The Beatles' Bootleg recordings 1963 - arkivudgivelse, ikke et album

Endelig er der noget konkret at forholde sig til. Alle forbehold til trods, og selv om denne udgivelse ene og alene er lavet for at forlænge copyrighten på en række optagelser fra 1963, er The Beatles nu trådt ind i den moderne tidsalder. The Beatles bootleg recordings 1963, der udkom som download på iTunes Music Store d. 17. december, kan på ingen måde kaldes et "album", men er slet og ret en arkivudgivelse i form af 59 musikfiler. Det er derfor dobbelt-cd'en Anthology 1 fra 1995 der er det mest relevante sammenligningsgrundlag, idet året 1963 også her udgør en stor del af indholdet. Anthology-projektet har et noget blakket ry blandt samlere på grund af det der opleves som historierevisionisme. Den 1963-version af "One after 909" der er inkluderet her er således en såkaldt "Frankenstein"-udgave sammensat af take 4 og take 5, en teknik der også blev flittigt benyttet på The Beatles' øvrige udgivelser i denne periode. Problemet for den "seriøse" lytter er bare at man ønsker arkivmateriale i en form der er så tæt på de originale masterbånd som muligt. Tankegangen bag Anthology var imidlertid at præsentere historisk materiale for det brede publikum, og det blev her skønnet at man kunne lave den musikalsk bedste version ved at kombinere to takes. Der blev så også tilsat noget snak og et "breakdown take" fra de samme indspilninger for at give en dokumentarisk oplevelse. På Bootleg recordings 1963 får man i kontrast hertil de ubesmykkede og uredigerede take 1 og take 2 af dette nummer, også med den livlige indbyrdes snak mellem musikken der altid gør The Beatles' sessions så eminent underholdende at lytte til. Og hvor man af ukendte årsager på Anthology 1 valgte at præsentere materialet mixet til mono, får man den fulde to-spors stereooplevelse fra masterbåndet på den nye udgivelse.

Noget lignende kan siges om de øvrige takes fra indspilningerne til Please please me og With The Beatles og dette års singler der er inkluderet her: "There's a place", "A taste of honey", "Do you want to know a secret", "I saw her standing there", "Misery", "From me to you", "Thank you girl" og "Hold me tight" er for nogles vedkommende repræsenteret ved flere takes, langt mere end man ville drømme om at inkludere på en udgivelse som Anthology. "Money" er det eneste nummer på Bootleg recordings 1963 der ikke har været i uofficielt omløb tidligere. Der er tale om et såkaldt reduction mix til mono af et grund-take af sangen, dvs. uden det karakteristiske klaverspil man kan høre på With The Beatles. Dette klaver-overdub var i sig selv bemærkelsesværdigt, fordi det blev lavet ved at sammenkøre to båndmaskiner. Alle gruppens indspilninger indtil singlen "I want to hold your hand" (også 1963) var på tosporsmaskiner, så ethvert overdub direkte til masterbåndet var en risikabel affære hvor fejl betød at det pågældende take ikke kunne bruges.

Der er dog adskillige takes fra disse sessions i omløb som ikke er inkluderet her, og der hersker udbredt forvirring om hvad disses copyrightstatus vil være efter d. 31. december. Rygterne går på at der vil komme endnu et sæt inden da, og det vil være en højst velkommen julegave. Hvis ikke, kan der så tænkes uofficielle udgivelser fra tredjeparter af disse resterende numre næste år, og hvad ville gevinsten så have været i sidste ende?

