Bedstefar, tag dine tænder på

I 1950’erne var Frank Jæger den mest medieeksponerede af unge danske digtere. Han levede i landlige omgivelser i et bindingsværkshus i Nordsjælland, en enkel tilværelse som familiefar og digter, der ligefrem blev portrætteret i tegneserien Poeten og Lillemor. Offentligheden kendte ham fra talrige interviews og gennem hans livsglade digte, der handlede om natur, årstider og erotik. Jæger blev kaldt “den lyse digter”. Først senere blev man opmærksom på det mørke, der hele vejen lå som en undertone i forfatterskabet.

Men i digtet her er Jæger i godt humør, ja, nærmest overstadig. Det blev trykt i 1950 med titlen “April, april”; da Tony Vejslev nogle år efter satte melodi til, fik det titel efter første linje, “Bedstefar, tag dine tænder på”. En fejring af foråret i en lille by, skildret i barokke og surrealistiske billeder. Digterens kone kysser ham ikke, nej, hun plukker anemoner af min mund, byens børn er underfulde og rødhårede, og digterens forårsbarbering bliver til en forvandling af trold i bakke, hvor der flyver fugleunger ud af fuldskægget. Der er et ekko af Halfdan Rasmussens skøre børnerim, som var begyndt at udkomme på dette tidspunkt.

Makkerparret Vejslev-Jæger har bidraget med mange gode viser til vor fælles sangbog. De var venner fra gymnasiet og skrev begge digte, men snart lagde Vejslev lyrikken på hylden og koncentrerede sig om at sætte musik til Jægers ord. Begge gjorde, hvad de var bedst til. De indspillede plader og optrådte sammen. “Bedstefar” er et godt eksempel på, hvordan Tony Vejslev rammer den rigtige tone i digtet: lys, let og munter.

“Bedstefar, tag dine tænder på” er med i en del sangbøger, bl.a. Lystige viser og Højskolesangbogen, og den har fristet både kor som Musica Ficta, DR Radiopigekoret og Tritonus-Koret, og sangere som Erik Grip, Eddie Skoller, Lone Kellermann og Anne Grete. Den bedst kendte fortolkning fra nyere tid er nok Kim Larsens på ep’en 5 Eiffel.