Genrer


Bibzoom præsenterer: Kathrine Windfeld Big Band
24-02-2016
Tina Schmidt
Bandet er et stjernehold af talentfulde unge skandinaviske jazzmusikere anført af den prisbelønnede pianist, komponist og arrangør Kathrine Windfeld.
Bandet er især kendt for de suveræne kompositioner, det stramme, råswingende ensemblespil og blændende solistpræstationer - debutalbummet AIRCRAFT har fået strålende omtale i landets førende dagblade.
Dernæst skal vi spille på en stribe skandinaviske festivaler til sommer, og er i gang med at booke en turné til efteråret med en indtil videre hemmelig gæstesolist...
Youtube: www.youtube.com/playlist?list=PLlpTYvadDS7yIfhqvUscHM5hc9u4WkwRU
Soundcloud: www.soundcloud.com/user-820357366/sets/kathrine-windfeld-big-band/s-SLf…
Spotify: www.open.spotify.com/user/kathrinewind/playlist/7roDAk08CXop6YleD0mH86
Seks skarpe til Kathrine Windfeld
Hvordan fik du ideen til at starte bandet? Jeg blev i 2012 spurgt af et andet nystartet bigband i København, om jeg ville være deres leder og dirigent. Af forskellige praktiske årsager takkede jeg nej, men blev smigret over forespørgslen, som triggede en motivation i mig. Kort efter tænkte jeg "ja sgu, jeg kan godt selv, jeg starter mit eget big band!". Jeg ville selv være pianist i bandet, og det skulle være mine egne numre. Jeg havde tre partiturer liggende fra et kursus i bigband-arrangering, og samtidig en del erfaring som pianist i andre bigbands, hvor jeg tit syntes, dirigenten var for langsom og ukonkret, eller partiturerne for konventionelle, corny eller dårligt noteret. Samtidig lyttede jeg til bl.a. Dave Holland Big Band, Thad Jones og andre eksempler på, hvor møg-svedigt bigbandmusik kan være. Jeg havde også lyst til at prøve et anderledes format som modvægt til de utroligt mange fede trioer og kvartetter, der findes. Jeg havde en sekstet med tre horn på det tidspunkt, og tænkte, at man kunne udvide arrangementerne til 11 horn i stedet for 3.Hvad er det bedste ved din musik?
Det er ekspressiv og udadvendt musik - fandenivoldsk, humoristisk, overraskende og lyrisk. Fysisk men komplekst. Det er ungt og sultent - og gør i nogen grad op med den konventionelle bigbandlyd, samtidig med, at mit skriveri rummer en stor respekt for traditionens kreative udfoldelsesmuligheder. Den er således både ung og gammel. Musikken rummer ikke decideret et konkret politisk statement, men er i nogen grad et billede på et samlet skrig fra en frustreret befolkning, som kæmper mod samtidens falskhed og uretfærdighed. Det er ikke feel-good musik, den er krævende og alligevel farverig og indbydende.Hvad har inspireret stilen?
Mine forbilleder er Cannonball Adderley, Brian Blade Fellowship, Brandford Marsalis Quartet, Kenny Wheeler m.fl.Hvad er den bedste oplevelse med bandet?
Vi har mange fantastiske koncertoplevelser i bagagen. Elektriciteten var vel på sit højeste ved vores debutkoncert på et smækfyldt Husets Teater i 2014 og da vi spillede på The Standard med Mike Stern som gæstesolist.Hvad skal der ske i 2016?
Vi har lige spillet en fin Vinterjazz-turne på Fyn og Sjælland. Næste eventyr er Europas største jazz-messe, JazzAhead i Tyskland, hvor 4 topnavne inden for dansk jazz udvælges til at spille en showcase. Showcasen er den 23. april, hvor vi skal spille for et panel af internationale branchefolk.Dernæst skal vi spille på en stribe skandinaviske festivaler til sommer, og er i gang med at booke en turné til efteråret med en indtil videre hemmelig gæstesolist...
Har du en yndlingsplade?
Kurt Rosenwinkel: Deep SongLinks
Køb albummet Aircraft: www.gatewaymusicshop.dk/index.php?route=product%2Fproduct&product_id=884 Facebook: www.facebook.com/windfeldbigbandYoutube: www.youtube.com/playlist?list=PLlpTYvadDS7yIfhqvUscHM5hc9u4WkwRU
Soundcloud: www.soundcloud.com/user-820357366/sets/kathrine-windfeld-big-band/s-SLf…
Spotify: www.open.spotify.com/user/kathrinewind/playlist/7roDAk08CXop6YleD0mH86