Genrer
Billeder fra Bøhmen
Beethovens tragedie og triumf kender alle: geniet, som indelukket i sin døvhed skaber en stribe milepæle i klassisk musik. Men historien er ikke enestående. Halvtreds år senere gentager den sig, omend med mindre armbevægelser. Bedrich Smetanas fortvivlelse er ubeskrivelig, og derfor må han bruge de enkleste ord: "Jeg er fuldstændig døv," skriver han i partituret til det værk, han vil blive husket for.
Den svigtende hørelse er en effekt af syfilis, som sætter ind i 1874. I et brev har Smetana beskrevet det som at stå tæt ved et vandfald. Han har også skildret lidelsen gennem den skærende tone, der bryder ind i slutningen af hans strygekvartet nr. 1, Fra mit liv.
Det værk, Smetana skriver på, da tragedien rammer, er ikke filosofisk som den sene Beethoven. Tværtimod er det en ørehænger af reneste vand, noget man kan nynne med på i dag. Smetanas berømmelse hviler dels på operaen Den solgte brud, som ligger før døvheden, og den symfoniske digtkreds Mit fædreland (Má vlast), som er fuldført efter.
Det er programmusik, som skal kalde billeder frem hos lytteren. Mit fædreland består af seks stykker med hver sin titel og historie. Perlen er naturligvis stykke to, "Vltava", som skildrer Moldaus løb fra de spæde, ringlende kilder til bred, majestætisk flod, gennem landsbyer og enge, under alfedans i måneskinnet og gennem rivende strømhvirvler, mod Prag og videre ud til Elben. Alle har hørt "Moldau", som ofte pilles ud til opsamlinger, men de øvrige stykker rummer også saft og lyrik. De skildrer det bøhmiske landskab og helte og heltinder fra gamle sagn. Borge og bjerge, barder og bønder passerer forbi, mens stemningen veksler fra tungt drama til sommerlig ro. Sæt en time og et kvarter af til at høre værket i sin helhed, luk øjnene og lad billederne lyse.
Der findes mange indspilninger af Mit fædreland. En af de fineste er med Den Polske Radios Symfoniorkester dirigeret af Antoni Wit. Her er både vægt og fremdrift, og alle detaljer står lysende klare.