Betonhjertet banker endnu

I 1975, lang tid før begrebet synergi blev folkeeje, blev der udgivet musik, hvor 1+1 gav 5. Røde Mors Rock-Cirkus, der bestod af skiftende deltagere fra kunstnerkollektivet Røde Mor, turnerede land og rige rundt uden, at hverken det vokale eller det musiske isoleret set måske var i topklasse, men de havde noget på hjertet – særligt i .

Historien bag Røde Mors Rock-Cirkus startede i et af "fortidens" populære boformer – Kollektivet. At Røde Mor kollektivet (etableret i 1968) skulle udvikle sig til et af tidens populæreste bands og udkrystallisere venstrefløjens budskaber om "Nej til atomkraft", "Nej til krig og (kultur)imperialisme" og "Nej til udbytning og fremmedgørelse", var imidlertid langtfra givet på forhånd, da langt de fleste aktiviteter i kollektivet var koncentreret om grafik, forfatterskaber etc.

Røde Mor formulerede endog et af de dengang populære manifester for sit virke.

Kollektivet Røde Mors Manifest:

Kunst og klassekamp har tilsyneladende ikke noget med hinanden at gøre. Men i virkeligheden er kunst og klasse uadskillelige begreber.

I tidligere samfund havde hver klasse sin kunst. Undertrykkerne og de undertrykte havde hver sin kunst, som gav dem identitet. Men kunsthistorien fortæller os kun om de herskende klassers kunst, for det er de herskende, der har skrevet historien. Når der i vores samfund tilsyneladende kun findes én kunst - den borgerlige - er det fordi borgerskabet har taget monopol endog på kunsten og kulturen. Der laves finkulturel kunst for borgerskabet, mens arbejderne holdes nede med underholdning og reklame. Således fungerer kulturmonopolet som et middel til at befæste borgerskabets magt og udbrede den borgerlige ideologi i arbejderklassen. Den borgerlige kunstner deltager - hvad enten han vil det eller ej, og hvad enten han er sig det bevidst eller ej, - i denne undertrykkelse. Vi vil derimod stille vores kunst til rådighed for arbejderklassen og være med til at skabe en politisk, proletarisk kunst. Ved politisk kunst forstår vi en kunst, der beskriver samfundsforholdene og tager politisk stilling. Ved proletarisk kunst forstår vi en kunst, som indtager et - i marxistisk forstand - proletarisk standpunkt. Den politiske, proletariske kunstners opgave er at føre klassekamp på det kulturelle område. Vi skal hindre udbredelsen af den herskende ideologi i de klasser, der står over for kapitalen. Vi vil skabe en kunst, der er med til at give arbejderklassen identitet. En kunst, der er et våben i klassekampen.

Betonhjertet - alle deltager events

Betonhjertet fra 1975 er oprindeligt udgivet som et dobbelt livealbum (vinyl), og det er klart, at det vækker særlige minder hos dem der var så heldige at deltage. Der var ikke tale om stillesiddende koncerter, men frontløberne til tværmediale events, hvor tekst, udklædning, deltagelse, cirkusartisteri m.v. tilsammen skabte en fantastisk stemning. Der var ikke tale om koncerter eller enkeltnumre, der blev aflyttet, men mere om "alle deltager events" baseret på en sammenhængende historie. Betonhjertet kan desværre ikke længere opleves live, men næstbedst er Bibzoom, og Betonhjertet byder som sagt både på fede musikalske og tekstmæssige elementer samt en, på trods af teksternes lidt dystre fremstilling af livet i 1976, medrivende livsvilje og drive samtidigt med at der opnås et super billede af den politiske musik i start halvfjerdserne.

Betonhjertet kan ses som den sidste rigtigt markante politiske manifestation fra Røde Mors Rock-Cirkus, der blev nedlagt i 1978. Efter betonhjertet udkom Hjemlig hygge, der blev en stor salgsucces, men den samfundsmæssige kontekst, og dermed også grundlaget for den aktive politiske kunst og kulturkamp leveret af Røde Mors Rock-Cirkus, var markant ændret.

På trods af tidernes udvikling er det imidlertid sådan, at mange af teksterne fra de enkelte numre fra Betonhjertet fortsat giver rigtig god mening i forhold til en række aktuelle problemstillinger. Problemstillingerne fylder, både for den enkelte og samfundet rigtigt meget, og jeg vil f.eks. fremhæve numrene "Køledisken", "To sjæle samme ensomhed" og "Piller".

Hør eller genhør Betonhjertet på Bibzoom og når du er i gang – så tag Hjemlig hygge (1976), Kys frøen (1977) & Dukkehuset (1978) med til samlingen, når du downloader fra Bibzoom. De to sidste er dog udgivet i Troels Triers eget navn.

Det Virtuelle Musikbibliotek publicerede et langt interview med Troels Trier, der gennem alle årene var den gennemgående figur i Røde Mor og Røde Mors Rock-Cirkus. Interviewet med Troels Trier fra 1976 kommer rundt omkring mange af de dengang grundlæggende diskussioner om politisk kunst, aktivisme etc. Og er absolut læseværdigt for den, der har lyst til lidt udvidet arkæologi.