Dahl Koncertsal:

"Det er med stor beklagelse, Barbara Bonney meddeler, at hun på grund af en akut luftvejsinfektion er nødt  til at melde afbud til weekendens koncert og masterclass i Mogens Dahl Koncertsal.

Billetkøbere til de to arrangementer kan få refunderet billetten på nærmeste posthus ved fremvisning af billetten.

Indehavere af partoutkort kan få 330 kr. i kompensation for den aflyste koncert eller modregne beløbet ved køb af partoutkort til næste sæson ved henvendelse i Mogens Dahl Koncertsal."

Fredag den 6. maj er der liedaften med sopranstjernen Barbara Bonney i Mogens Dahl Koncertsalen i København.

Mogens Dahl Koncertsal skriver om koncerten:
"I Bonneys fornemme liedprogram, som både viser os romantikkens indadvendte og mere ekspressive sider, er foråret et gennemgående tema. En skønnere måde at byde maj velkommen på end gennem denne aften fyldt med skøn liedkunst, er vel svært at tænke sig.

Barbara Bonney er en af sopranfagets største internationale superstjerner. Vidt berømmet for sin stemmepragt og fantastiske teknik, men også for sin personlige udstråling og varme fortolkninger af store operaroller. Hendes fortolkning af ’Sophie’ i Strauss’ Rosenkavaleren er intet mindre end legendarisk, men listen over store operaroller og turnéer med liedprogrammer er overvældende lang. I snart en halv menneskealder har hun begejstret et stort publikum verden over med sine lied-recitals, hvor hendes lyriske sopran giver liv og nerve til denne fantastiske genres repertoire. Hun har indspillet over 100 cd’er på blandt andet Decca, DGG, EMI, og Teldec, med de største dirigenter og orkestre i verden."

Læs mere om Barbara Bonney her.

Koncertprogram:

Robert Schumann (1810 – 1856)
Dichterliebe, Opus 48 (Heine)

Edvard Grieg (1843 – 1907)
Fra Monte Pincio (fra Romancer, opus 39),
Prinsessen (EG 133)
En svane (Fra seks digte af Ibsen, opus 25)
Våren (Fra Vinjesangene, opus 33)

Richard Strauss (1864 – 1949)
Vier letzte Lieder

Lån indspilninger med Barbara Bonney

Billetter m.m. se Mogensdahl.dk