Beatles i dejlige detaljer

Steve Turner: Beatles sange - Historierne bag hvert nummer - Alle teksterne samlet. Gyldendal, 2018

Jubii – et kilo guld!

Her får vi alle numrene fra verdens mest berømte musikgruppe serveret fra en ende af – med al lyrikken og en grundig omtale alle numrenes tilblivelse og måske sandfærdige historier, måske røverhistorier; men underholdende, dét er de!

Den engelske forfatter og journalist Steve Turner begyndte at skrive artikler om The Beatles allerede i 1960’erne. Da han lavede research til 20-års jubilæet for milepælen Sgt. Pepper’s Lonely Hearts Club Band, stødte han på den rigtige Lucy fra ”Lucy in the sky with diamonds”.

Og så kørte det.

Det blev efterhånden til en samlet analyse skråstreg omtale af samtlige Beatles’ udgivelser, og det store arbejde udkom i 1994. Siden er der kommet flere reviderede udgaver, for naturligvis er der hele tiden dukket nye oplysninger op; mange spillevende mennesker var jo med, da det hele skete.

Endelig foreligger der en dansk oversættelse af værkets 2015-udgave – hele 352 sider.

I forordet gør Steve Turner opmærksom på, at det gennem årene er tilfældige opdagelser, der har været med til at udforme den samlede tekst. Men det er et enormt antal "opdagelser", så det samlede resultat bærer ikke udtalt præg af tilfældigheder, men er et homogent hele. Og ikke det endegyldige; der er heldigvis stadig mysterier rundt omkring i den koloenorme Beatles-produktion.

Syv års verdenshistorie

Før samtlige plader gennemgås, opstiller Turner i indledningen Beatles’ fire faser: Indtil 1964 var det ukompliceret rock’n’roll, fra 1964 ændredes teksterne og blev påvirket af andre kunstformer. I tredje fase blev påvirkningen af stoffer mere skyggende, og John Lennon var ikke mere lederen. Fra 1968 har vi fjerde fase: Tilbage til enkelheden. Mine damer og herrer: Hele livet på bare syv år!

Og Turner konkluderer: ”Vi holder så meget af sangene, så det giver mening at finde ud af, hvor de kom fra.” Jeg vil nok modificere udtrykket: Det giver OGSÅ mening at kende baggrunden, men er ikke nødvendigt for at nyde den fantastiske musik.

Før første album Please please me serverer forfatteren en koncentreret gennemgang af popmusikkens forskellige retninger i England 1960-62. Næsten nørdet, men hold da op – det er godt.

Fra ukompliceret …

De første numre var ukomplicerede og handlede om kærlighed og ungdom. Senere er alle numre blevet analyseret på alle planer; noget, som Beatles selv morede sig gevaldigt over. ”Love me do” – hvor svært kan det være?

Første plade kun med egne sange var A hard day’s night. Som jo også var en spillefilm, som sandelig ikke var improviseret skuespil, selvom det virkede sådant. Allerede fra Beatles for sale begynder sangene at blive påvirket af marihuana. Og da den anden spillefilm, Help!, skulle i kassen, måtte mange optagelser kasseres. Der var simpelthen for meget pot-grin … På Help! finder vi også stjerneskuddet ”Yesterday” med den ofte fortalte historie om melodien, der kom til Paul McCartney i en drøm. Derimod voldte teksten store problemer, og i længere tid sang Paul sangen med teksten ”Scrambled egg”, som naturligvis også gengives i denne bog.

Pladerne blev med mere og mere lydmanipulation, og fra sommeren 1966 var det slut med koncerter med The Beatles. Teksterne blev dybere; første Beatles-single uden kærlighedstema var ”Paperback writer”. Og vi får en lang og fantastisk historie om sangen ”Eleanor Rigby”.

Det skelsættende og monumentale album Sgt. Pepper’s Lonely Hearts Club Band får behørig plads. Og det var faktisk ikke et koncept-album, som det ellers ofte er blevet benævnt. Næ, det er blot enkelte, gode sange, der bliver indrammet af titelsangen og en reprise.

over tilfældig dybsindighed …

Flere steder gennem bogen får vi et indblik i Lennon og McCartneys skriveværksted. Selvom komponisten udadtil er duoen Lennon/McCartney, giver Turner os fine historier om, hvem der skrev hvad – og på hvilken måde. Ja ja, de to ferme popsnedkere gjorde tit hinandens numre færdige, men oftest er sangene en typisk Lennon eller en klar McCartney. I starten føg ordene eksempelvis rundt i lokalet og blev så grebet, når de kunne bruges. Det betød barokke og nyskabende sætninger, som senere blev dybsindigt analyseret.

John Lennons søn Julian tegnede en tegning af Lucy, som var i en himmel med diamanter, og det blev til ”Lucy in the sky with diamonds”. At det så også forkortet giver LSD, kan vi jo holde en længere palaver om … Og John har senere udtalt, at ”I’m the walrus” blev skrevet for at forvirre litteraturstuderende.

… til slutningen

Det hvide album The Beatles blev det diametralt modsatte af Sgt. Pepper. Beatles tog til Indien for at meditere og skrive 30 nye sange. Sange, som var lige så forskellige som de fire beatler, og derfor blev det kommende dobbeltalbum fyldt med både kanel og skidt, helstøbninger og fragmenter. En gruppe i opløsning, hvor hver passede sit, og den senere Let it be blev indspillet med ustandselige skænderier og bøvl. Paul bestemte alt, George Harrison og John Lennon surmulede, og Ringo Starr ragede det en høstblomst.

Den sluttelige plade Abbey Road blev en sublim og dyster afskedssalut fra gruppen, der på syv år var gået fra at være knægte fra provinsen til sofistikerede og udmattede verdensmænd. En enkelt positiv lysstråle på pladen er Harrisons ”Here comes the sun”, som har skrev på en fridag langt fra de øvrige hos vennen Eric Clapton.

I 1995-96 kom det store værk Anthology 1-3, som indeholdt et væld af historisk materiale og kuriøsiteter. Og som Turner siger: ”En del numre, som af gode årsager ikke kom med på de oprindelige plader”.

Steve Turner holder hele bogen igennem en grundig og sober tone. Først til sidst kommer der lidt kontur på forfatteren, når han i forbindelse med en nyudgivelse udtaler, at ”man ser for sig, hvordan de næsten tisser i bukserne af begejstring”.

Bogen skæmmes desværre af en lidt for stor del korrekturfejl, og oversættelsen kunne nogle steder ønskes lidt strammere. Når børnesangen ”Frere Jacques” nævnes, kunne oversætteren altså godt skrive ”Mester Jakob”.

Mon ikke bogen kommer under mange juletræer?

Sikken et værk, hvor læseren kun behøver at have en flig af en Beatles-nørd i sig for at kunne begejstres for bogen. Det er ikke her, man finder tekstanalyserne eller de musikalske analyser, men gode og interessante forklaringer på sangenes baggrund.

Og sæt så pladerne på igen og hør Beatles gennem de fire faser – yeah yeah yeah!