De inkluderede BBC-indspilninger betyder at der sammenlagt med de to dobbelt-cd'er Live at the BBC nu er et pænt udsnit af disse historiske sessions i officiel udgivelse. Det samlede BBC-materiale med musik, snak og interviews fra årene 1962-65 kan rummes på ca. 12 cd'er, så der må rundt regnet være udsendt omkring halvdelen på nuværende tidspunkt. Hvorfor ikke give os det hele, og gerne i rent digitalt format? Der er bevaret omkring 90% af disse shows, hvilket i sig selv har krævet et kæmpearbejde af indsamling af kilder i varierende kvalitet. De tidligste optagelser fra 1962, der nu er udgivet på Live at the BBC 2, stammer fra en optagelse en fan lavede med en mikrofon holdt op foran dampradioen derhjemme. Andre stammer fra såkaldte transcription discs som BBC sendte til filialer rundt om i verden. Interessant nok måtte Apple Records også trække på det uofficielle italienske 9-cd-sæt The complete BBC sessions, da de skulle finde materiale til Live at the BBC 1 i 1994. En del er gravet frem i samlerregi, og der dukker stadig nye eller bedre kilder op. På den aktuelle udgave er flere af BBC-indspilningerne i bedre kvalitet end hørt før, men det vides allerede nu at flere af show- og datoangivelserne er behæftet med fejl.

The bootleg recordings 1963 afsluttes med to interessante demoindspilninger, "Bad to me" og "I'm in love", også i bedre kvalitet end hørt før. Det har været debatteret heftigt i flere år om sidstnævnte reelt er fra 1963, eller om der er tale om en af John Lennons utallige hjemmeindspilninger fra lejligheden i Dakotabygningen i New York. Sagen er altså nu officielt afgjort, og Doug Sulpy skriver ydermere at han har en kopi af det bånd med diverse hjemmeoptagelser - dvs. hjemme hos John og Cynthia Lennon i 1960'erne - som "I'm in love" er en del af. Det har været et fascinerende lille mysterium, for lyden minder slående om de mange hjemmeoptagelser fra Lennon i New York i 1970'erne, som man kan høre på bl. a. John Lennon anthology.

Anthology-serien gav vitterligt det brede publikum adgang til en stor del af de oplagte outtakes og liveoptagelser som de ellers ikke ville have hørt, inklusive en hel del materiale som aldrig havde været hørt af andre end The Beatles selv og deres nærmeste, men problemet med tilgangen og præsentationen var mere end de nævnte "Frankenstein"-versioner. "In spite of all the danger" fra den aldrig hørte lakplade fra 1958 var redigeret kortere; take 1 af "Strawberry fields forever" havde fået fjernet Georges og Pauls underskønne korvokaler - de var med på versionen på remix-albummet Love, hvor man til gengæld havde redigeret take 1 sammen med en af Johns demoer af sangen; det akustiske take 1 af "While my guitar gently weeps" havde fået lavet en kunstig, digital afslutning i stedet for Georges sidste guitarakkord; "You know my name" var prisværdigt med i en længere udgave end b-sideudgaven fra "Let it be"-singlen, og nu i stereo, men den fadede ud inden det berømte "hey!", der afsluttede den før. Hvorfor? Det er mere end svært at se disse besynderlige tiltag som noget der gjorde sættet mere attraktivt for den alment interesserede køber. Det er et lykketræf at man med Bootleg recordings 1963 som konsekvens af akutte problemer vedrørende ophavsret har måttet give trofaste fans den ubesmykkede gengivelse af det uudsendte materiale. Bootleg recordings 1963  har endda ligget på førstepladsen på amerikansk, canadisk og hollandsk iTunes i kategorien rock, på andenpladsen på den britiske, irske, japanske, og på tredjepladsen på den danske, så enhver forhåndsforventning om at det kun er de polerede albumudgivelser som Anthology der sælger er forhåbentlig blevet gjort til skamme.

Der er i øjeblikket en masse negative læserkommentarer til sættet på fora som Steve Hoffman, Doug Sulpy og Roger Stormo, og modviljen mod The Beatles' pladeselskab er forståelig, fordi folk er bitre over manglen på oplagte officielle udgivelser som f. eks. Shea Stadium 1965 og Let it be, og over historierevisionismen på Anthology og Love, men jeg kan sagtens se glasset som halvt fuldt hvad Bootleg recordings 1963 angår. Dette er en game changer, og hvis det er bekymringer over udløb af ophavsret der har sendt dette album på den digitale gade, er det bare sådan det er. Vi har nu noget vi ikke havde for få dage siden. Og er det starten på flere lignende udgivelser ud fra samme motiver, er der kun ét at sige - let it be.