Genrer


Bibzoom Unsigned præsenterer: Siri Myggen
Det knitrer og bobler, når de elektroniske kompositioner tripper, slår og danser rundt om Siri Myggens rene og uproducerede vokal.
Den københavnske sangerinde Siri Myggen er en nærværende, indfangende og eksperimenterende musiker. Nordisk skrøbelighed understøttes af både kølig elektronik og organisk analogik, når Siri Myggen inviterer lytteren ind i et ærligt og melodisk univers fyldt med både melankoli, bekymringer og håb. Modsætningen mellem det køligt metalliske og elektroniske udtryk på den ene side og den analoge organiske varme på den anden er et bevidst valg fra Siri Myggen, som har fyldt sit hjem på Christianshavn med akustiske og elektriske keyboards i alle afskygninger. På ”” kan man derfor både høre lyden af et børneklaver og den legendariske 80’er opfindelse fra Suzuki, Omnichorden.
Harbour Night
En lydsample af skvulpende vand i Christianshavns Kanal indleder titelnummeret på Siri Myggens knitrende og boblende EP-debut ”Harbour Night”. Vandet i kanalen absorberer hver dag lyden af tusindvis af møder mellem vidt forskellige liv. Harbour Night er inspireret af livet på Christianshavn, hvor Siri Myggen selv holder til. Det er lyden af drømme og håb, frygt og fordomme. Det er lyden af selvbevidste karriere-københavnere, kunstnere og fantaster, misbrugere og arbejdere. Det er lyden af dig og mig. "Mine sange handler om, hvordan mennesker oplever og ser hinanden – eller ikke ser hinanden – og hvordan vi reagerer på hinandens forskelligheder. Det er ikke altid lige opløftende", siger Siri Myggen som fra sit vindue kan kigge ud på tur-bådene i kanalen. Sangene er meget personlige og indeholder både tvivl, rastløshed og følelsen af at være fremmed. Men de handler også om, at vide hvem man er og hvad man vil. Det håber jeg skinner igennem i de musikalske arrangementer. Du kan følge Siri Myggen på Facebook.
Siri Myggen's inspirationskilder:
Bibzoom unsigned er:
Bibliotekernes digitale musiktjeneste Bibzoom, har lanceret initiativet Unsigned, som giver danske artister, uden aftaler med pladeselskaber, muligheden for at publicere deres musik online - blandt andet via musikapp’en Bibzoom Radio. Fremover kan bands og solister uploade deres musik til Bibzoom, som vil sætte fokus på vækstlaget, det lokale, det smalle og det nye, ved at promovere artisterne digitalt og fysisk i samarbejde med de lokale folkebiblioteker.